De vigtigste afgørelser på traktatbrudsområdet – juni

Oversigt efter politikområde

Europa-Kommissionen er med sin tilbagevendende pakke af afgørelser på traktatbrudsområdet gået videre i sager mod de medlemsstater, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Afgørelserne, som omfatter forskellige sektorer og politikområder, har til formål at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten til gavn for borgerne og erhvervslivet.

Kommissionens vigtigste afgørelser gennemgås nedenfor og er grupperet efter politikområde. Kommissionen har også henlagt 239 sager, idet problemerne med de berørte medlemsstater er blevet løst, uden at Kommissionen har behøvet at gå videre med sagen.

Yderligere oplysninger om EU's traktatbrudsprocedure findes i hyppigt stillede spørgsmål. Registret over traktatbrudsafgørelser indeholder nærmere oplysninger om alle de afgørelser, der er truffet.

1. Miljø og fiskeri

(Yderligere oplysninger: Vivian Loonela - tlf. +32 229 66712, Daniela Stoycheva - tlf. +32 229 53664)

Åbningsskrivelser

Natur: Kommissionen opfordrer POLEN til at tage de nødvendige skridt til at beskytte og forvalte deres Natura 2000-net

Kommissionen opfordrer Polen til at træffe foranstaltninger til at beskytte og forvalte sine Natura 2000-lokaliteter og overholde sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet). I henhold til habitatdirektivet skal medlemsstaterne foreslå EU-lokaliteter af fællesskabsbetydning, som herefter føjes til EU-lister over biogeografiske regioner. Senest seks år efter opførelsen på listerne skal medlemsstaterne udpege lokaliteter af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder og fastsætte bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger til opretholdelse eller genoprettelse af naturtyper og bestande af arter af vilde dyr og planter, der findes i lokaliteterne, med henblik på at opnå en gunstig bevaringstilstand på nationalt biogeografisk plan. Polen har endnu ikke udpeget 655 (ud af 845) lokaliteter af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder og har ikke vedtaget lokalitetsspecifikke bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger for alle sine lokaliteter. Fristen for gøre dette for de 845 lokaliteter i Polen er for længst udløbet. Desuden er medlemsstaterne i henhold til fugledirektivet forpligtede til at udlægge særligt beskyttede områder og vedtage særlige bevaringsforanstaltninger og -målsætninger for hvert af dem. Polen har ikke gennemført vedtagelsen af særlige bevaringsforanstaltninger for 50 (ud af 145 udlagte) særligt beskyttede områder og har for alle de resterende særligt beskyttede områders vedkommende ikke baseret bevaringsforanstaltningerne på de lokalitetsspecifikke bevaringsmålsætninger. Disse krav er afgørende for beskyttelsen af biodiversiteten i hele EU. Den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 understreger begge vigtigheden af, at EU standser tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en god økologisk tilstand. På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at sende en åbningsskrivelse til Polen. Polen har nu to måneder til at svare på skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Natur: Europa-Kommissionen opfordrer ESTLAND til at forbedre sine regler om miljøvurdering

Kommissionen opfordrer Estland til at bringe sin nationale lovgivning i overensstemmelse med EU's habitatdirektiv (direktiv 92/43/EØF) og direktivet om strategisk miljøvurdering (direktiv 2001/42/EF), navnlig med hensyn til skovhugst i Natura 2000-lokaliteter. Overholdelse af EU's naturlovgivning er afgørende for bevarelsen og genoprettelsen af natur og biodiversitet. Habitatdirektivet bidrager til dette mål ved at kræve, at alle aktiviteter, der potentielt kan påvirke en Natura 2000-lokalitet væsentligt, underkastes en passende vurdering og kun godkendes i et omfang, hvor de ikke vil påvirke den pågældende lokalitet væsentligt. Desuden skal der foretages en strategisk miljøvurdering af planer og programmer, der kan påvirke en Natura 2000-lokalitet væsentligt. Den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 understreger begge vigtigheden af, at EU standser tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en god økologisk tilstand. EU-lovgivningens miljøvurderingskrav er ikke gennemført fuldt ud i det estiske retssystem. I estisk ret underkastes økonomiske aktiviteter, der kan påvirke en Natura 2000-lokalitet negativt, f.eks. skovhugst, ikke en passende vurdering. Lovgivningen om de estiske Natura 2000-lokaliteter, de såkaldte beskyttelsesregler, indeholder ofte bestemmelser om skovhugst og andre økonomiske aktiviteter, der kan have en negativ indvirkning på det beskyttede område, og bør derfor være omfattet af bestemmelserne i både habitatdirektivet og direktivet om strategisk miljøvurdering. Kommissionen har imidlertid identificeret 217 sæt lokalitetsspecifikke beskyttelsesregler, som er blevet vedtaget uden den miljøvurdering, der kræves i henhold til EU-retten. Kommissionen sender derfor en åbningsskrivelse til Estland, som nu har to måneder til at svare på skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Natur: Kommissionen anmoder CYPERN om at tage de nødvendige skridt til at forvalte sine Natura 2000-net

Kommissionen opfordrer Cypern til at træffe foranstaltninger for at beskytte og forvalte sit Natura 2000-områder og dermed overholde sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF). I henhold til habitatdirektivet skal medlemsstaterne foreslå EU-lokaliteter af fællesskabsbetydning, som herefter føjes til EU-lister over biogeografiske regioner. Senest seks år efter opførelsen på listerne skal medlemsstaterne udpege lokaliteter af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder og fastsætte bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger til opretholdelse eller genoprettelse af naturtyper og bestande af arter af vilde dyr og planter, der findes i lokaliteterne, med henblik på at opnå en gunstig bevaringstilstand på nationalt biogeografisk plan. Disse krav er afgørende for beskyttelsen af biodiversiteten i hele EU. I den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 tilkendegives det, at det er afgørende for EU at standse tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en gunstig bevaringsstatus. Ud af sine 37 lokaliteter af fællesskabsbetydning har Cypern ikke udpeget 3 lokaliteter af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder. Desuden er der ikke fastsat bevaringsmålsætninger for 3 særlige bevaringsområder, og de mål, der er fastsat for de øvrige 34 særlige bevaringsområder, opfylder ikke kravene i direktivet, f.eks. er de for vagt formuleret, eller også udpeger de ikke korrekt de arter og levesteder, som det er hensigten at beskytte. Cypern har heller ikke fastsat bevaringsforanstaltninger for 33 særlige bevaringsområder, og de foranstaltninger, der er fastsat for 4 særlige bevaringsområder, er for generelle til at sikre, at arter og levesteder beskyttes tilstrækkeligt. Kommissionen har derfor besluttet at sende en åbningsskrivelse til Cypern. Cypern har nu to måneder til at besvare åbningsskrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at afgive en begrundet udtalelse.

Natur: Kommissionen opfordrer SLOVENIEN til at udlægge særlige områder til beskyttelse af havet og fuglelivet

Kommissionen opfordrer Slovenien til at anvende fugledirektivet korrekt (direktiv 2009/147/EF). Det pålægger medlemsstaterne at udlægge særligt beskyttede områder med henblik på at beskytte vilde fugle.Det fremgår både af deneuropæiske grønne pagtog af EU's biodiversitetsstrategi, at det er afgørende for EU at standse tabet af biodiversitet ved at beskytte og genoprette biodiversiteten. I 2016 indledte Kommissionen en dialog med alle medlemsstaterne, herunder Slovenien, for at afhjælpe de resterende mangler i udpegningen af særligt beskyttede områder i havmiljøet. Beskyttede havområder såsom dem, der er klassificeret i henhold til fugledirektivet, beskytter vigtige yngle-, fodrings- og migrationsområder for havfugle og spiller en central rolle med hensyn til at sikre deres gode tilstand i EU-farvande. Sloveniens myndigheder har imidlertid endnu ikke udlagt alle de nødvendige særligt beskyttede områder for 'middelhavstopskarv', som tilhører de havfuglearter, der er beskyttet i henhold til direktivet, og har derfor ikke opfyldt deres forpligtelser i henhold til fugledirektivet. Kommissionen har derfor besluttet at sende en åbningsskrivelse til Slovenien. Slovenien har nu to måneder til at besvare åbningsskrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at afgive en begrundet udtalelse.

Natur: Kommissionen opfordrer ITALIEN til at overholde EU's naturlovgivning

Kommissionen opfordrer Italien til at sikre en passende beskyttelse af naturtyper og arter i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet). I henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet er medlemsstaterne enige om at udvikle et sammenhængende europæisk Natura 2000-net ved at foreslå passende lokaliteter af fællesskabsbetydning og udlægge særligt beskyttede områder. Disse krav er afgørende for beskyttelsen af biodiversiteten i hele EU. Den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 understreger begge vigtigheden af, at EU standser tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en god økologisk tilstand. Det aktuelle italienske Natura 2000-net dækker ikke i tilstrækkelig grad de forskellige naturtyper og arter, der har behov for beskyttelse. De alvorligste mangler vedrører marine arter såsom munkesæl, uægte karette og øresvin samt marine habitater såsom rev. Der mangler også udpegning af havlokaliteter for flere havfuglearter såsom Kuhls skråpe og ægæerskråpe. På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at sende en åbningsskrivelse til Italien. Italien har nu to måneder til at svare på skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Biodiversitet: Kommissionen opfordrer 18 medlemsstater til at beskytte miljøet mod invasive ikkehjemmehørende arter

Kommissionen opfordrer Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet til at gennemføre forskellige bestemmelser i forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter. Den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 understreger begge vigtigheden af, at EU standser tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en god økologisk tilstand. Invasive ikkehjemmehørende arter er planter og dyr, der som følge af menneskelig mellemkomst etablerer sig i områder uden for deres naturlige udbredelsesområde, og som spreder sig hurtigt og udkonkurrerer hjemmehørende arter med alvorlige miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Ingen af de 18 medlemsstater har udarbejdet, gennemført og meddelt Kommissionen en handlingsplan (eller en række handlingsplaner) til håndtering af de vigtigste spredningsveje for utilsigtet introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan. Desuden har Bulgarien, Grækenland og Rumænien ikke oprettet et system til overvågning af invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, eller ladet deres eksisterende system omfatte en sådan overvågning. Grækenland og Rumænien har ikke indført fuldt fungerende strukturer til at foretage den offentlige kontrol, der er nødvendig for at forhindre tilsigtet introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan. Portugal har ikke fremsendt en gennemførelsesrapport. Kommissionen har derfor besluttet at sende hver medlemsstat en åbningsskrivelse, som de har to måneder til at besvare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Forebyggelse af større uheld med farlige stoffer: Kommissionen opfordrer TJEKKIET, POLEN og SLOVEIEN til at forbedre deres nationale regler

Kommissionen opfordrer Tjekkiet, Polen og Slovenien til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso III-direktivet). Direktivet finder anvendelse på over 12 000 industrianlæg i hele EU og fastsætter regler om forebyggelse af større industrielle uheld og minimering af deres skadelige virkning på menneskers sundhed og miljøet. Brancher såsom den kemiske og petrokemiske industri samt engroshandel med og opbevaring af brændsler er omfattet af direktivet. Der gælder forskellige sikkerhedsordninger afhængigt af mængden af farlige stoffer, idet der gælder strammere regler for anlæg, der håndterer store mængder. Den europæiske grønne pagt indeholder en målsætning om et EU med nulforurening, der vil gavne folkesundheden og miljøet og fremme klimaneutralitet. Ifølge pagten skal de miljøregler, der vedtages, anvendes effektivt for at opnå de forventede resultater. Kommissionen har konstateret 54 tilfælde af manglende overensstemmelse i Tjekkiets anvendelse af direktivet. Tjekkiet har ikke gennemført visse definitioner korrekt (ny virksomhed, fare og den berørte offentlighed), forpligtelsen til at meddele visse oplysninger til de kompetente myndigheder eller indholdet af sikkerhedsrapporten eller nødplanerne. Tjekkiet har heller ikke indført tilstrækkelig lovgivning om offentlig høring og deltagelse i beslutningsprocesser som krævet i direktivet, og der er ikke gennemført bestemmelser om inspektioner, adgang til oplysninger og adgang til klage og domstolsprøvelse. Kommissionen har konstateret 48 tilfælde af manglende overholdelse i Polens anvendelse af direktivet, f.eks. vedrørende driftslederens forpligtelser, bestemmelser vedrørende sikkerhedsrapporter, beredskabsplaner, fysisk planlægning, oplysning af offentligheden, offentlig høring og deltagelse i beslutningsprocesser, foranstaltninger, som den kompetente myndighed skal træffe efter et større uheld, samt bestemmelser om inspektioner. Polen har heller ikke gennemført visse definitioner korrekt i overensstemmelse med direktivet (anlæg, driftsleder, farligt stof og større uheld). Slovenien har ikke på korrekt vis gennemført visse definitioner fra Seveso III-direktivet, forpligtelsen til at udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld og til at fremsende sikkerhedsrapporten for nye virksomheder, i rimelig tid inden driften påbegyndes, samt forpligtelserne vedrørende offentlighedens ret til at fremsætte bemærkninger og synspunkter til den kompetente myndighed, før der træffes en afgørelse om et specifikt individuelt projekt, og behørig hensyntagen til udfaldet af høringer i beslutningsprocessen. Dette hindrer en korrekt gennemførelse af direktivet. Miljøforvaltning spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at de forskellige sektorspecifikke miljøregler fungerer korrekt, og at deres mål nås. På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at sende åbningsskrivelser til Tjekkiet, Polen og Slovenien. De berørte medlemsstater har nu to måneder til at besvare hver deres åbningsskrivelse og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at afgive en begrundet udtalelse.

