Ministry of Taxation of Denmark

04/25/2024 | Press release | Distributed by Public on 04/25/2024 06:49

It-tilsynet: Det er muligt at overholde planen for vurderinger af erhvervs-, skov-, og landbrugsejendomme

25-04-2024

It-tilsynet: Det er muligt at overholde planen for vurderinger af erhvervs-, skov-, og landbrugsejendomme

It-tilsynet vurderer, at det er muligt for Skatteforvaltningen at overholde de lagte planer for vurderinger på erhvervs-, skov-, og landbrugsejendomme.

Med proaktiv indsats og stram styring er det muligt at levere it-funktionalitet til vurderinger af erhvervs-, skov-, og landbrugsejendomme samt ejerboliger med erhvervsmæssig anvendelse.

Releaseplanen omfatter også den løbende fortsatte vurdering af almindelige ejerboliger samt omvurderinger ved væsentlige ændringer på en ejendom.

"Det er godt nyt, at It-tilsynet i deres seneste rapporter - både denne og den seneste om de endelige 2020-vurderinger for ejerboliger - vurderer, at planerne er mulige at overholde. Der er fortsat høj risiko i udrulningen, og jeg følger derfor arbejdet meget tæt," siger skatteminister Jeppe Bruus.

It-tilsynet konkluderer, at det fortsat er et højrisikoprogram. De skriver samtidig, at det er positivt, at ICE-programmet (it-udviklingsorganisationen der udvikler it-systemet bag de nye ejendomsvurderinger) i et vist omfang har fremrykket arbejdet med de mest komplekse ændringer for derved at forebygge forsinkelser.

Tilsynet konkluderer på den baggrund, at der er sat flere ressourcer af til området, og at det er helt afgørende, at knaphed på ressourcer forebygges. De fremhæver også, at der bør lægges en plan for videreudvikling og optimering af ejendomsvurderingssystemet og den samlede vurderingsproces inkl. overgangen fra vurdering til beskatning.

It-tilsynet kommer i rapporten med to nye anbefalinger til hhv. udsendelsesplaner og datagrundlag.

Læs mere om It-tilsynets undersøgelse

• It-tilsynets rapport
Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: [email protected]