Puljen for negative emissioner via CCS leverer mindre end forventet

CO₂-fangst er et af de vigtige redskaber i arbejdet mod indfrielsen af de internationale klimamål. Det første danske udbud for CO₂-fangst og lagring blev afgjort sidste år - og vinderen af udbuddet, Ørsted, er allerede godt i gang med at bygge anlægget. Internationale transportaftaler er underskrevet med bl.a. Frankrig og Belgien, og udbuddet af lagringstilladelser for CO₂-lagring på land er i fuld gang.

Et af punkterne på den lange liste over CO₂-fangst og lagringsaktiviteter er puljen for negative emissioner via CO₂- fangst og lagring, der åbnede tidligere i år. I den forbindelse har Energistyrelsen tildelt kontrakt til tre virksomheder. Den mængde negative CO₂-emissioner som tilbudsgiverne tilsammen kan levere årligt svarer til CO₂-reduktioner på 0,16 millioner ton mod de 0,5 millioner ton, som oprindeligt var skønnet. Samtidig vil tilbudsgiverne først kunne gå i gang i 2026.

"Ministeriet har på baggrund af den løbende dialog med branchen vurderet, at der ville være interesse i at byde på puljen med fangst fra 2026. Det er den information, jeg har modtaget som minister. Jeg vil gerne kvittere for de tre aktører, der har budt ind - men det er klart, at markedet som helhed ikke har budt ind som forventet. Derfor har jeg understreget, at det skal være anderledes næste gang, vi åbner for udbud, så vi får CO₂-fangst og lagring for alle pengene," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Markedsaktørerne peger bl.a. på, at tiden til idriftsættelse af anlæggene har været for kort, og at de vil afvente, at der bliver meddelt lagringslicenser på land. Sidste år indgik regeringen og en bred kreds af Folketingets partier en aftale om at styrke rammevilkårene for CO₂-fangst og lagring. Det indebar bl.a. en klar plan for de kommende udbud, bedre tid for aktørerne til at idriftsætte deres anlæg såvel som en sammenlægning af to CCS-støttepuljer (den såkaldte CCUS-pulje og puljen fra aftale om grøn skattereform) til én samlet pulje ("CCS-puljen") for at skabe større klarhed for markedsaktørerne.

Derudover indgik regeringen sammen med en bred kreds af Folketingets partier i februar en aftale om de langsigtede rammer for CO₂-fangst i forsyningssektoren. Med aftalen bliver det lettere for bl.a. kraftvarme- og affaldsforbrændingsanlæg at fange CO₂ fra deres skorstene.

"Vi er i gang med at bygge en hel industri om CO₂-fangst, anvendelse og lagring op fra bunden, så vi bliver klogere hele tiden - det er det her et ærgerligt eksempel på. Samtidig skal vi huske, at andre grene på træet vokser flot og godt. Sidste år lukkede vi det første store bud på CO₂-fangst, de første lagringstilladelser er givet, de første internationale aftaler er underskrevet, og vi har fået ansøgninger i alle de udpegede områder for efterforskning og lagring i undergrunden på land."

De kommende udbud for CO₂-fangst og lagring er allerede justeret på baggrund af markedsdialog, bl.a. med aftalen om styrkede rammevilkår for CO2-fangst og lagring fra 2023.