Miljøkonsekvensvurdering: Kommissionen opfordrer TYSKLAND til at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse, når transportinfrastrukturprojekter godkendes

Kommissionen opfordrer Tyskland til at give offentligheden passende adgang til klage og domstolsprøvelse, når der ved lov godkendes transportinfrastrukturprojekter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering i henhold til direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (direktiv 2011/92/EU). Direktivet tillader, at sådanne projekter godkendes ved national lov, så projekterne kan derfor fritages fra bestemmelserne om offentlig høring. Direktivet præciserer imidlertid, at der stadig skal være mulighed for at få prøvet godkendelsen af projektet ved domstolene. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. I marts 2020 vedtog den tyske Forbundsdag en lov, der specifikt oplistede en række transportinfrastrukturprojekter, som kunne godkendes ved forbundslov i stedet for den almindelige administrative procedure. Godkendelse af infrastrukturprojekter ved forbundslov begrænser imidlertid i betydelig grad adgangen til klage og domstolsprøvelse for enkeltpersoner og NGO'er, da forbundslovgivningen i Tyskland kun kan ophæves af den tyske forfatningsdomstol. Enkeltpersoner, og navnlig NGO'er, som berøres af sådanne projekter, har kun begrænset mulighed for at indbringe sager direkte for forfatningsdomstolen. Efter Kommissionens opfattelse findes der ikke andre ordninger i den nationale lovgivning, som kan sikre, at den berørte offentlighed, herunder NGO'er, under alle omstændigheder kan anmode om at få prøvet godkendelsen af projekter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, og som er godkendt ved forbundslov, ved domstolene. Derfor sender Kommissionen en åbningsskrivelse til Tyskland. Tyskland har nu to måneder til at svare på skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Forurening: Kommissionen opfordrer TJEKKIET til at forbedre sine regler om forurening fra industrielle aktiviteter

Kommissionen opfordrer Tjekkiet til at bringe sin nationale lovgivning i overensstemmelse med direktivet om industrielle emissioner (direktiv 2010/75/EU). Industrielle aktiviteter har en betydelig indvirkning på miljøet, og direktivet fastsætter regler for aktiviteter, der omfatter forebyggelse eller begrænsning af emissioner til luft, vand og jord og forebyggelse af affaldsproduktion. Den europæiske grønne pagt indeholder en målsætning om et EU med nulforurening og lægger vægt på nedbringelse af luftforureningen, som er en af de vigtigste faktorer, der påvirker menneskers sundhed. Det er afgørende for en effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og det naturlige miljø, at de luftkvalitetsstandarder, der er fastsat i EU-lovgivningen, gennemføres fuldt ud. Tjekkiet har ikke eller ikke på korrekt vis gennemført visse bestemmelser i direktivet. Blandt andet er definitionerne af 'den berørte offentlighed' og 'rester' ikke gennemført i national lovgivning. Desuden er visse regler for driften af affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg ikke gennemført korrekt, og bestemmelserne om enkeltpersoners adgang til informationer og adgang til klage og domstolsprøvelse er tvetydige. Kommissionen har derfor i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Tjekkiet, der nu har to måneder til at træffe de nødvendige forholdsregler for at besvare skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Luftkvalitet: Kommissionen opfordrer POLEN til at forbedre sine regler for bekæmpelse af luftforurening

Kommissionen opfordrer Polen til at gennemføre alle kravene i direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) korrekt i national lovgivning. NEC-direktivet bidrager til at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og for miljøet. Direktivet fastsætter navnlig nationale emissionsreduktionstilsagn for medlemsstaterne for fem vigtige luftforurenende stoffer (nitrogenoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), svovldioxid (SO2), ammoniak (NH3) og fine partikler (PM2,5)). Disse luftforurenende stoffer har alle betydelige negative indvirkninger på menneskers sundhed, f.eks. luftvejsproblemer, hjerte-kar-sygdomme og kræft, og skader desuden økosystemerne. Den europæiske grønne pagt indeholder en målsætning om et EU med nulforurening, der vil gavne folkesundheden og miljøet og fremme klimaneutralitet. Polen har i sin nationale lovgivning bl.a. ikke gennemført direktivets krav om at medtage obligatoriske emissionsreducerende foranstaltninger i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Desuden har Polen ikke gennemført kravet om at gennemføre høringer på tværs af grænserne om de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Endelig er der i den polske lovgivning heller ikke fastsat sanktioner for overtrædelse af direktivet. På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at sende en åbningsskrivelse til Polen. Polen har nu to måneder til at svare på skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Supplerende åbningsskrivelser

Århuskonventionen: Kommissionen opfordrer ØSTRIG til at forbedre sin lovgivning om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

Kommissionen opfordrer Østrig til på korrekt vis at gennemføre alle kravene i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) i national lovgivning. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. I 2014 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Østrig, fordi landet ikke gav NGO'er og enkeltpersoner søgsmålskompetence ved en domstol til at anfægte afgørelser eller undladelser, der er vedtaget i strid med EU's miljølovgivning. Efter Domstolens dom i en relateret sag i 2017 begyndte Østrig at indarbejde Århuskonventionen i sin nationale lovgivning og gennemføre EU's miljølovgivning. Gennemførelsen tog meget lang tid, da det var nødvendigt at ændre en lang række retsakter, både på føderalt plan og på delstatsplan. Selv om de foranstaltninger, som Østrig traf i 2018-2020, er et skridt i den rigtige retning, har Kommissionen konstateret en række tilbageværende mangler og yderligere mangler. Navnlig sikrer den østrigske lovgivning i flere vigtige sager ikke offentlighedens ret til at indbringe afgørelser, der potentielt er i strid med miljølovgivningen, for domstolene. Desuden er adgangen til domstolsprøvelse i princippet begrænset til de enkelte afgørelser og omfatter ikke administrative retsakter af lovgivningsmæssig karakter. Endelig er enkeltpersoner i mange tilfælde fuldstændig udelukket fra denne ret. Det er en del af EU's miljøforvaltning, at adgangen til de nationale domstole og deres effektive domstolsprøvelse i miljøsager, der reguleres af EU-regler, fungerer korrekt. Sammen med medlemsstaternes indsats er det absolut nødvendigt, at miljøforvaltningen og den private håndhævelse fungerer korrekt, hvis den europæiske grønne pagt skal gennemføres i praksis. På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at sende en supplerende åbningsskrivelse til Østrig. Østrig har nu to måneder til at svare på skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Åbningsskrivelse i henhold til artikel 260 i TEUF

Byspildevand: Kommissionen opfordrer GRÆKENLAND til at sikre en korrekt behandling af byspildevand

Kommissionen opfordrer Grækenland til at overholde kravene i direktivet om rensning af byspildevand (direktiv 91/271/EØF- UWWTD). Ved direktivet pålægges medlemsstaterne at sikre, at byområder (byer og bebyggelser) opsamler og renser deres spildevand korrekt og dermed fjerner eller begrænser alle spildevandets uønskede virkninger. I den europæiske grønne pagt og den nyligt vedtagne handlingsplan om nulforurening fastsættes der en målsætning om nulforurening for EU, der er til gavn for folkesundheden, miljøet og klimaneutralitet. Kommissionen indledte i 2011 en traktatbrudsprocedure mod Grækenland, fordi landet ikke havde sikret, at byområder (byer og bebyggelser) opsamler og renser deres spildevand korrekt og dermed fjerner eller begrænser alle spildevandets uønskede virkninger. Kommissionen sender nu en åbningsskrivelse til Grækenland for manglende overholdelse af EU-Domstolens dom af 14. September 2017 (C-320/15). Domstolen fastslog i denne dom, at Grækenland ikke har sørget for korrekt opsamling og rensning af byspildevand i fem byområder. Kommissionen har fastslået, at overtrædelsen fortsat finder sted i to byområder - Prosotsani og Doxato. Kommissionen har i dag besluttet at udstede en åbningsskrivelse til Grækenland med anmodning om at overholde Domstolens dom. Dette er en traktatbrudsprocedure baseret på artikel 260, stk. 2, i TEUF, hvilket betyder, at Kommissionen kan sende sagen tilbage til Domstolen og anmode om økonomiske sanktioner efter at have givet Grækenland mulighed for at besvare skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger.

Begrundede udtalelser

Forurening: Kommissionen opfordrer BULGARIEN til at forbedre sine regler om forurening fra industrielle aktiviteter

Kommissionen sender en begrundet udtalelse til Bulgarien for ikke på korrekt vis at have gennemført alle elementer i direktivet om industrielle emissioner (direktiv 2010/75/EU) i national lovgivning. Industrielle aktiviteter har en betydelig indvirkning på miljøet, og direktivet fastsætter regler for aktiviteter, der omfatter forebyggelse eller begrænsning af emissioner til luft, vand og jord og forebyggelse af affaldsproduktion. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. Selv om Bulgarien har gennemført de fleste af direktivets bestemmelser, er der visse aspekter, som ikke afspejles korrekt. Det gælder blandt andet det udtrykkelige krav om at revurdere emissionsdispensationer for mindre strenge emissionsgrænser, hver gang en godkendelse revideres, og foretage inspektioner med henblik på at efterforske alvorlige miljøklager, miljøuheld, hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse hurtigst muligt i stedet for inden for 30 dage. Kommissionen har derfor i dag besluttet at afgive en begrundet udtalelse til Bulgarien. Bulgarien har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

Byspildevand: Kommissionen opfordrer BELGIEN til at sikre korrekt rensning af byspildevand

Kommissionen opfordrer Belgien til at overholde kravene i direktivet om rensning af byspildevand (direktiv 91/271/EØF). Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at byområder (byer og bebyggelser) opsamler og renser deres spildevand korrekt og dermed fjerner eller begrænser alle spildevandets uønskede virkninger. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, som indeholder en målsætning om et EU med nulforurening, hvilket gavner folkesundheden og miljøet og fremmer klimaneutralitet, har Kommissionen derfor besluttet at udstede en begrundet udtalelse til Belgien for manglende overholdelse af direktivet om rensning af byspildevand. Belgien burde have opfyldt kravene i direktivet om rensning af byspildevand fuldt ud siden 2005. Selv om de belgiske myndigheder har delt kontroldata for at vise, at kravene i direktivet er opfyldt, er der for tre byområder ikke forelagt de påkrævede prøver, der skal dække en regelmæssig periode. Kommissionen konkluderer derfor, at myndighederne ikke har fremlagt den nødvendige dokumentation for overholdelse af reglerne for disse byområder. Af de 12 byområder, som Kommissionen behandlede i sin oprindelige åbningsskrivelse, anses kun et af dem for at være i overensstemmelse med alle direktivets krav. Kommissionen har derfor i dag besluttet at afgive en begrundet udtalelse til Belgien. Belgien har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

Affald: Kommissionen opfordrer 7 medlemsstater til fuldt ud at gennemføre de nye EU-regler om affaldsstrømme i national lovgivning

Kommissionen opfordrer Belgien, Grækenland, Finland, Kroatien, Luxembourg, Malta og Slovakiet til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med ændringerne i direktiv (EU) 2018/849 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Direktivet om udrangerede køretøjer har til formål at forebygge frembringelsen af affald fra køretøjer, tilsigte genbrug, genvinding og nyttiggørelse af materialer samt sikre, at økonomiske aktører, der er involveret i behandlingen af udrangerede køretøjer, agerer miljømæssigt bedre. Batteridirektivet har til formål at forbedre miljøpræstationen for batterier og akkumulatorer samt for de i deres livscyklus involverede økonomiske aktørers aktiviteter. Direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr har til formål at bidrage til bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug ved hjælp af forebyggelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr samt genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse heraf og forbedring af miljøpræstationen for alle de aktører, der er involveret i sådanne affaldsstrømmes livscyklus. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. Kommissionen sendte åbningsskrivelser til de 7 ovennævnte medlemsstater i oktober 2020. Kommissionen har nu besluttet at sende begrundede udtalelser til dem. De pågældende lande har to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger, ellers kan Kommissionen indbringe sagerne for Domstolen.

Affald: Kommissionen opfordrer 13 medlemsstater til fuldt ud at gennemføre de nye EU-regler om deponering i national lovgivning

Kommissionen opfordrer Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Finland, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Letland, Malta, Rumænien og Slovakiet til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med ændringerne i direktiv (EU) 2018/850 om deponering af affald. Direktivet indfører begrænsninger fra 2030 for deponering af alt affald, der er egnet til genanvendelse eller energiudnyttelse. Direktivet begrænser også andelen af kommunalt affald, der sendes til deponering, til 10 % senest i 2035 og indfører regler for beregning af, hvordan målene for kommunalt affald nås. Desuden pålægger det EU-landene at indføre et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af deponeret kommunalt affald. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. Kommissionen sendte åbningsskrivelser til de 13 ovennævnte medlemsstater i oktober 2020. Kommissionen har nu besluttet at sende begrundede udtalelser til dem. De pågældende lande har to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger, ellers kan Kommissionen indbringe sagerne for Domstolen.

Affald: Kommissionen opfordrer 17 medlemsstater til fuldt ud at gennemføre de nye EU-regler om affaldshåndtering i national lovgivning

Kommissionen opfordrer Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med ændringerne i direktiv (EU) 2018/851om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald. Direktivet fastsætter minimumsdriftskrav for ordninger for udvidet producentansvar og styrker reglerne om affaldsforebyggelse. Det fastsætter også nye mål for genanvendelse af kommunalt affald, idet det præciseres, at senest i 2025 skal mindst 55 vægtprocent af det kommunale affald genanvendes. Dette mål vil stige til 60 % i 2030 og 65 % i 2035. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. Kommissionen sendte åbningsskrivelser til de 17 ovennævnte medlemsstater i oktober 2020. Kommissionen har nu besluttet at sende begrundede udtalelser til dem. De pågældende lande har to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger, ellers kan Kommissionen indbringe sagerne for Domstolen.

