AAU-forsker vil belyse den kunstige intelligens’ rolle i psykiatrien

Af Jane Grønning Johansen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Kan kunstig intelligens diagnosticere depression, angst eller stress? Kan en chatbot yde psykologisk terapi? Verden over eksperimenterer flere med algoritmer, der lagrer data om vores mentale helbred, så det bliver nemmere og hurtigere at finde ud af, hvordan vi har det mentalt. Nogle eksperimenterer også med algoritmer, der kan behandle psykiske problemer. Men ifølge AAU-forsker mangler der viden og forskning om disse teknologier, når de bruges på det psykologiske felt.

I slutningen af 2023 modtog lektor fra Institut for Kommunikation og Psykologi, Rasmus Birk, 5 mio. kr. fra Carlsberg Fondet til at undersøge netop det; hvordan man prøver at bruge kunstig intelligens i den mentale helbredskrise og de potentialer, udfordringer og risici, der ligger heri.

"Jeg er interesseret i at finde ud af, hvad der sker, når vi prøver at bruge de her teknologier ift. psykiske udfordringer", siger Rasmus Birk.

Det var under et postdoc-ophold i London i 2018-2020, at interessen for krydsfeltet mellem kunstig intelligens og mentale helbredsudfordringer startede hos Rasmus Birk. På det tidspunkt var forskningskredse så småt begyndt at interessere sig for alternative måder, hvor data kan sige noget om menneskers sindstilstand, men der var kun få, der havde forsket i det med de kritiske briller på.

Nogle teknologier prøver at udarbejde automatisk diagnostik af psykiske lidelser, og det er jeg enormt skeptisk overfor, fordi der er mange udfordringer i at træne en algoritme til at trække data ud, der kan sige noget kvalificeret om folks sindstilstand.

Rasmus Birk, lektor i psykologi

Kan en app diagnosticere psykiske lidelser?

Generativ AI har generelt haft luft under vingerne det seneste års tid, og det betyder også, at flere eksperimenterer med algoritmer, som kan supplere psykologfaget eller måske ligefrem diagnosticere psykiske diagnoser uden at have psykologer eller psykiatere som mellemmænd, og det stiller Rasmus Birk sig kritisk overfor.

"Nogle teknologier prøver at udarbejde automatisk diagnostik af psykiske lidelser, og det er jeg enormt skeptisk overfor, fordi der er mange udfordringer i at træne en algoritme til at trække data ud, der kan sige noget kvalificeret om folks sindstilstand", lyder forklarer Rasmus Birk og fortsætter:

"Jeg vil argumentere for, at man per definition ikke kan komme udenom, at der er et 'subjektivt' element i psykiske lidelser: hvis man forestiller sig en app, der ud fra mobildata o.l. med høj præcision 'viser' at en person er deprimeret, men hvor personen ikke selv føler sig deprimeret (eller slet ikke kan genkende dén beskrivelse), så er det problematisk", forklarer Rasmus Birk.

Han tilføjer, at det subjektive element er enormt vigtigt i diagnosticering af psykiske diagnoser, fordi der ikke findes biologiske signaturer for psykiske lidelser. Derfor skal vi altid sætte dem ind i en social kontekst, og det er svært, hvis ikke umuligt at gøre fuldkommen automatiseret.

Der findes også en mellemvej, som Rasmus Birk er mindre skeptisk overfor. Flere udvikler også algoritmer, som kan supplere psykologfaget i forhold til diagnosticering, og det kan ifølge Rasmus Birk muligvis være en stor hjælp for læger, psykologer og andre klinisk fagpersonale. Derudover findes der også mange, både forskere og firmaer, som arbejder på at udvikle f.eks. chatbots (baseret på generativ AI) til at give terapi. Alle disse teknologier er meget nye, under udvikling, og der er generelt meget lidt viden om deres effekter - positive som negative.

Det er blandt andet dét, Rasmus Birk skal undersøge i forskningsprojektet; hvad der sker, når man forsøger at udvikle AI-teknologier til at supplere psykologer og psykiatere. Kort sagt, hvad sker der, når kunstig intelligens bliver en del af psykiatrien og psykologien. Derudover skal projektet også være med til at opbygge et internationalt forskningsnetværk, der stiller skarpt på generativ AI og mental sundhed.

Projektet starter 1. november og løber i tre år.

Kontakt forskeren