Lollands Bank A/S

08/17/2022 | Press release | Distributed by Public on 08/17/2022 08:21

Vi søger en medarbejder til bekæmpelse af hvidvask

Offentliggjort den 17. august 202217. august 2022af lollands bank

Vi søger en ny kollega, som har interesse i at arbejde med bekæmpelse af hvidvask og interne kontroller.

Om jobbet:
Du vil få specialiseret viden inden for hvidvask- og terrorbekæmpelse. I teamet arbejdes der også med svindel/fraud, skat, interne kontroller m.m. Afhængigt af dine kvalifi kationer vil du komme til at arbejde med flere områder i teamet. I afdelingen er vi i øjeblikket 4 medarbejdere, så du bliver den femte på holdet. Afdelingen er under udvikling i forbindelse med implementering af nye systemer og arbejdsgange, og du får muligheden for at medvirke til denne udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil umiddelbart være:
• at arbejde med AML-driftsopgaver såsom monitorering, kontroller og løbende rapportering
• at medvirke til at implementere, kalibrere og præsentere bankens nye AML-system
• sparring med kollegaer og kunder omkring alle AML-relaterede spørgsmål
• medvirke til andre kontrolopgaver

Hvem er du:
Vi forestiller, os at du:
• er bankuddannet, men det er ikke et krav
• har erfaring med AML-området
• er struktureret og omhyggelig i dit arbejde
• kan træffe beslutninger og vurdere risici
• er god til at samarbejde og har lyst til at supportere andre
• kan begå dig på engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder dig et spændende og attraktivt job
Du får en stilling, hvor du med dit engagement og drive forventes at gøre din indflydelse gældende, så banken til enhver tid lever op til gældende lovgivning.

Stillingen har en høj grad af medindflydelse og du bliver del af et erfarent team, som brænder for at levere kvalitet.

Du får gode udviklingsmuligheder og får mulighed for at arbejde med andre opgaver i takt med din udvikling.

Vil du vide mere:
Vil du ved mere om stillingen, kan du kontakte Intern Kontrolchef Jack Gram Clausen på tlf. nr. 54 97 15 24 eller HR-chef Connie Ahm på tlf. nr. 55 36 52 33.

Du kan sende din ansøgning og dit CV til HR-chef Connie Ahm via lollandsbank.dk/e-ansoegning.

Ansøgningsfristen er 15. september 2022, men vi vurderer løbende ansøgningerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Printvenlig version