Affald: Kommissionen opfordrer 13 medlemsstater til fuldt ud at gennemføre de nye EU-regler om at forebygge produktion af emballageaffald

Kommissionen opfordrer Østrig, Estland, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen og Rumænien til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med ændringerne i direktiv (EU) 2018/852 om emballage og emballageaffald. Direktivet pålægger EU-landene at træffe foranstaltninger til at forebygge produktion af emballageaffald og minimere emballages miljøpåvirkning. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. Kommissionen sendte åbningsskrivelser til de 13 ovennævnte medlemsstater i oktober 2020. Kommissionen har nu besluttet at sende begrundede udtalelser til dem. De pågældende lande har to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger, ellers kan Kommissionen indbringe sagerne for Domstolen.

Affald: Kommissionen opfordrer GRÆKENLAND til at tage de nødvendige skridt til at sikre en tilstrækkelig affaldshåndtering

Kommissionen opfordrer Grækenland til at bringe sin nationale lovgivning i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet (direktiv 2008/98/EF) og deponeringsdirektivet (direktiv 1999/31/EF). Ved affaldsrammedirektivet fastsættes en prioriteret rækkefølge, det såkaldte 'affaldshierarki', der skal anvendes ved udarbejdelsen af lovgivning og politiske initiativer til forebyggelse og håndtering af affald. I 'affaldshierarkiet' har affaldsforebyggelse topprioritet, og genanvendelse prioriteres højere end energiudnyttelse eller bortskaffelse. Sammen med målene i deponeringsdirektivet indebærer dette, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at sikre, at affald indsamles og behandles på en måde, der beskytter både menneskers sundhed og miljøet. I den europæiske grønne pagt og den nyligt vedtagne handlingsplan om nulforurening fastsættes der en målsætning om nulforurening for EU, der er til gavn for folkesundheden, miljøet og klimaneutralitet. I de seneste 10 år har deponeringsanlægget i Mykonos fungeret dårligt, hvilket er konstateret ved forskellige inspektioner, som det græske inspektorat har foretaget. Trods visse fremskridt forurener deponeringsanlægget fortsat miljøet og udgør en risiko for menneskers sundhed. Eksempelvis forurener perkolat grundvandet, biogas hverken indsamles og behandles, men udledes direkte i atmosfæren, og affald henligger uden for deponeringsanlægget. Grækenland skal sikre, at der træffes passende foranstaltninger, således at deponeringsanlægget kan fungere på en måde, der ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet. Kommissionen har derfor besluttet at afgive en begrundet udtalelse til Grækenland. Grækenland har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

Oversvømmelser: Kommissionen opfordrer SPANIEN til at sikre en revision af den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen

Kommissionen opfordrer Spanien til at overholde kravene i oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF). Ifølge dette direktiv skal medlemsstaterne reducere og styre oversvømmelsesrisiciene ved at foretage en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen for at udpege oversvømmelsestruede områder og gøre det muligt at udarbejde en egentlig risikostyringsplan for oversvømmelser. Den første foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen skulle foreligge senest i 2011. Medlemsstaterne skulle forelægge oplysninger om revisionen af deres foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen senest den 22. marts 2019. Revisionen og ajourføringen er vigtig, for at både offentligheden og Kommissionen får kendskab til nye forhold med hensyn til oversvømmelsesrisikoen. I den europæiske grønne pagt understreges vigtigheden af, at Europa forbliver på rette spor med hensyn til at opfylde sine miljømål. Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til Spanien i oktober 2020 for ikke at have opfyldt denne forpligtelse for så vidt angår De Baleariske Øers vandområdedistrikt. Kommissionen har derfor nu besluttet at afgive en begrundet udtalelse til Spanien i dag. Spanien har nu to måneder til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Natur: Kommissionen opfordrer LETLAND til at sikre, at EU's naturbeskyttelseslovgivning overholdes

Kommissionen opfordrer Letland til at træffe foranstaltninger for at beskytte og forvalte sine Natura 2000-områder og dermed overholde sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF). I henhold til habitatdirektivet skal medlemsstaterne foreslå EU-lokaliteter af fællesskabsbetydning, som herefter føjes til EU-lister over biogeografiske regioner. Senest seks år efter opførelsen på listerne skal medlemsstaterne udpege lokaliteter af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder og fastsætte bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger til opretholdelse eller genoprettelse af naturtyper og bestande af arter af vilde dyr og planter, der findes i lokaliteterne, med henblik på at opnå en gunstig bevaringstilstand på nationalt biogeografisk plan. Disse krav er afgørende for beskyttelsen af biodiversiteten i hele EU. I den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 tilkendegives det, at det er afgørende for EU at standse tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en god økologisk tilstand. Selv om Letland har udpeget alle 328 lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er berørt af denne sag, som særlige bevaringsområder, har landet generelt og konsekvent undladt at udpege dem korrekt. Derudover har Letland hverken fastsat lokalitetsspecifikke bevaringsmålsætninger eller de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvormed der sikres en effektiv beskyttelse og genopretning af de udpegede særlige bevaringsområder. Kommissionen har derfor besluttet at afgive en begrundet udtalelse til Letland. Letland har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Natur: Kommissionen opfordrer MALTA til at indstille praksis, der berører beskyttede vilde fugle

Kommissionen opfordrer Malta til at anvende fugledirektivet (direktiv 2009/147/EF) korrekt og ophøre med sin praksis med at tillade fældefangst af finker. Fugledirektivet pålægger en generel beskyttelsesordning for vilde fugle, og der tillades kun undtagelser vedrørende jagt og fældefangst på strenge betingelser. Disse krav er afgørende for beskyttelsen af biodiversiteten i hele EU. I den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 tilkendegives det, at det er afgørende for EU at standse tabet af biodiversitet ved at bevare naturområder og genoprette beskadigede økosystemer til en god økologisk tilstand. Malta har for nylig tilladt fangst af finker med henblik på forskning efter tidligere at have godkendt fangst af finker med henblik på rekreative formål, hvilket var et tiltag, der af Domstolen betragtes som ikke værende i overensstemmelse med fugledirektivet. Kommissionen finder især, at den nye undtagelsesordning, som blev vedtaget i oktober 2020, og som tillader fangst af finker med henblik på forskning, omgår Domstolens dom ved at tillade fangst af finker på lignende betingelser som før dommen, selv om det er under en anden ordning. Efter de maltesiske myndigheders utilfredsstillende svar på åbningsskrivelsen har Kommissionen besluttet at sende en begrundet udtalelse til Malta. Malta har nu en måned til at afhjælpe situationen. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen. En kortere frist har til formål at forebygge alvorlige og uoprettelige skader på miljøet, hvis Republikken Malta agter at åbne endnu en fangstsæson.

Miljøkonsekvensvurdering: Kommissionen opfordrer BULGARIEN til at fremme nationale regler om miljømæssige konsekvenser af offentlige og private projekter

Kommissionen opfordrer Bulgarien til at foretage en korrekt gennemførelse af direktivet om miljøkonsekvensvurdering for så vidt angår vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (direktiv 2011/92/EU) i national ret. I den europæiske grønne pagt understreges betydningen af, at Europa fortsat er på rette vej til at opfylde sine miljømålsætninger, herunder ved at integrere miljøhensyn i beslutningsprocesserne. Kommissionen sendte i marts 2019 en åbningsskrivelse til Bulgarien for ikke at have gennemført direktivet korrekt. Bulgarien har rettet op på nogle af klagepunkterne i brevet, mens andre stadig ikke er blevet behandlet. For eksempel stiller Bulgarien stadig ikke visse elementer i konsekvensanalysen til rådighed for offentligheden, hvilket er et krav ifølge direktivet. Ifølge direktivet skal bygherrerne medtage resultaterne af andre eksisterende vurderinger i konsekvensanalyserapporten, hvilket Bulgarien ikke sikrer. Kommissionen har derfor besluttet at afgive en begrundet udtalelse til Bulgarien. Bulgarien har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Supplerende begrundede udtalelser

Byspildevand: Kommissionen opfordrer SPANIEN til at sikre en korrekt behandling af byspildevand

Kommissionen opfordrer Spanien til at overholde kravene i direktivet om rensning af byspildevand (direktiv 91/271/EØF- UWWTD). Ved direktivet pålægges medlemsstaterne at sikre, at byområder (byer og bebyggelser) opsamler og renser deres spildevand korrekt og dermed fjerner eller begrænser alle spildevandets uønskede virkninger. I den europæiske grønne pagt og den nyligt vedtagne handlingsplan om nulforurening fastsættes der en målsætning om nulforurening for EU, der er til gavn for folkesundheden, miljøet og klimaneutralitet. Spanien burde have opfyldt kravene i direktivet om rensning af byspildevand fuldt ud siden 2005. Alt i alt har Spanien efter en åbningsskrivelse i 2012 og en første begrundet udtalelse i 2015 stadig ikke opfyldt sine forpligtelser med hensyn til indsamling og rensning i 332 byområder. 30 byområder mangler opsamlingssystemer for deres byspildevand, idet de hovedsagelig eller udelukkende er afhængige af individuelle egnede systemer til rensning af spildevand. Spanien har ikke redegjort for, at manglende indførelse af et opsamlingssystem er berettiget i henhold til direktivet. En undersøgelse af de nævnte individuelle egnede systemer har desuden vist, at de ikke kan tilvejebringe det samme miljøbeskyttelsesniveau som det opsamlingssystem, der kræves ifølge direktivet. Disse 30 byområder er derfor ikke udstyret med et system, der gør det muligt at opsamle og rense alt byspildevand i overensstemmelse med direktivet. Hertil kommer, at de 302 andre byområder heller ikke opfylder direktivets krav, da spildevandet ikke tilføres byspildevandsopsamlingssystemerne og/eller ikke renses korrekt og ikke opfylder standarderne for efterbehandling. På grundlag af de oplysninger, der forelå på daværende tidspunkt, fremsatte Kommissionen i februar 2015 en første begrundet udtalelse til Spanien, som vedrørte 606 byområder. Siden da har Kommissionen reduceret antallet af byområder, der ikke overholder direktivet. Kommissionen har i dag besluttet at sende en supplerende begrundet udtalelse til Spanien for så vidt angår de resterende byområder. Spanien har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

Indbringelse af sager for Domstolen

Drikkevand: Kommissionen beslutter at indbringe ITALIEN for Domstolen på grund af usikkert drikkevand

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at indbringe Italien for Domstolen på grund af manglende overholdelse af kravene i drikkevandsdirektivet (direktiv 98/83/EF). I henhold til direktivet skal medlemsstaterne sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Direktivet fastsætter, at drikkevand skal være frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Den europæiske grønne pagt indeholder en målsætning om nulforurening for EU. Det er vigtigt for en effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og det naturlige miljø, at de standarder, der er fastsat i EU-lovgivningen, gennemføres fuldt ud. Kommissionen indbringer Italien for Domstolen, da indholdet af arsen og fluorid i drikkevandet i visse områder af Viterbo kommune i regionen Lazio i lang tid har overskredet de parameterværdier, der er fastsat i drikkevandsdirektivet. Overskridelsen kan skade menneskers sundhed, navnlig børns sundhed. I seks områder er det sikre niveau for arsen i drikkevand fortsat overskredet: Bagnoregio, Civitella d'Agliano, Fabrica di Roma, Farnese, Ronciglione og Tuscania. I områderne Bagnoregio og Fabrica di Roma er også det sikre niveau for fluorid overskredet. Kommissionen ser med tilfredshed, at Italien har truffet foranstaltninger til at forbyde eller begrænse vandforsyningen i de pågældende områder og har oplyst forbrugerne om situationen, men i seks vandforsyningsområder overholdes direktivet stadig ikke fuldt ud. Kommissionen indbringer derfor Italien for Domstolen. Pressemeddelelsen indeholder yderligere oplysninger.

Byspildevand: Kommissionen beslutter at indbringe UNGARN for Domstolen på grund af manglende rensning af spildevand

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at indbringe Ungarn for Domstolen for manglende overholdelse af kravene i direktivet om rensning af byspildevand (direktiv 91/271/EØF). Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at byområder (byer og bebyggelser) opsamler og renser deres spildevand korrekt og dermed fjerner eller begrænser alle spildevandets uønskede virkninger. Den europæiske grønne pagt indeholder en målsætning om nulforurening for EU. Det er vigtigt for en effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og det naturlige miljø, at de standarder, der er fastsat i EU-lovgivningen, gennemføres fuldt ud. I Ungarn lever 22 byområder stadig ikke op til direktivet, da ikke alle beboerne i områderne er forsynet med et kloaknet til opsamling af byspildevand eller et andet system, der sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau. Da spildevandet ikke opsamles korrekt, kan det ikke renses som krævet i EU-retten. Desuden er Ungarn ikke i stand til at sikre en mere vidtgående rensning i fem andre byområder. Selv om de ungarske myndigheder har arbejdet tæt sammen med Kommissionen, har den lave andel af forbindelser til allerede etablerede kloaknet og den høje andel af individuelle systemer eller andre egnede systemer ført Kommissionen til at konkludere, at myndighederne ikke overholder reglerne for ovennævnte byområder. Derfor lægger Kommissionen sag an mod Ungarn ved Domstolen. Pressemeddelelsen indeholder flere oplysninger.

