Ministry of Foreign Affairs of Denmark

09/17/2021 | Press release | Distributed by Public on 09/17/2021 08:06

Ændrede rejsevejledninger pr. 18. september 202117.09.2021  15:58

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 18. september kl. 16.

Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 18. september kl. 16:

Lande og regioner i EU/Schengen

Følgende lande og regioner ændres til grøn:

Grønne lande: ingen

Grønne regioner: Spanien: De Kanariske Øer, Italien: Campania

Følgende lande og regioner ændres til gul:

Gule lande: Rumænien

Gule regioner: ingen

Lande og regioner uden for EU/Schengen

Følgende lande ændres til skraveret orange grundet betydelige indrejserestriktioner:

Uruguay

Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.

De Kanariske Øer bliver grønne

I Spanien ændres De Kanariske Øer fra gul til grøn i rejsevejledningen. Det samme gælder regionen Campania i Italien. Det betyder, at danske rejsende - uanset vaccinationsstatus - kan rejse på ferie uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.

Har rejsevejledningens farve betydning for dig?

Verdenskortet og rejsevejledningerne farves pt. på baggrund af smittesituationen i et land eller region. Når et område ændrer risikovurdering, og dermed farve i rejsevejledningen, gælder der forskellige krav til danske rejsende efter hjemkomst, eksempelvis test efter hjemkomst fra gule lande og isolation fra orange eller røde lande.

Imidlertid gælder der en række undtagelser til denne anbefaling, som man bør være opmærksom på. Det fremgår således i alle rejsevejledninger, at færdigvaccinerede og tidligere smittede samt deres medrejsende børn under 18 år er undtaget for anbefalingen om ikke at rejse. Det er derfor vigtigt, at du ikke kun forholder dig til farven på kortet, men også læser teksten i rejsevejledningen, da der gælder forskellige krav afhængig af om du fx er vaccineret.

Åbning for indrejse til Danmark fra Uruguay

Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU's positivliste over lande uden for EU- og Schengen-området, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU.

Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner har vurderet EU-listen og besluttet, at der kan åbnes for indrejse til Danmark for Uruguay. Uruguay vil dog fremgå som skraveret orange på Udenrigsministeriets verdenskort på grund af betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark.

Andre nyttige links

Du kan læse mere om det europæiske coronapas her.

Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa

Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark

Har du yderligere spørgsmål?

  • Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på [email protected] eller +45 33921112.
  • Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
  • Spørgsmål om coronavirus, vaccination, test, isolation, og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
  • Spørgsmål om coronapas app'en herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).
  • Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.