08/11/2022 | Press release | Distributed by Public on 08/11/2022 03:27
Under EDPB's topmøde i Wien i april 2022 besluttede EDPB at styrke samarbejdet om de særlige "strategiske" sager. Samarbejdet skal bl.a. sikre en stærkere og mere effektiv håndhævelse af databeskyttelsesreglerne i de komplicerede grænseoverskridende sager.
På EDPB-topmødet udarbejdede de europæiske tilsyn i fælleskab en liste med udvælgelseskriterier for de strategiske sager samt en række pilot-sager, der skal være de første sager, der bliver behandlet ud fra den nye samarbejdsprocedure.
På EDPB-plenarmødet den 12. juli 2022 vedtog EDPB herefter et dokument, der indeholder de endelige kriterier for, hvornår en sag kan kvalificeres som strategisk. Herudover blev de første pilot-sager udvalgt til at teste konceptet af.
Når en sag bliver behandlet som strategisk, vil den blive opprioriteret og understøttet af EDPB. Der vil i den forbindelse blive oprettet en task-force bestående af frivillige medlemsstater, der kan udveksle viden og dermed sikre en hurtig, ensartet håndhævelse af GDPR.
Fremadrettet vil alle de europæiske tilsyn kunne foreslå nye sager, der opfylder ét eller flere af udvælgelseskriterierne. EDPB vil herefter afgøre, hvilke sager, der udtages som en strategisk sag.