Byspildevand: Kommissionen beslutter at indbringe FRANKRIG for Domstolen på grund af manglende rensning af spildevand

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at indbringe Frankrig for Domstolen for manglende overholdelse af kravene i direktivet om rensning af byspildevand (direktiv 91/271/EØF). Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at byområder (byer og bebyggelser) opsamler og renser deres spildevand korrekt og dermed fjerner eller begrænser alle spildevandets uønskede virkninger. Den europæiske grønne pagt indeholder en målsætning om et EU med nulforurening. Det er vigtigt for en effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og det naturlige miljø, at de standarder, der er fastsat i EU-lovgivningen, gennemføres fuldt ud. Frankrig burde have opfyldt kravene i direktivet om rensning af byspildevand fuldt ud siden 2005. Mere end 100 byområder med en befolkning på over 2 000 indbyggere opfylder imidlertid ikke kravene, fordi byspildevand, der tilledes kloaknet, ikke underkastes en passende rensning inden udledning, eller fordi det rensede spildevand selv efter en passende rensning ikke opfylder kravene i direktivet. Femten af disse byområder opfylder heller ikke de yderligere krav i direktivet om beskyttelse af følsomme områder mod næringssalte. Selv om de franske myndigheder har delt overvågningsdata med det formål at vise, at kravene i direktivet er opfyldt for nogle af byområdernes vedkommende, har de mangler og utilstrækkeligheder, der er konstateret i dataene, ført Kommissionen til at konkludere, at myndighederne ikke overholder kravene for ovennævnte byområder. Derfor lægger Kommissionen sag an mod Frankrig ved Domstolen. Pressemeddelelsen indeholder flere oplysninger.

Fiskeri

Åbningsskrivelse

Den fælles fiskeripolitik: Kommissionen opfordrer Frankrig til at bringe sin flåde i overensstemmelse med EU-reglerne

Kommissionen opfordrer Frankrig til at overholde bl.a. kontrolforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009) og forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-forordningen - Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008). Med kontrolforordningen indføres en EU-fiskerikontrolordning for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik anvendes korrekt, således at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt og kan være en kilde til sunde fødevarer for EU-borgerne. Fiskeriregler og -kontrolsystemer gennemføres af medlemsstaterne gennem deres nationale kontrolsystemer. Kontrolforanstaltninger omfatter bl.a. overvågning og registrering af fangster, som EU's fiskerflåde udvinder fra have og oceaner. I følge IUU-forordningen må kun fiskevarer, der ledsages af fangstattester, der er valideret af den kompetente flagstat, importeres til EU. Den europæiske grønne pagt støtter ambitionen om bæredygtigt fiskeri og en nultolerancestrategi mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Frankrig har undladt at sikre effektiv overvågning af og kontrol med den franske eksterne flåde og håndhævelsen af reglerne om fangstrapportering, dvs. den såkaldte tolerancemargen på 10 % pr. fiskeart og afregninger inden for 48 timer efter første salg samt logbog og landingsopgørelser. Desuden sørger Frankrig ikke for den automatiske og systematiske dokumentkontrol, der er nødvendig for at overvåge sine fiskerfartøjers fiskeri, hvilket fører til uoverensstemmelser i de data, der indberettes ved forskellige lejligheder. Denne mangel på ordentlig kontrol med den franske flådes aktiviteter kan føre til manglende overholdelse af fangstkvoterne og til overfiskning med konsekvenser for de berørte fiskebestandes bæredygtighed. Kommissionen har derfor besluttet at sende en åbningsskrivelse til Frankrig. Frankrig har nu to måneder til at besvare åbningsskrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at afgive en begrundet udtalelse.

2. Det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV'er

(Yderligere oplysninger: Sonya Gospodinova, tlf. +32 229 66953, Federica Miccoli, tlf. +32 229 58300, Célia Dejond - tlf. +32 229 88199)

Åbningsskrivelser og indbringelse af sager for Domstolen

Offentlige udbud: Kommissionen opfordrer POLEN og SLOVENIEN til at overholde EU-reglerne

Kommissionen har i dag besluttet at rette henvendelse til Polen og Slovenien om, hvorvidt deres nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-reglerne om offentlige udbud og koncessioner. Reglerne (direktiv 2014/24/EU,direktiv 2014/25/EU og direktiv 2014/23/EU) skulle have været gennemført af medlemsstaterne i national ret senest den 18. april 2016. Efter Kommissionens overensstemmelseskontrol hersker der tvivl om, hvorvidt de gennemførte nationale regler er i overensstemmelse med EU-direktiverne. Kommissionen har også besluttet at indbringe Polen for Domstolen i betragtning af, at den polske lovgivning til gennemførelse af direktiverne om offentlige indkøb stadig ikke er i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen. En pressemeddelelse angående Kommissionens afgørelse om dette emne findes her. Kommissionen har derfor besluttet at sende en åbningsskrivelse til Slovenien. Slovenien har nu to måneder til at besvare de af Kommissionen fremførte argumenter. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at følge op ved at sende dem en begrundet udtalelse.

Offentlige udbud: Kommissionen anmoder ØSTRIG om at overholde EU-reglerne

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Østrig med anmodning om at overholde EU-reglerne om offentlige udbud. Østrig har for nylig foretaget et udbud vedrørende trykkeritjenester for sikkerhedsdokumenter såsom ID-kort, der synes at være udformet for præcist, og som kun passer til den tidligere tjenesteyder Österreichische Staatsdruckerei. Hvis det er rigtigt, vil et sådant udbud hæmme konkurrencen og ikke være i overensstemmelse med bestemmelserne om offentlige udbud. I 2018 havde Den Europæiske Unions Domstol allerede i sag C-187/16 fastslået, at Österreichische Staatsdruckereis retlige monopol var i strid med EU-lovgivningen om offentlige udbud. Østrig har nu to måneder til at svare på de argumenter, som Kommissionen har fremført. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Tjenesteydelser: Kommissionen anmoder FRANKRIG om at overholde EU-reglerne med hensyn til veterinærtjenester

Kommissionen har besluttet at sende en åbningsskrivelse til Frankrig med anmodning om at tilpasse den nationale lovgivning vedrørende veterinærtjenester til EU's regler om tjenesteydelser. I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen de overtrædelser af kravene til kapitalandel og reklamereglerne, der følger af EU's tjenesteydelsesdirektiv (direktiv 2006/123/EF) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Formålet med tjenesteydelsesdirektivet er at realisere det fulde potentiale i det europæiske marked for tjenesteydelser ved at fjerne de juridiske og administrative hindringer for grænseoverskridende handel samtidig med, at nationale beskyttelsesforanstaltninger, der er berettigede, f.eks. hvad angår den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, og som står i et rimeligt forhold til det ønskede mål, bevares. Åbningsskrivelsen omhandler den uberettigede og uforholdsmæssige karakter af den franske lovgivning om krav til kapitalandel og ledelsesstruktur kombineret med obligatorisk medlemskab af den franske dyrlægeorden. Derfor er veterinærvirksomhederne begrænset i deres valg af, hvordan de bedst organiserer sig i Frankrig, og veterinærvirksomheder fra andre medlemsstater befinder sig i en ugunstig situation. Traktatbruddet omfatter også reglerne om kommerciel kommunikation, navnlig det totale forbud mod sammenlignende reklame og reklame på grundlag af erklæringer fra tredjemand. Frankrig har nu to måneder til at svare på de argumenter, som Kommissionen har fremført. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Betalingsforsinkelser i forbindelse med offentlige indkøb: Kommissionen opfordrer ITALIEN og SPANIEN til at sikre, at virksomheder betales til tiden

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Italien og en begrundet udtalelse til Spanien om manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og direktivet om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU). Forsinkede betalinger har negative konsekvenser for virksomhederne, da de reducerer deres likviditet, forhindrer dem i at vokse, hæmmer deres modstandsdygtighed og deres evne til at blive mere grønne og digitale. I den nuværende økonomiske situation er virksomheder og SMV'er i endnu højere grad end tidligere afhængige af regelmæssige betalinger for at kunne drive og fastholde beskæftigelse. Direktivet om forsinket betaling forpligter offentlige myndigheder til at betale deres fakturaer inden for 30 dage (eller 60 dage for offentlige hospitaler). I henhold til direktivet om forsinket betaling har de offentlige myndigheder en 'særlig forpligtelse' til at betale deres leverandører til tiden og foregå med et godt eksempel i kampen mod dårlig betalingskultur i erhvervsmiljøet. Kommissionen er fast besluttet på at bekæmpe forsinkede betalinger i handelstransaktioner og har allerede indledt traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, hvis offentlige myndigheder ikke betaler deres leverandører til tiden.

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Italien, da nationale bestemmelser om retslige myndigheders udgifter udelukker udlejning af udstyr til aflytning i forbindelse med strafferetlig efterforskning fra direktivets anvendelsesområde. Kommissionen finder, at udelukkelsen af sådanne transaktioner fra direktivets anvendelsesområde udgør en tilsidesættelse af selve direktivet, da det fratager udlejningsvirksomhederne muligheden for at gøre brug af de rettigheder, der er fastsat i direktivet. Italien har nu to måneder til at besvare skrivelsen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis dette ikke sker, kan Kommissionen beslutte at meddele en begrundet udtalelse. Kommissionen tager yderligere skridt mod Spanien for at sikre korrekt anvendelse af direktivet om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) og forhindre tab for virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), i disse lande. Kommissionen sender en begrundet udtalelse til Spanien inden for rammerne af den traktatbrudsprocedure, der blev indledt i 2015 på grund af de offentlige myndigheders uforholdsmæssigt store betalingsforsinkelser. Kommissionen anerkender den indsats, som Spanien har gjort i de seneste seks år for at forbedre betalingsresultaterne i den offentlige sektor. Men selv om de centrale myndigheder i denne periode har gjort meget gode fremskridt, er Kommissionen bekymret over de regionale og lokale myndigheders vedvarende forsinkelser, da deres betalingsresultater stadig ikke er i overensstemmelse med direktivets forpligtelser. Spanien har nu to måneder til at svare på Kommissionens argumenter. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Begrundet udtalelse

Offentlige udbud: Kommissionen anmoder NEDERLANDENE om at overholde EU-reglerne

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Nederlandene vedrørende landets regler om boligselskaber. I henhold til hollandsk lovgivning betragtes sociale boligselskaber ikke som udbydende myndigheder og følger derfor ikke EU-reglerne om offentlige udbud. De betragtes imidlertid som offentligretlige organer, der falder ind under EU's direktiver om offentlige indkøb, og de skal anvende direktivernes bestemmelser. Kommissionen finder derfor, at Nederlandene har overtrådt EU-retten (direktiv 2014/23/EU og direktiv 2014/24/EU), navnlig gennemsigtighedsforpligtelsen, der går ud på, at boligselskaber skal offentliggøre deres udbud for at sikre lige muligheder for virksomheder og mest mulig valuta for pengene. Kommissionen sendte en første åbningsskrivelse i december 2017 efterfulgt af en supplerende åbningsskrivelse i januar 2019. Efter at have analyseret svarene besluttede Kommissionen at afgive en begrundet udtalelse. Nederlandene har nu to måneder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

3. Migration og indre anliggender samt sikkerhedsunion

(Yderligere oplysninger: Adalbert Jahnz, tlf. + 32 229 53156; Laura Bérard, tlf. + 32 229 55721; Ciara Bottomley, tlf. +32 229 69971)

Åbningsskrivelser

Terrorbekæmpelse: Kommissionen tilskynder BULGARIEN, TYSKLAND, POLEN og PORTUGAL til at sikre en korrekt gennemførelse af EU-reglerne om terrorbekæmpelse

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at åbne traktatbrugssager ved at sende åbningsskrivelser til Bulgarien, Tyskland, Polen og Portugal for ikke på korrekt vis at have gennemført visse aspekter af EU-reglerne om terrorbekæmpelse (direktiv (EU) 2017/541) nærmere bestemt om definitionen af terrorhandlinger og terrorofres rettigheder. Direktivet om terrorbekæmpelse er et nøgleelement i EU's terrorbekæmpelsesstrategi og omfatter bestemmelser, der kriminaliserer og straffer terrorrelaterede forbrydelser såsom at rejse til udlandet for at begå en terrorhandling, vende tilbage til eller rejse inden for EU med henblik på sådanne aktiviteter, træning med terror for øje og finansiering af terrorisme. Desuden indeholder EU-retten særlige bestemmelser for ofre for terrorisme for at sikre, at de har adgang til pålidelige oplysninger samt professionelle og specialiserede støttetjenester umiddelbart efter et angreb, og så længe det er nødvendigt. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet i deres nationale ret senest den 8. september 2018. Bulgarien, Tyskland, Polen og Portugal har nu to måneder til at svare på de argumenter, som Kommissionen har fremført. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Bekæmpelse af cyberkriminalitet: Kommissionen opfordrer ØSTRIG, BELGIEN, TJEKKIET, ESTLAND, LUXEMBOURG, POLEN og SVERIGE til at overholde EU's direktiv om cyberangreb

Kommissionen har i dag besluttet at indlede traktatbrudsprocedurer ved at sende åbningsskrivelser til Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Luxembourg, Polen og Sverige vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktivet om angreb på informationssystemer (direktiv 2013/40/EU). Direktivet udgør en væsentlig del af EU's retlige ramme for bekæmpelse af IT-kriminalitet og indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at styrke deres nationale love om cyberkriminalitet og indføre strengere strafferetlige sanktioner, herunder for storstilede cyberangreb. Medlemsstaterne er ligeledes forpligtede til at udpege kontaktpunkter, der er tilgængelige 24 timer i døgnet hele ugen for at sikre et bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder. Kommissionen finder, at Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Luxembourg, Polen og Sverige ikke på korrekt vis har gennemført de foranstaltninger, der er fastsat i direktivet, i deres nationale ret, navnlig hvad angår bestemmelserne om de krævede sanktionsniveauer og ulovlig aflytning samt kriminalisering af fremstilling og brug af visse redskaber til at begå de lovovertrædelser, der er omhandlet i direktivet. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Luxembourg, Polen og Sverige har nu to måneder til at svare på de af Kommissionen fremførte argumenter. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Lovlig migration: Kommissionen opfordrer LITAUEN, MALTA og SLOVENIEN til korrekt at gennemføre EU-reglerne om fastboende udlændinge

