Vestjysk Bank A/S

01/14/2021 | Press release | Distributed by Public on 01/14/2021 01:22

Fusion af Vestjysk Bank A/S og Den Jyske Sparekasse A/S

Fusion af Vestjysk Bank A/S og Den Jyske Sparekasse A/S


Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S


14. januar 2021

Finanstilsynet har dags dato meddelt tilladelse til fusion af Vestjysk Bank A/S ('Vestjysk Bank') og Den Jyske Sparekasse A/S ('Den Jyske Sparekasse'). Desuden har generalforsamlingerne i begge pengeinstitutter vedtaget fusionen, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tillige givet tilladelse til fusionen. Samtlige betingelser for fusionen er således opfyldt.

Fusionen vil således nu blive gennemført ved registrering i Erhvervsstyrelsen, hvorefter Den Jyske Sparekasse ophører som selvstændig juridisk enhed, og pengeinstituttets aktier slettes derfor fra handel og notering på Nasdaq Copenhagen.

Sidste handelsdag for Den Jyske Sparekasse vil således være dags dato, og de nye aktier i Vestjysk Bank forventes optaget til handel på Nasdaq Copenhagen i morgen, den 15. januar 2021.

Det forventes, at fusionskørsel i VP Securities A/S vil finde sted den 18. januar 2021.

For øvrige oplysninger omkring fusionen henvises til selskabsmeddelelse af 26. november 2020 og den 17. december 2020.

Eventuelle henvendelser bedes rettes til Jan Ulsø Madsen, CEO, på +45 3080 3442.

14. januar 2021


Vestjysk Bank A/S

Bestyrelsen

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk