NKT A/S

11/19/2019 | Press release | Distributed by Public on 11/19/2019 06:51

NKT bekræfter ordre på Dogger Bank havvindmølleparkerne Creyke Beck A/B

Selskabsmeddelelse

19. november 2019
Meddelelse nr. 14

NKT bekræfter ordre på Dogger Bank havvindmølleparkerne Creyke Beck A/B

Som informeret i Selskabsmeddelelse nr. 11 af 20. september 2019, har NKT indgået en såkaldt Preferred Supplier Agreement (PSA) som hovedleverandør og installatør af on- og offshore DC (jævnstrøm) højspændingseksportkabelsystemer til Dogger Bank havvindmølleparkerne Creyke Beck A og Creyke Beck B.

NKT har nu indgået en EPCI-kontrakt (projektering, indkøb, konstruktion og installation) med projektejerne Equinor og SSE Renewables, og bekræfter dermed ordren, som er den største på XLPE DC energikabler nogensinde for selskabet. NKT tilføjer dermed højspændingsprojektet til sin ordrebog.

Som tidligere meddelt, udgør ordren en kontraktværdi på cirka EUR 360 mio. (cirka
DKK 2.685 mio.) i markedspriser, svarende til cirka EUR 300 mio. (cirka DKK 2.235 mio.) i standardmetalpriser. Kabelsystemerne omfatter produktion af cirka 4x175 km 320 kV DC offshore eksportkabler, cirka 4x32 km 320 kV DC onshore eksportkabler og installation foretaget af kabeludlægningsskibet NKT Victoria. NKT forventer, at produktionen af kablerne starter i 2020.

Dogger Bank Creyke Beck A/B havvindmølleparkerne vil levere grøn energi til 3 millioner husstande i England.

Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098

nkt-bekrfter-ordre-pa-dogger-bank-havvindmolleparkerne-creyk.pdf