Kommissionen har i dag besluttet at sende åbningsskrivelser til Litauen og Slovenien og en supplerende åbningsskrivelse til Malta for ikke at have gennemført direktivet om fastboende udlændinge (direktiv 2003/109/EF) korrekt. Direktivet fastlægger betingelserne for, hvornår tredjelandsstatsborgere kan opnå status som fastboende udlændinge, og definerer deres ret til ligebehandling til støtte for deres integration. I henhold til direktivet giver medlemsstaterne status som fastboende udlændinge til tredjelandsstatsborgere, der lovligt og uafbrudt har haft ophold på deres område i fem år umiddelbart forud for deres ansøgning. I henhold til litauisk lovgivning er kun ophold baseret på en 'midlertidig opholdstilladelse' relevant for tildeling af denne status, hvilket udelukker personer med visum til længerevarende ophold. Enhver periode med lovligt og uafbrudt ophold bør dog medregnes i den periode på fem år, der er fastsat i direktivet, medmindre et sådant ophold ikke afspejler nogen hensigt om at bosætte sig på den pågældende medlemsstats område på lang sigt. Slovensk lovgivning om ikkeslovenske statsborgeres adgang til fast ejendom bygger på en række betingelser, som, hvis de ikke opfyldes, udelukker fastboende udlændinge. Direktivet om fastboende udlændinge tillader imidlertid ikke nogen undtagelse fra princippet om ligebehandling på grundlag af sådanne betingelser. Endelig har medlemsstaterne en vis skønsbeføjelse ved fastsættelsen af integrationsbetingelser inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. I henhold til maltesisk lovgivning skal ansøgere om status som fastboende udlænding dokumentere et vist kendskab til maltesisk, mens ansøgere om maltesisk statsborgerskab ved naturalisation kan vælge mellem at dokumentere deres sprogkundskaber på maltesisk eller engelsk. Kravet om yderligere sprogkundskaber for fastboende udlændinge er ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Denne supplerende åbningsskrivelse udvider den oprindelige traktatbrudssag, der blev indledt den 2. juli 2020. Litauen og Slovenien har nu to måneder til at svare på de argumenter, som Kommissionen har fremført. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den i begge tilfælde beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Asyl:Kommissionen opfordrer UNGARN til at gennemføre Domstolens afgørelse på området for procedurer for tildeling af international beskyttelse og tilbagesendelse

Kommissionen har nu besluttet at sende nu en åbningsskrivelse til Ungarn for manglende efterlevelse af Domstolens dom af 17. december 2020. Denne traktatbrudsprocedure bygger på artikel 260, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvilket betyder, at Kommissionen kan sende sagen til Domstolen og anmode om økonomiske sanktioner efter at have givet medlemsstaten mulighed for at forklare sig. I sin afgørelse fastslog Domstolen, at Ungarn havde tilsidesat sine proceduremæssige forpligtelser i henhold til EU-retten i forbindelse med tildeling af international beskyttelse og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til at blive i EU. Kommissionen finder, at Ungarn ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen, navnlig hvad angår overtrædelse af de relevante bestemmelser i direktivet om asylprocedurer, modtagelsesforhold og tilbagesendelse. Kommissionen har derfor i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse Ungarn med opfordring om at træffe og gennemføre alle nødvendige foranstaltninger for at rette op på situationen. Ungarn har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. Hvis dette ikke sker, kan Kommissionen beslutte igen at indbringe sagen for Domstolen med forslag om finansielle sanktioner.

Åbningsskrivelse og begrundet udtalelse

Asyl: Kommissionen opfordrer UNGARN til at gennemføre direktivet om asylprocedurer fuldt ud

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse og en åbningsskrivelse til Ungarn, da landet ikke fuldt ud har gennemført direktivet om asylprocedurer som fastsætter fælles procedurer for behandling af ansøgninger om international beskyttelse i hele EU. Den begrundede udtalelse i dag følger den åbningsskrivelse, som Kommissionen sendte i september 2015 , og som indeholder bestemmelser om personlig samtale, helbredsscreeninger og garantier for uledsagede børn og teenagere. Åbningsskrivelsen omfatter yderligere bestemmelser om proceduren for behandling af visumansøgninger, der skulle have været gennemført på et senere tidspunkt. Ungarn har nu to måneder til at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre fuld gennemførelse af direktivet. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den indbringe sagen for Domstolen for den første dels vedkommende og sende en begrundet udtalelse for de resterende bestemmelser til gennemførelse.

Indbringelse af sager for Domstolen

Bekæmpelse af kriminalitet: Kommissionen beslutter at indbringe LUXEMBOURG for Domstolen for ikke at have gennemført EU-reglerne om beslaglæggelse af kriminelles overskud

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at indbringe Luxembourg for Domstolen og anmode Domstolen om at pålægge betaling af økonomiske sanktioner for ikke at have givet meddelelse om alle nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre EU-reglerne om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold (direktiv 2014/42/EU). Disse regler gør det lettere for medlemsstaternes myndigheder at inddrive den fortjeneste, som kriminelle opnår fra grov og organiseret kriminalitet. Indefrysning og konfiskation af indtægter og formuegoder, som er opnået gennem strafbare handlinger, fratager kriminelle deres uretmæssigt erhvervede aktiver. Det er et afgørende redskab til at bryde kriminelles forretningsmodeller og bekæmpe organiseret kriminalitet. Det er også en metode til at forhindre, at udbytter fra strafbare forhold hvidvaskes og geninvesteres i lovlige eller ulovlige aktiviteter. Det bidrager til at beskytte økonomien mod kriminel infiltration og korruption og tilbageføre udbytte fra kriminelle aktiviteter til offentlige myndigheder, der leverer tjenesteydelser til borgerne. Med direktivet indføres også specifikke garantier og retsmidler for at sikre de berørte personers grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktivet inden den 4. oktober 2016. Kommissionen indledte traktatbrudsproceduren mod Luxembourg i november 2016 og fulgte op med en begrundet udtalelse i marts 2019. Luxembourg har til dato endnu ikke underrettet Kommissionen om den fuldstændige gennemførelse af direktivet i national lovgivning. Hele pressemeddelelsen er tilgængelig online.

4. Retlige Anliggender

(Yderligere oplysninger: Christian Wigand, tlf. +32 229 62253, Katarzyna Kolanko, tlf. +32 229 63444, Jordis Ferroli, tlf. +32 229 92729)

Åbningsskrivelser

EU-rettens forrang: Kommissionen sender en åbningsskrivelse til TYSKLAND for overtrædelse af grundlæggende principper i EU-retten

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Tyskland for overtrædelse af grundlæggende principper i EU-retten, navnlig principperne om autonomi, forrang, effektivitet og ensartet anvendelse af EU-retten samt respekt for Den Europæiske Unions Domstols kompetence i henhold til artikel 267 i TEUF. Den 5. maj 2020 afsagde den tyske forfatningsdomstol sin dom om Den Europæiske Centralbanks (ECB's) program til opkøb af den offentlige sektor (PSPP), hvori den fastslog, at der var hjemmelsmangel, det vil sige, at ECB havde overskredet sin kompetence. I samme dom fastslog den tyske forfatningsdomstol også, at en dom afsagt af Domstolen ('Heinrich Weiss m.fl.') havde hjemmelsmangel - uden at hjemvise sagen til Domstolen. Den tyske domstol annullerede således EU-Domstolens doms retsvirkning i Tyskland og tilsidesatte dermed princippet om EU-rettens forrang. Dette er grunden til, at denne traktatbrudsprocedure nu indledes. Ved kendelse af 29. april 2021 afviste den tyske forfatningsdomstol to anmodninger om fuldbyrdelse af dommen af 5. maj 2020. Den tyske forfatningsdomstols kendelse af 29. april 2021 ændrer imidlertid ikke traktatbrudssagerne vedrørende princippet om EU-rettens forrang. Kommissionen mener, at den tyske forfatningsdomstols dom udgør en alvorlig præcedens, både for den tyske forfatningsdomstols fremtidige praksis og for de øverste og forfatningsretlige domstole i andre medlemsstater. Tyskland har nu to måneder til at svare på de spørgsmål, som Kommissionen har rejst.

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad: Kommissionen opfordrer GRÆKENLAND, NEDERLANDENE og LITAUEN til fuldt ud at gennemføre EU-retten, der kriminaliserer hadefuld tale og hadforbrydelser

Kommissionen har i dag besluttet at sende åbningsskrivelser til Grækenland, Nederlandene og Litauen, da deres nationale lovgivning ikke fuldt ud eller korrekt gennemfører EU-reglerne om bekæmpelse af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA). Formålet med denne rammeafgørelse er at sikre, at alvorlige tilkendegivelser af racisme og fremmedhad såsom offentlig tilskyndelse til vold eller had straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. På nuværende tidspunkt kriminaliserer det nederlandske retssystem stadig ikke de specifikke former for hadefuld tale, der er nævnt i rammeafgørelsen, nemlig offentligt forsvar, benægtelse eller grov bagatellisering af internationale forbrydelser og holocaust. Litauens retlige ramme afviger på flere måder fra EU-reglerne om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Først og fremmest kriminaliserer den stadig ikke hadefulde udtalelser og hadforbrydelser, når de er baseret på etnisk oprindelse og/eller farve. Litauen kriminaliserer desuden kun udførelse af forsvar, benægtelse og grov bagatellisering af internationale forbrydelser og holocaust, hvis den offentlige orden forstyrres. Endelig kriminaliserer litauisk lovgivning kun disse handlinger i relation til holocaust, hvis de begås på Litauens område eller mod litauiske statsborgere. Det græske retssystem kriminaliserer kun hadefuld tale, hvis offentlig tilskyndelse til vold eller had bringer den offentlige orden i fare eller udgør en trussel mod personers liv, frihed eller fysiske integritet. Grækenland, Nederlandene og Litauen har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de mangler, som Kommissionen har konstateret. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at gå videre med traktatbrudsproceduren ved at sende en begrundet udtalelse. Kommissionen har allerede indledt traktatbrudssager vedrørende dette instrument mod syv medlemsstater og fortsætter med at vurdere gennemførelsen af denne rammeafgørelse i andre medlemsstater som led i sin øgede indsats for at bekæmpe racisme og fremmedhad. Der findes yderligere oplysninger om foranstaltninger, hvormed racisme og fremmedhad bekæmpes, her.

Ikkeforskelsbehandling: Kommissionen opfordrer UNGARN til at ændre sin lovgivning, således at forskelsbehandling på området almen uddannelse og erhvervsuddannelse sanktioneres

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Ungarn, da landets nationale lovgivning ikke fuldt ud overholder EU-reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Efter Kommissionens opfattelse er den ungarske lovgivning ikke i overensstemmelse med direktivet om racelighed (direktiv 2000/43/EF) og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktiv 2000/78/EF). Ifølge de to direktiver skal medlemsstaterne fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. De indeholder også en klausul om garanti mod forringelser, og dette indebærer, at beskyttelsesniveauet for ofre for forskelsbehandling ikke må forringes ved gennemførelsen af direktiverne. I juli 2020 ændrede Ungarn den nationale sanktionsordning og pålagde domstolene kun at yde moralsk kompensation for forskelsbehandling på området almen uddannelse og erhvervsuddannelse i form af uddannelses- eller undervisningstjenester og ikke i form af en engangsbetaling. For overtrædelser på andre områder ydes der fortsat moralsk kompensation i form af en engangsbetaling. Kommissionen finder, at den nye sanktionsordning ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiverne, og den besluttede at indlede en traktatbrudsprocedure mod Ungarn ved at sende en åbningsskrivelse. Ungarn har nu to måneder til at svare og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de mangler, som Kommissionen har konstateret. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at gå videre med traktatbrudsproceduren ved at sende en begrundet udtalelse.

Den europæiske arrestordre: Kommissionen indleder en traktatbrudsprocedure mod fem EU-lande for ukorrekt eller ufuldstændig gennemførelse af rammeafgørelsen

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Belgien, Grækenland, Nederlandene, Ungarn og Spanien for at undlade at fuldføre gennemførelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA). Den europæiske arrestordre indeholder bestemmelser om strømlinede grænseoverskridende retslige procedurer for overgivelse: Hvis en dommer i en medlemsstat udsteder en arrestordre om anholdelse og frihedsberøvelse af en mistænkt, der har begået en alvorlig forbrydelse, er denne arrestordre gyldig på hele EU's område. Den europæiske arrestordre har kunnet anvendes siden den 1. januar 2004 og har erstattet de langvarige udleveringsprocedurer, som tidligere gjorde sig gældende medlemsstaterne imellem. For at sikre at den europæiske arrestordre fungerer korrekt, er det vigtigt, at alle medlemsstater fuldt ud og korrekt indarbejder alle rammeafgørelsens bestemmelser i deres nationale lovgivning. Kommissionen har ved afslutningen af sin analyse af gennemførelsen af rammeafgørelsen i Belgien, Grækenland, Nederlandene, Ungarn og Spanien konstateret flere overensstemmelsesproblemer. De vedrører manglende gennemførelse af eller manglende overensstemmelse med visse artikler, navnlig ukorrekt gennemførelse på grund af manglende fuldbyrdelse af arrestordrer. De fem medlemsstater har nu to måneder til at præcisere de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, idet Kommissionen i modsat fald kan beslutte at sende dem en begrundet udtalelse. Kommissionen sendte åbningsskrivelser vedrørende dette instrument til Østrig, Tjekkiet, Estland, Irland, Italien, Litauen og Polen i oktober og december 2020 og til Cypern, Tyskland og Sverige den 18. februar 2021, og disse sager er stadig åbne. Kommissionen fortsætter sin vurdering af gennemførelsen af denne rammeafgørelse i andre medlemsstater. Yderligere information om den europæiske arrestordre kan findes her.

