AGF A/S

09/19/2021 | Press release | Distributed by Public on 09/19/2021 13:23

Næste kamp: Tag med til Silkeborg

AF: AGF - 19. september 2021

Opdateret søndag 20:30. Der er nu udsolgt på udebaneafsnittet i JYSK park Mandag gælder det en tur til Søhøjlandet, hvor vi håber, at se mange AGF'ere på JYSK park.

For første gang længe skal vi i den kommende 3F Superliga-runde spille en mandagskamp, når vi mandag den 20. september møder Silkeborg IF på JYSK park kl. 19.

Kampene i Søhøjlandet er ofte velbesøgte fra Aarhus, hvor den korte afstand frister mange AGF'ere til et besøg i udebaneafsnittet på JYSK park. Således også på mandag, hvor Silkeborg IF forventer et stort fremmøde til kampen. Tager du også med, kan billetter købes her »> Billetter til udebaneafsnittet koster 80 kr. for voksne og 30 kr. for børn under 16 år. Der er rig mulighed for at transportere sig til Silkeborg via motorvejen eller med tog, ligesom både AGF Fanclub Aarhus og Samlet for Aarhus arranngere busture til Søhøjlandet.

I forbindelse med kampen har vi modtaget følgende praktiske hilsen fra værterne til de AGF'ere, der mandag aften rejser med til JYSK park.

Vi forventer stort fremmøde til kampen og anbefaler derfor, at de medrejsende AGF-fans kører fra Silkeborg-motorvejen ved afkørsel 28 'Søholt', drejer til højre ad Nørreskov Bakke og parkerer på Cirkuspladsen på Kastaniehøjvej 6 - herfra er der kun en god kilometers gang til JYSK park.

Billetter til udebaneafsnittene (E1 og E2) koster 80 kroner for voksne og 30 kroner for børn u/16. Bestil i god tid på billet.silkeborgif.com

Udefans skal anvende Indgang 6. Læs evt. mere på www.silkeborgif.com/jysk-park/

OBS: Synligt tilhørsforhold til det gæstende hold i alle andre afsnit end E1 og E2 gennem adfærd og påklædning kan medføre bortvisning. Vær derfor opmærksom på, at det kun er tilladt at være iført merchandise fra udeholdet (trøjer, halstørklæder mv.) i afsnit E1 og E2. Hvis man har billet til et andet afsnit og er iført merchandise fra udeholdet, vil man blive afvist ved døren, og billetten vil ikke blive refunderet.

Vel mødt på JYSK park!

Lyder det altså fra Silkeborg IF, der vandt det seneste opgør mellem os og dem på JYSK park med 2-1 foran 0 tilskuere i marts 2020. Før den kamp var det os, der kunne trække os sejrrigt ud med en 2-5 sejr i 2018, hvor der senest måtte være AGF'ere med på JYSK park.

Mandag den 20.9 må der igen og vi håber, at se mange på udebaneafsnittet.

Køb billet her »»