Databeskyttelse: Kommissionen indleder en traktatbrudsprocedure mod BELGIEN om databeskyttelsesmyndighedens uafhængighed

Europa-Kommissionen har i dag sendt en åbningsskrivelse til Belgien for overtrædelse af artikel 52 i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) (forordning (EU) 2016/679), hvori det hedder, at tilsynsmyndigheden for databeskyttelse skal udføre sine opgaver og udøve sine beføjelser uafhængigt. Databeskyttelsesmyndighedernes uafhængighed kræver, at de forbliver fri for enhver form for ekstern indflydelse, direkte eller indirekte, som potentielt kan påvirke deres beslutninger. I marts 2021 sendte Didier Reynders, kommissær med ansvar for retlige anliggender, et brev til de belgiske myndigheder, hvori han udtrykte bekymring over, at den belgiske databeskyttelsesmyndighed ikke var uafhængig. Nogle af dens medlemmer kan ikke anses for at være fri for udefrakommende indflydelse, fordi de enten rapporterer til et forvaltningsudvalg, der er afhængigt af den belgiske regering, deltager i statslige projekter om covid-19-kontaktopsporing eller er medlemmer af udvalget for informationssikkerhed. Oplysningerne i svaret fra de belgiske myndigheder i april 2021 afhjalp ikke disse bekymringer. Belgien har nu to måneder til at præcisere de foranstaltninger, der er truffet for at sikre databeskyttelsesmyndighedens fulde uafhængighed, idet Kommissionen i modsat fald kan beslutte at sende Belgien en begrundet udtalelse. Du kan finde yderligere oplysninger online om EU's databeskyttelsesregler .

Supplerende åbningsskrivelse og begrundet udtalelse

Statsborgerskabsordninger for investorer: Europa-Kommissionen opfordrer CYPERN og MALTA til at ophøre med at 'sælge' EU-borgerskab

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at tage yderligere skridt i traktatbrudsprocedurerne mod Cypern og Malta vedrørende deres statsborgerskabsordninger for investorer, også kaldet 'gyldne pas'. Kommissionen mener, at disse to medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til princippet om loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3 , i TEU) og definitionen af unionsborgerskab som fastsat i traktaterne (artikel 20 i TEUF) ved at oprette og drive ordninger for statsborgerskab for investorer, der tilbyder statsborgerskab til gengæld for forudbestemte betalinger og investeringer. Mens Cypern og Malta fortsat er ansvarlige for at beslutte, hvem der kan blive cypriotisk og maltesisk, har Domstolen ved flere lejligheder gjort det klart, at reglerne om erhvervelse af statsborgerskab i en medlemsstat skal gøre dette under 'behørig hensyntagen til EU-retten'. Kommissionen indledte disse traktatbrudsprocedurer mod Cypern og Malta ved at sende åbningsskrivelser i oktober 2020. Cypern har ophævet sin ordning og indstillet modtagelsen af nye ansøgninger den 1. november 2020, men fortsætter behandlingen af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger. Kommissionen har derfor i dag besluttet at tage næste skridt i proceduren mod Cypern ved at afgive en begrundet udtalelse. Kommissionen er af den opfattelse, at de bekymringer, der blev givet udtryk for i åbningsskrivelsen, ikke blev imødekommet af Cypern. Kommissionen besluttede også at tage yderligere skridt mod Malta. Mens den tidligere statsborgerskabsordning for investorer ikke længere er i kraft, har Malta ved udgangen af 2020 indført en ny ordning. Kommissionen har i dag besluttet at sende en supplerende åbningsskrivelse med yderligere betænkeligheder end, der er nævnt i åbningsskrivelsen, i forhold til en ny ordning, der forvaltes af Malta. Begge medlemsstater har nu to måneder til at træffe de nødvendige foranstaltninger og besvare Kommissionens bekymringsskrivelser. Hvis Cyperns svar ikke er tilfredsstillende, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen. For Maltas vedkommende kan Kommissionen, hvis svaret ikke er tilfredsstillende, tage næste skridt og afgive en begrundet udtalelse i sagen.

Indbringelse af sager for Domstolen

EU-borgernes valgrettigheder: Europa-Kommissionen indbringer TJEKKIET og POLEN for EU-Domstolen

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at indbringe Tjekkiet og Polen for Den Europæiske Unions Domstol, da det ikke er tilladt for EU-borgere i disse to medlemsstater at være medlem af et politisk parti i et andet EU-land. Denne begrænsning betyder, at borgere fra andre EU-medlemsstater, der er bosiddende i Tjekkiet eller Polen, ikke kan blive opstillingsberettigede til lokalvalg og Europa-Parlamentsvalg på samme vilkår som statsborgere i disse lande. Tjekkiet og Polen er de eneste to medlemsstater, der opretholder et sådant forbud. Kommissionen iværksatte traktatbrudsproceduren mod Tjekkiet i 2012 og Polen i 2013 og fulgte op med begrundede udtalelser til begge lande i april 2014. Både Tjekkiet og Polen svarede, at deres respektive love er i overensstemmelse med EU-retten. Senest har Kommissionen den 2. december 2020 sendt politiske skrivelser til både Tjekkiet og Polen og anmodet om en opdatering inden for to måneder om eventuelle lovgivningsmæssige ændringer. Mens Polen svarede og gentog landets oprindelige holdning, har Kommissionen ikke modtaget svar fra Tjekkiet, og der har ikke været nogen form for meddelelse om en eventuel lovgivningsmæssig udvikling på området. Kommissionen fastholder, at restriktionerne, der hindrer ikketjekkiske og ikkepolske EU-borgere i henholdsvis Tjekkiet og Polen i at blive medlem af et politisk parti, er i modstrid med EU-retten, da de er en overtrædelse af artikel 20, stk. 2, litra b), og artikel 22 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Hele pressemeddelelsen er tilgængelig online.

Refusion for aflyste rejser under pandemien: Kommissionen indbringer SLOVAKIET for EU-Domstolen

Europa-Kommissionen har i dag besluttet af indbringe Slovakiet for EU-Domstolen, fordi landets nationale regler er i strid med EU-retten om rettigheder i forbindelse med pakkerejser (direktiv (EU) 2015/2302). Selv om Slovakiet oprindeligt oplyste, at et ændringsforslag til den midlertidige bestemmelse ville blive vedtaget i marts 2021, har landet efterfølgende oplyst Kommissionen, at forslaget ikke blev vedtaget, og at en ny lovgivningsproces vil blive indledt. Dette betyder, at bestemmelserne fra maj 2020 om refusion for pakkerejser, der er aflyst på grund af covid-19, fortsat er gældende. I juli 2020 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Slovakiet (og 9 andre medlemsstater) for landets bestemmelser om pakkerejser, der er i strid med EU's pakkerejsedirektiv. I oktober 2020 indledte Kommissionen næste etape af traktatbrudsproceduren og sendte Slovakiet en begrundet udtalelse. Slovakiet vedlagde i sit svar på den begrundede udtalelse et udkast til lovgivningsmæssig ændring. Planen var, at denne ændring skulle vedtages i marts 2021 og træde i kraft den 1. maj 2021. De slovakiske myndigheder orienterede ved udgangen af marts 2021 Europa-Kommissionen om, at ændringsforslaget ikke var blevet vedtaget, og at der skulle indledes en ny lovgivningsmæssig procedure. Da Slovakiet endnu ikke har ændret lovgivningen, har Kommissionen i dag besluttet at indbringe Slovakiet for EU-Domstolen for at sikre, at vigtige forbrugerrettigheder med hensyn til pakkerejser bliver en realitet igen i den slovakiske lovgivning. Hele pressemeddelelsen er tilgængelig online.

5. Energi og klima

(Yderligere oplysninger: Tim McPhie, tlf. +32 229 58602, Ana Crespo Parrondo, tlf. +32 229 81325)

Åbningsskrivelser og begrundede udtalelser

Grundlæggende sikkerhedsnormer: Kommissionen opfordrer ØSTRIG, BELGIEN, TYSKLAND, GRÆKENLAND og SPANIEN til at gennemføre EU's lovgivning om strålingsbeskyttelse

Kommissionen har i dag besluttet at udstede en åbningsskrivelse til Tyskland og Grækenland og begrundede udtalelser til Østrig, Belgien og Spanien med anmodning om fuldstændig gennemførelse af det reviderede direktiv om grundlæggende sikkerhedsnormer (Rådets direktiv 2013/59/Euratom) i deres nationale lovgivning. Medlemsstaterne blev pålagt at gennemføre direktivet senest den 6. februar 2018, men Kommissionen konstaterer, at Grækenland ikke har opfyldt visse af direktivets krav, og at Østrig, Belgien, Tyskland og Spanien ikke har gennemført det fuldstændigt. Direktivet indfører moderniserede og mere ensrettede EU-regler om strålingsbeskyttelse, fastsætter grundlæggende sikkerhedsnormer, som skal beskytte offentligheden, arbejdstagere og patienter mod farerne ved at blive udsat for ioniserende stråling. Det omfatter også bestemmelser om nødberedskabet og beredskabsindsatsen, som blev styrket efter atomulykken i Fukushima. Medlemsstaterne har to måneder til at afhjælpe de mangler, som Kommissionen har påpeget. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at sende en begrundet udtalelse til Tyskland og Grækenland og indbringe Østrig, Belgien og Spanien for Domstolen.

Energieffektivitet: Kommissionen opfordrer GRÆKENLAND og UNGARN til at overholde EU-reglerne

Kommissionen har i dag besluttet at udstede begrundede udtalelser til Grækenland og Ungarn med en anmodning om at gennemføre EU's regler om energieffektivitet korrekt (direktivet om energieffektivitet, direktiv 2012/27/EU). Direktivet fastlægger en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i EU med henblik på at sikre opfyldelsen af EU-målene for energieffektivitet og bane vej for yderligere forbedringer på området. Direktivet sigter også mod at fjerne hindringer og afhjælpe markedssvigt, som forhindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse. Der er konstateret mangler, navnlig hvad angår bestemmelserne om offentlige organers bygninger, beregning af energibesparelser i slutanvendelserne, opvarmning og køling og skæv incitamentfordeling. Medlemsstaterne har to måneder til at afhjælpe de mangler, som Kommissionen har påpeget. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Radioaktivt affald: Kommissionen opfordrer DANMARK og LETLAND til at gennemføre EU-lovgivningen om håndtering af radioaktivt affald

Kommissionen har besluttet at sende begrundede udtalelser til Danmark og Letland for ikke på korrekt vis at have gennemført visse krav i direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (Rådets direktiv 2011/70/Euratom). Radioaktivt affald genereres ved atomkraftværkers elproduktion, men også ved anvendelsen af radioaktive materialer til andet end elproduktion (til medicinske, industrielle, forsknings- eller landbrugsmæssige formål). Det betyder, at alle EU-medlemsstater genererer radioaktivt affald. Direktivet fastsætter en fællesskabsramme med krav om ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald med henblik på at garantere et højt sikkerhedsniveau og undgå at pålægge fremtidige generationer urimelige byrder. Direktivet pålægger navnlig medlemsstaterne at udarbejde og gennemføre nationale programmer for håndtering af al brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, der er genereret på deres område, fra frembringelse til deponering. Formålet er at beskytte arbejdstagerne og befolkningen som helhed mod farerne ved ioniserende stråling. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktivet pr. 23. august 2013 og meddele deres nationale programmer til Kommissionen for første gang pr. 23. august 2015. Medlemsstaterne har to måneder til at afhjælpe de mangler, som Kommissionen har påpeget. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Det indre marked for energi: Kommissionen opfordrer ØSTRIG til fuldt ud at gennemføre det ændrede gasdirektiv

Kommissionen besluttede at sende en begrundet udtalelse til Østrig for ikke at have gennemført det ændrede gasdirektiv (direktiv (EU) 2019/692) i deres nationale ret. Dette direktiv tilstræber at tackle hindringer for fuldførelsen af det indre marked for naturgas, som skyldes ikkeanvendelsen af Unionens markedsregler på gastransmissionslinjer til og fra tredjelande. Medlemsstaterne skulle sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 24. februar 2020. Østrig har ikke underrettet Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme dette. Som følge heraf blev der sendt en åbningsskrivelse i maj 2020. En vurdering af svarene på åbningsskrivelsen viser, at der stadig ikke er vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen har heller ikke modtaget nogen formel meddelelse herom. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar inden to måneder, kan den anlægge sag mod Østrig ved Domstolen.

6. Beskatning og Toldunion

(Yderligere oplysninger: Daniel Ferrie, tlf. +32 229 86500, Nerea Artamendi Erro, tlf. +32 229 90964)

Åbningsskrivelser

Beskatning: Kommissionen griber ind over for GRÆKENLAND for manglende overholdelse af EU's momsregler for posttjenester

Europa-Kommissionen har besluttet at sende en åbningsskrivelse til Grækenland for ikke at anvende EU-reglerne om momsfritagelse for posttjenester korrekt. Ifølge Domstolen har momsfritagelsen, der er fastsat i momsdirektivet, (artikel 132, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF) til formål at fremme særlige former for virksomhed af almen interesse. På postbefordringsområdet har dette almene formål karakter af udbud af posttjenester, der opfylder befolkningens grundlæggende behov til lave omkostninger. Det følger heraf, at posttjenester fra den befordringspligtige virksomhed, det græske postvæsen ('ΕΛΤΑ'), for hvilke vilkårene er blevet forhandlet individuelt (såsom masseforsendelser, særlige rabatter, kommercielle aftaler med bestemte organisationer) og andre tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten, ikke udgør aktiviteter af almen interesse, eftersom disse tjenester i sagens natur opfylder de pågældende brugeres særlige behov. Domstolen har klart fastslået, at muligheden for at forhandle kontrakter med kunderne hver for sig i princippet ikke svarer til begrebet forsyningspligt. Sådanne ydelser er derfor ikke omfattet af momsfritagelsen. Grækenland har derfor ved at fritage alle posttjenester fra det græske postvæsen (herunder dem, der ydes efter individuel forhandling), tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem. Grækenland har to måneder til at afhjælpe de mangler, der er påpeget i denne åbningsskrivelse. Hvis Grækenland ikke handler inden for de næste to måneder, kan Kommissionen beslutte at sende en begrundet udtalelse.

Beskatning: Kommissionen anmoder BULGARIEN om at afskaffe fritagelsen for underbeskattede datterselskaber

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Bulgarien, hvori den henleder landets opmærksomhed på den skattemæssige behandling af underbeskattede datterselskaber. Sådanne selskaber skal beskattes ifølge Rådets direktiv (EU) 2016/1164. Reglerne om bekæmpelse af skatteundgåelse gør det muligt for den medlemsstat, hvor et moderselskab er hjemmehørende, at beskatte ikke blot dette moderselskabs overskud, men også overskuddet i dettes datterselskaber, hvis de ikke betaler en tilstrækkelig selskabsskat (eller ikke betaler skat) i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende. Den nuværende lovgivning til gennemførelse af dette direktiv i Bulgarien omfatter en uberettiget fritagelse for datterselskaber (også kaldet kontrollerede udenlandske selskaber), som er underlagt 'alternative former for beskatning'. En sådan fritagelse er ikke tilladt ifølge direktivet. Kommissionen finder derfor, at den uberettigede fritagelse af datterselskaber, der er underlagt 'alternative former for beskatning', udgør en tilsidesættelse af direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse. Bulgarien har to måneder til at afhjælpe de mangler, der er konstateret af Kommissionen, hvorefter Kommissionen kan beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Supplerende åbningsskrivelser

Beskatning: Kommissionen anmoder SVERIGE om at ændre sine regler om begrænsning af retten til skattefradrag for renter betalt til tilknyttede selskaber, der er etableret i andre EU/EØS-lande

Kommissionen har i dag besluttet at sende en supplerende åbningsskrivelse til Sverige, hvori den gør opmærksom på, at landets lovgivning om begrænsning af skattefradrag for grænseoverskridende koncerninterne rentebetalinger er uforenelig med EU-retten. Inden for rammerne af denne ordning nægtes rentefradrag i forbindelse med låneaftaler mellem tilknyttede selskaber, der er etableret i EU/EØS, uanset om vilkårene og betingelserne for disse ordninger forbliver på armslængdevilkår eller ej. I sin dom af 20. januar 2021 i sag C-484/19, Lexel, fastslog Domstolen, at ordningen udgør en ubegrundet begrænsning af etableringsfriheden som fastsat i artikel 49 i TEUF. Sverige indførte i 2019 nogle ændringer af de pågældende regler, men deres overordnede udformning forbliver uændret, og overtrædelsen er endnu ikke afhjulpet. Kommissionen sendte en åbningsskrivelse i 2014. Sverige har to måneder til at afhjælpe de mangler, der er konstateret af Kommissionen, hvorefter Kommissionen kan beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Begrundede udtalelser

Beskatning: Kommissionen opfordrer TYSKLAND til at meddele alle foranstaltninger til at gennemføre reglerne til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktion og med hensyn til hybride mismatch med tredjelande i EU

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Tyskland for ikke at have meddelt alle nødvendige nationale foranstaltninger til fuld gennemførelse af exitbeskatningsreglerne i artikel 5 i Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (ATAD1). Tyskland har heller ikke givet meddelelse om alle krævede nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv 2016/1164 (ATAD1) for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (ATAD2). Fristen for meddelelse af foranstaltningerne var den 31. december 2019. Hvis Kommissionen ikke får meddelelse om alle nationale gennemførelsesforanstaltninger, kan den beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Bilafgifter: Kommissionen opfordrer MALTA til at ændre sin lovgivning om bilbeskatning

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Malta, fordi landet ikke har ændret sine regler om bilafgifter. Kommissionen finder, at maltesisk lovgivning ikke er forenelig med artikel 110 i TEUF, der forbyder forskelsbehandling af importerede varer, eftersom biler importeret fra andre medlemsstater beskattes hårdere end indenlandske biler. Ifølge de gældende nationale bestemmelser pålægges biler, der er registreret første gang i Malta fra den 1. januar 2009, generelt en højere årlig vægtafgift end biler, der er indregistreret før denne dato, på grund af en forskellig måde at beregne afgiften på. Det maltesiske bilbeskatningssystem tager ikke hensyn til datoen for den første indregistrering af køretøjet, hvis indregistreringen har fundet sted i en anden medlemsstat. Det maltesiske bilbeskatningssystem medfører derfor forskelsbehandling af motorkøretøjer fra andre medlemsstater. Hvis Malta ikke reagerer inden for to måneder, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

7. Mobilitet og transport

(Yderligere oplysninger: Stefan de Keersmaecker, tlf. +32 229 84680, Stephan Meder, tlf. +32 229 13917)

Åbningsskrivelser

Fri udveksling af tjenesteydelser: Kommissionen anmoder DANMARK om at trække sin fortolkning af midlertidig cabotagekørsel inden for bustransport tilbage

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Danmark vedrørende landets fortolkning af begrebet 'midlertidig cabotagekørsel' inden for passagerbefordring med bus som værende begrænset til 'syv på hinanden følgende dage i løbet af en kalendermåned'. I henhold til Domstolens relevante retspraksis skal der, før den midlertidige karakter af cabotagekørsler kan fastlægges, tages hensyn til alle de elementer og omstændigheder, der er forbundet med en bestemt kørsel, navnlig med hensyn til varighed, frekvens, hyppighed og kontinuitet. Med den danske fortolkning sikres det, at cabotagekørsel er midlertidig. Dens strenge, isolerede og automatiske anvendelse kan imidlertid føre til en situation, hvor cabotagekørsel af midlertidig karakter ikke behandles som sådan af de danske myndigheder - f.eks. i tilfælde, hvor cabotagekørsel udføres i en enkelt periode på en måned i løbet af et år. Danmark har dermed tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 15, litra b), i forordning (EF) nr. 1073/2009. Danmark har nu to måneder til at besvare de argumenter, som Kommissionen har fremført. Sker dette ikke, kan Kommissionen sende en begrundet udtalelse.

Jernbanetransport: Kommissionen opfordrer DANMARK og NEDERLANDENE til at gennemføre EU-reglerne om markedsåbning og infrastrukturforvaltning korrekt

Kommissionen har i dag besluttet at udstede en åbningsskrivelse til Danmark og Nederlandene vedrørende deres ukorrekte gennemførelse af direktiv 2016/2370/EU. Ved dette direktiv ændres direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Der indføres en generel ret for jernbanevirksomheder, der er etableret i en medlemsstat, til at udføre alle former for passagertransport overalt i EU, og reglerne om infrastrukturforvalteres uvildighed styrkes. Danmark og Nederlandene har nu to måneder til at besvare de argumenter, som Kommissionen har fremført. Sker dette ikke, kan Kommissionen sende en begrundet udtalelse.

Søtransport: Kommissionen opfordrer NEDERLANDENE til at overholde EU-reglerne om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Nederlandene for manglende overholdelse af EU-reglerne om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (direktiv 2008/106/EF, som ændret). Formålet med reglerne er at sikre, at uddannelsesstandarderne respekteres i hele EU, og at de er i overensstemmelse med standarder, der allerede er aftalt på internationalt plan. Kommissionen finder, at Nederlandene ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til sønæringsbeviser og -krav, forlængelse og påtegning af beviser, meddelelse af oplysninger til Kommissionen og overvågning og evaluering af søfartsadministrationens uddannelse og vurdering. Nederlandene har nu to måneder til at svare på Kommissionens betænkeligheder. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Havne: Kommissionen opfordrer KROATIEN, ITALIEN og SLOVENIEN til at overholde meddelelsespligten

Kommissionen har i dag besluttet at sende åbningsskrivelser til Kroatien, Italien og Slovenien for ikke fuldt ud at opfylde visse meddelelsesforpligtelser, jf. forordning (EU) 2017/352 (forordningen om havnetjenester). Forordningen har til formål at skabe lige vilkår i havnesektoren, give havneoperatører retssikkerhed og skabe et klima, der er mere befordrende for effektive offentlige og private investeringer. Det kræver, at medlemsstaterne fastsætter en effektiv procedure for behandling af klager og sikrer, at havnebrugere og interessenter oplyses om, hvilken myndighed der er ansvarlig. Medlemsstaterne skal også fastsætte regler om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen. Ingen af de tre medlemsstater har opfyldt deres meddelelsesforpligtelser fuldt ud. Kroatien, Italien og Slovenien har nu to måneder til at besvare de argumenter, som Kommissionen har fremført. Sker dette ikke, kan Kommissionen sende en begrundet udtalelse.

Vejtransport: Kommissionen opfordrer LITAUEN til at gennemføre EU-reglerne om den største tilladte vægt og de største tilladte dimensioner for visse vejkøretøjer fuldt ud

Kommissionen har i dag besluttet at sende en supplerende åbningsskrivelse til Litauen med en anmodning om korrekt gennemførelse i national ret af de ajourførte EU-regler vedrørende den største tilladte vægt og de største tilladte dimensioner for visse vejkøretøjer (direktiv 2015/719/EU). Disse regler, som vedrører international trafik, er vigtige for det indre markeds funktion og den frie bevægelighed for varer i Europa. Direktivet indfører bl.a. undtagelser for tunge lastvogne, der kører på alternative brændstoffer, og for køretøjer, der udfører intermodal transport. Formålet med undtagelserne er at sikre, at renere køretøjer ikke straffes, hvis de er længere eller tungere end konventionelle køretøjer, og at tilskynde til intermodal transport. Fristen for gennemførelsen af direktivet var den 7. maj 2017. Litauen har nu to måneder til at besvare de argumenter, som Kommissionen har fremført. Sker dette ikke, kan Kommissionen sende en begrundet udtalelse.

Lufttransport: Kommissionen opfordrer DANMARK til at anvende EU-lovgivningen om udenlandsk registrerede luftfartøjer korrekt

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Danmark vedrørende de dele af den nationale lovgivning, der hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie bevægelighed for varer. Ifølge den danske luftfartslov skal luftfartøjsoperatører registrere luftfartøjer i Danmark, hvis de har base der. Denne forpligtelse undergraver den frie udveksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samt den frie bevægelighed for varer som fastsat i artikel 34 i TEUF. Det krav, som Danmark stiller, medfører en betydelig byrde for ejere af udenlandsk registrerede luftfartøjer og afholder dem faktisk fra at lade deres fly have base og modtage tjenester i Danmark. Danmarks krav har tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, der er forbudt i henhold til artikel 34 i TEUF. Domstolen finder, at når den fuldstændige harmonisering af EU-retten allerede har fundet sted, f.eks. inden for civil luftfart, kan medlemsstaterne ikke påberåbe sig artikel 36 i TEUF som begrundelse for foranstaltninger, der begrænser de frie varebevægelser. Danmark har nu to måneder til at svare på de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Det fælles europæiske jernbaneområde: Kommissionen opfordrer DANMARK til at anvende EU-reglerne korrekt

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Danmark for ukorrekt anvendelse af EU-reglerne for det fælles europæiske jernbaneområde. Reglerne er fastlagt i direktiv 2012/34/EU og har til formål at skabe et fælles europæisk jernbaneområde, navnlig vedrørende konkurrencespørgsmål, tilsyn og finansarkitektur i jernbanesektoren, de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, forbedrede rammer for investeringer i jernbanesektoren samt loyal og ikkediskriminerende adgang til jernbaneinfrastruktur og jernbanerelaterede tjenester. Danmark har ikke gennemført direktivets bestemmelser fuldt ud, og Danmark har nu to måneder til at svare på Kommissionens argumenter. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Begrundede udtalelser

Flyvesikkerhed: Europa-Kommissionen opfordrer Østrig, Cypern og Grækenland til fuldt ud at gennemføre en 'åben rapporteringskultur' inden for luftfart

Europa-Kommissionen har i dag besluttet at sende begrundede udtalelser til Østrig, Cypern og Grækenland, da disse medlemsstater ikke har udpeget et 'organ til sikring af en åben rapporteringskultur' som krævet i artikel 16, stk. 12, i den europæiske forordning om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (forordning (EU) nr. 376/2014). Medlemsstaterne skal udpege en sådan enhed for at sikre, at alle i civil luftfart, der indberetter sikkerhedsrelaterede begivenheder og havarier, ikke straffes uretmæssigt af deres arbejdsgiver eller af deres medlemsstats myndigheder. Organet er også ansvarligt for at revidere de interne regler i organisationer for civil luftfart, der fastlægger gennemførelsen af principperne om åben rapporteringskultur i organisationen. Medlemsstaterne har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Personbefordring med jernbane: Kommissionen opfordrer LUXEMBOURG til fuldt ud at gennemføre nye regler om beredskabsplaner

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Luxembourg vedrørende gennemførelsen af EU-direktiv 2016/2370 om åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastruktur. I henhold til artikel 13a, stk. 3, i dette direktiv skal medlemsstaterne pålægge jernbanevirksomheder, der udfører passagertransport, at indføre beredskabsplaner og sikre, at disse beredskabsplaner samordnes hensigtsmæssigt med henblik på at yde assistance til passagerer, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1371/2007, i tilfælde af større driftsafbrydelser. Luxembourg har ikke givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel. I dag tager Kommissionen skridt mod Luxembourg for at sikre, at de nationale gennemførelsesforanstaltninger dækker hele forvaltningsdirektivets anvendelsesområde. Luxembourg har nu en svarfrist på to måneder. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den indbringe sagen ved Domstolen.

Havne: Kommissionen opfordrer BELGIEN, CYPERN og PORTUGAL til at overholde meddelelsespligten

Kommissionen har i dag sendt begrundede udtalelser til Belgien, Cypern og Portugal for ikke fuldt ud at opfylde visse meddelelsesforpligtelser i forordning (EU) 2017/352 (forordningen om havnetjenester). Forordningen har til formål at skabe lige vilkår i havnesektoren, give havneoperatører retssikkerhed og skabe et klima, der er mere befordrende for effektive offentlige og private investeringer. Det kræver, at medlemsstaterne fastsætter en effektiv procedure for behandling af klager og sikrer, at havnebrugere og interessenter oplyses om, hvilken myndighed der er ansvarlig. Medlemsstaterne skal også fastsætte regler om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen. Ingen af de tre medlemsstater har opfyldt deres meddelelsesforpligtelser fuldt ud. Disse medlemsstater har nu to måneder til at svare på de af Kommissionen fremførte argumenter. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at indbringe dem for Domstolen.

Indbringelse af sager for Domstolen

Kommissionen indbringer DANMARK for Domstolen på grund af landets begrænsning på 25 timer for lastbilparkering

Kommissionen har i dag besluttet at indbringe Danmark for Domstolen for ikke at have ophævet landets begrænsning for lastbilparkering. Danmark har begrænset den periode, hvor lastbiler må parkere på statsejede rastepladser, til højst 25 timer. Den danske foranstaltning begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, der er garanteret ved EU's vejtransportlovgivning (forordning (EF) nr. 1072/2009), da den skaber hindringer for udenlandske transportvirksomheder, der udfører internationale transporter. Da disse transportvirksomheder ikke har et driftscenter i Danmark, har de brug for parkeringspladser for at kunne udføre deres aktiviteter og overholde EU-kravene om køre- og hviletid. Kommissionen finder, at reglen ikke er hensigtsmæssig, nødvendig eller står i et rimeligt forhold til målene, og har derfor indledt en traktatbrudsprocedure mod Danmark med anmodning om, at landet ophæver sin begrænsning på 25 timer. Yderligere oplysninger findes i pressemeddelelsen.

8. Beskæftigelse og sociale rettigheder

(Yderligere oplysninger: Marta Wieczorek, tlf.: +32 229 58197, Flora Matthaes, tlf.: +32 229 83951)

Åbningsskrivelser

Arbejdsmiljø: Kommissionen anmoder TYSKLAND om nærmere oplysninger angående lovgivning til gennemførelse af EU-lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på byggepladser

Kommissionen har i dag besluttet at indlede en traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse til Tyskland med anmodning om nærmere oplysninger om landets nationale regler til gennemførelse af EU-lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på byggepladser (Rådets direktiv 92/57/EØF). I dette direktiv fastsættes der 'minimumsforskrifter for arbejdstageres sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser'. Den nuværende tyske lovgivning kan svække beskyttelsen af arbejdstagerne i denne højrisikosektor ved at begrænse antallet af tilfælde, hvor der kræves en sikkerheds- og sundhedsplan. De tyske regler stiller tilsyneladende kun krav om sådanne planer, hvis arbejdstagere fra flere arbejdsgivere er til stede på et arbejdssted, hvorimod kravet ifølge direktivet i princippet pålægges for alle arbejdssteder uanset antallet af arbejdsgivere. Kommissionen ønsker også at få præciseret andre betingelser, der er fastsat i den tyske lovgivning med henblik på udarbejdelse af en sikkerheds- og sundhedsplan. Tyskland har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Begrundede udtalelser

Socialpolitik: Kommissionen opfordrer CYPERN til at meddele, hvilke foranstaltninger der er truffet for at gennemføre EU-reglerne om beskyttelse af arbejdstagere i fiskerisektoren

Kommissionen har anmodet Cypern om at meddele oplysninger om gennemførelse af Rådets direktiv om gennemførelse af aftalen om gennemførelse af konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren (direktiv (EU) 2017/159) i national ret. Direktivet sikrer, at fiskere har anstændige arbejdsforhold om bord på fiskerfartøjer hvad angår minimumskrav for arbejde om bord, ansættelsesvilkår, indkvartering og madvarer, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, lægebehandling og social sikring. Det gennemfører den aftale, der er forhandlet med de europæiske arbejdsmarkedsparter om gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (2007). Medlemsstaterne skulle gennemføre dette direktiv i national ret og give meddelelse til Kommissionen om disse foranstaltninger senest 15. november 2019. De cypriotiske myndigheder har hverken forelagt de ønskede oplysninger inden fristen eller efter åbningsskrivelsen, der blev udstedt den 24. januar 2020. Kommissionen har derfor besluttet at fortsætte traktatbrudsproceduren ved at sende en begrundet udtalelse. Hvis Kommissionen ikke inden for to måneder modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Udstationering af arbejdstagere: Kommissionen opfordrer ØSTRIG og SLOVENIEN til at overholde ændrede EU-regler for at forbedre situationen for udstationerede arbejdstagere og sikre lige vilkår for arbejdsgiverne

Kommissionen har rettet begrundede udtalelser til Østrig og Slovenien for ikke at have meddelt oplysninger om gennemførelsen af de reviderede EU-regler om udstationering af arbejdstagere i deres nationale ret. Direktiv (EU) 2018/957 om udstationering af arbejdstagere ændrer direktiv 96/71/EF. Det har til formål at garantere beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere og sikre lige vilkår for arbejdsgivere i det indre marked. I henhold til de nye regler finder alle obligatoriske elementer af vederlaget, som ydes til lokale arbejdstagere - eksempelvis, men ikke afgrænset til, mindsteløn og overtidsbetaling - også anvendelse på udstationerede arbejdstagere. Direktivet trådte i kraft den 29. juli 2018. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen disse foranstaltninger senest 30. juli 2020. Østrig og Slovenien har endnu ikke opfyldt deres forpligtelse til at meddele national lovgivning, der fuldt ud gennemfører direktivet. De har to måneder til at svare på de begrundede udtalelser og træffe de nødvendige foranstaltninger. I modsat fald kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

9. Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen

(Yderligere oplysninger: Daniel Ferrie, tlf. +32 229 86500, Aikaterini Apostola, tlf. +32 229 87624)

Åbningsskrivelser

Realkredit: Kommissionen anmoder ITALIEN om fuldt ud at gennemføre realkreditdirektivet og åbne sit marked for kreditformidlere

Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Italien med en anmodning om at opfylde forpligtelsen til at gennemføre alle bestemmelserne i realkreditdirektivet (direktiv 2014/17/EU). Kommissionen anmoder navnlig Italien om at vedtage og meddele bestemmelser om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser for kreditformidlere samt om tilsynet hermed. Formålet med realkreditdirektivet er at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med realkreditlån og fremme konkurrencen ved bl.a. at åbne de nationale markeder for kreditformidlere. Øget konkurrence bør komme forbrugerne til gode i kraft af flere valgmuligheder og lavere omkostninger. Italien har nu to måneder til at besvare denne åbningsskrivelse. Hvis de nationale myndigheder ikke svarer tilfredsstillende inden for denne frist, kan Kommissionen beslutte at sende en begrundet udtalelse til Italien.

Begrundede udtalelser

Virksomhedsrapportering: Kommissionen opfordrer CYPERN til at sikre, at virksomhedernes regnskabsdokumenter er tilgængelige i rette tid via det nationale selskabsregister

Kommissionen har i dag besluttet at sende en begrundet udtalelse til Cypern angående ukorrekt gennemførelse af EU-reglerne om offentliggørelse af regnskaber, ledelsesberetninger og revisionsberetninger for selskaber med begrænset ansvar (direktiv 2013/34/EU 'regnskabsdirektivet' sammenholdt med direktiv (EU) 2017/1132 'selskabsdirektivet'). Den begrundede udtalelse vedrører Cyperns forpligtelse til at sikre, at regnskaber for selskaber med begrænset ansvar offentliggøres i det nationale selskabsregister inden for en rimelig frist (dvs. ikke længere end 12 måneder efter udgangen af deres regnskabsår). Dette er et vigtigt element i EU-reglerne, da offentliggørelse inden for denne frist giver offentligheden rettidig adgang til selskabsoplysninger. Cypern har to måneder til at afhjælpe det problem, som Kommissionen har påpeget. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for Domstolen.

Bekæmpelse af hvidvask af penge: Kommissionen opfordrer UNGARN, NEDERLANDENE og POLEN til at fuldføre gennemførelsen af det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge

Kommissionen har sendt begrundede udtalelser til Ungarn, Nederlandene og Polen for ikke at have gennemført det femte direktiv om hvidvask i national ret. Kommissionen har konstateret, at Ungarns, Nederlandenes og Polens gennemførelse er ufuldstændig. Ungarn har ikke gennemført visse EU-regler vedrørende f.eks. anonyme konti, effektive sanktioner, adgang til oplysninger om reelt ejerskab og betingelser for udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder. De retlige foranstaltninger, som Nederlandene har vedtaget, omfatter ikke anonyme konti, retten til administrativ prøvelse, den nødvendige gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab af trustfonde eller lignende juridiske arrangementer eller tilstrækkelig adgang til oplysninger for de finansielle efterretningsenheder (FIU). Polen har ikke gennemført regler vedrørende f.eks. handel med kunstværker, brug af anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande, skærpede kundekendskabsprocedurer i forbindelse med forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer højrisikotredjelande, og regler vedrørende den krævede grad af gennemsigtighed i det reelle ejerskab af truster eller lignende juridiske arrangementer. Effektiv bekæmpelse af hvidvask af penge er et af omdrejningspunkterne i EU's tilgang til bekæmpelse af kriminalitet i Europa. De ændringer, som indføres i kraft af det nye direktiv, er vigtige for den øgede gennemsigtighed og har til formål at sikre integriteten af EU's finansielle system. Derfor vil Kommissionen fastholde sin konsekvente håndhævelsestilgang for at sikre, at reglerne anvendes rettidigt og korrekt. Håndhævelsen af de nuværende regler er fortsat og vil fortsat være relevant, også i lyset af det kommende forslag om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Samtlige medlemsstater skulle inden den 10. januar 2020 gennemføre reglerne i det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge. Hvis Ungarn, Nederlandene og Polen ikke bringer deres nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten inden for de næste to måneder, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagerne for Domstolen.

10. Den digitale økonomi

(Yderligere oplysninger: Johannes Bahrke - tlf.: +32 229 58615, Charles Manoury - tlf.: +32 229 13391)

Åbningsskrivelser

Mediefrihed: Kommissionen indleder traktatbrudsprocedure mod UNGARN for manglende overholdelse af EU's regler for elektronisk kommunikation

Kommissionen indledte i dag en traktatbrudsprocedure mod Ungarn efter det ungarske medieråds afgørelser om at afvise Klubradios ansøgning om brug af radiofrekvenser af meget tvivlsomme grunde. Betingelserne for brug af radiofrekvenser og procedurerne for tildeling, forlængelse, fornyelse eller tilbagekaldelse af disse rettigheder er underlagt EU's telekommunikationsregler, der er fastsat i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (direktiv (EU) 2018/1972). Centrale elementer i disse regler er principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Kommissionen mener, at det ungarske medieråds afgørelser om at nægte at forny Klubradios rettigheder var uforholdsmæssige og uigennemsigtige og dermed i strid med EU-retten. Kommissionen mener også, at den ungarske nationale medielov er blevet anvendt på en diskriminerende måde i dette særlige tilfælde. Kommissionen har derfor i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Ungarn, der nu har to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. Hvis svaret ikke er tilfredsstillende, kan Kommissionen beslutte at gå videre med traktatbrudsproceduren ved at sende en begrundet udtalelse.

11. Menneskelige ressourcer

(Yderligere oplysninger: Balazs Ujvari - Tlf.: +32 229 54578, Claire Joawn - Tel.: +32 229 56859)

Åbningsskrivelser

Europaskoler: Kommissionen opfordrer DANMARK og TYSKLAND til at udarbejde ækvivalenstabeller til det europæiske studentereksamensbevis i overensstemmelse med aftalen om Europaskolerne

Europa-Kommissionen har besluttet at sende en åbningsskrivelse til Danmark og Tyskland om anvendelse af en omregningsmetode vedrørende det europæiske studentereksamensbevis, der ifølge Kommissionen er i strid med aftalen om Europaskolerne. Den nuværende ordning stiller unge med en europæisk studentereksamen, der ansøger om optagelse på henholdsvis danske og tyske universiteter, i en mindre gunstig situation end unge med en national studentereksamen med tilsvarende kvalifikationer. Kommissionen opfordrer Danmark og Tyskland til at træffe yderligere foranstaltninger for at udarbejde ækvivalenstabeller med henblik på konvertering af det europæiske studentereksamensbevis til de nationale ordninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i aftalen om vedtægten for Europaskolerne. Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at indehavere af et europæisk studentereksamensbevis nyder de samme fordele, som indehavere af nationale eksamensbeviser har, og har ret til at søge om optagelse på ethvert universitet på en hvilken som helst medlemsstats område på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat med tilsvarende kvalifikationer. Danmark og Tyskland har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst.

Public link

Please use the above public link if you want to share this noodl on another website.