Aalborg Universitet

05/04/2024 | News release | Distributed by Public on 05/04/2024 01:00

Indsæt relevant meta title

Nyhed

Sexchikane, diskrimination og ulykker rammer unge platformsarbejdere

Lagt online:04.05.2024

Ca. 40 % af platformsarbejdere har det seneste år været udsat for en arbejdsulykke eller uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdet. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Nyhed

Sexchikane, diskrimination og ulykker rammer unge platformsarbejdere

Lagt online:04.05.2024

Ca. 40 % af platformsarbejdere har det seneste år været udsat for en arbejdsulykke eller uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdet. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Med et swipe på en app kan du bestille dagligvarer, aftensmad eller rengøringshjælp, og på den måde gør digitale platforme manges hverdag lettere. Men den nye type af beskæftigelse via en app eller medieplatform medfører også en række nye arbejdsmiljøudfordringer, og det går især ud over unge såkaldte platformsarbejdere. Det viser en ny rapport, der er udarbejdet af Aalborg Universitets Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

En vigtig pointe i rapporten er, at platformsarbejde typisk gør det sværere for medarbejderen at sige fra.

- Hvis man bliver krænket, er man meget lidt tilbøjelig til at forsvare sig selv, og der er ikke en arbejdsgiver at gå til eller et sted, man kan melde det. Der er altså ikke noget beredskab, og man kan ikke gå i dialog med en app, forklarer Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

- Platformen ændrer relationen mellem en kunde og en arbejder, og det ændrer også risikoen for krænkelser. Den, der udfører arbejdet, bliver ofte udsat for rating og evaluering af kunden, og han eller hun bliver afhængig af en god rating for at sikre sin indtægt.

"

Der er ikke en arbejdsgiver at gå til eller et sted, man kan melde det. Der er altså ikke noget beredskab, og man kan ikke gå i dialog med en app

Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, AAU

Mere end 40 % af budene i undersøgelsen udsættes for krænkende handlinger, hvilket er langt højere end i andre brancher, og det samme gælder antallet af arbejdsulykker.

- Ca. 40 % af budene har været udsat for én eller flere arbejdsulykker inden for det seneste år. Her ligger gennemsnittet for andre brancher på 8 %, siger seniorforsker Johnny Dyreborg fra NFA.

Han peger på, at udfordringerne i arbejdsmiljøet kan skyldes det såkaldte platformsarbejdes opbygning, hvor det er en app, der har overtaget lederens rolle. Det kan især have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis man som ansat gentagne gange udsættes for krænkende handlinger:

- Der ikke er de samme muligheder for at få bearbejdet oplevelser med krænkende handlinger som platformsarbejder som på det "almindelige" arbejdsmarked. Platformsarbejdere har i ringe grad et kollegialt fællesskab eller en chef, som de kan bearbejde oplevelserne med, og det kan have negative konsekvenser for deres helbred og trivsel.

Fakta om RADAR II-studiet

Fakta om RADAR II-studiet

Forsknings- og udviklingsprojektet "Risiko, arbejdsmiljø og krænkende handlinger blandt unge på platformsmedieret arbejde" (RADAR II) har undersøgt forekomst og typer af krænkende handlinger, som 18-30-årige udsættes for i arbejdet på digitale platforme, både sociale medie- og underholdningsplatforme som influencere og gamere og digitale arbejdsplatforme som madbude og rengøring.

Studiets resultater:

41,7 % oplever uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

31,2 % har oplevet skænderier og konflikter

27,5 % har oplevet diskrimination

37,8 % har været udsat for én eller flere arbejdsulykker inden for det seneste år.

I rapportens afsnit om spørgeskemaundersøgelsen præsenteres kun resultater om budes arbejdsmiljø, da der ikke var tilstrækkelige besvarelser fra øvrige grupper af platformsarbejdere. Der blev i alt udsendt spørgeskemaer til 5.876 bude, hvoraf kun 7,4 % af svarene var fyldestgørende nok til at data kunne anvendes. Det er generelt en vanskelig gruppe at få besvarelser fra pga. alder og etnicitet (sprog). Den lave svarprocent betyder, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed, men indikerer at der er et arbejdsmiljøproblem i denne branche. Der er desuden foretaget 20 interviews med platformsarbejdere samt gennemført en social medie-kampagne i samarbejde med centrale interessenter relateret til platformene.

RADAR II fra januar 2020 til december 2023 er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og er et samarbejde mellem Aalborg Universitets Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Selve spørgeskemaet har en lav svarprocent, og tallene skal derfor tolkes med forsigtighed, men som en del af forskningsprojektet har forskerne også interviewet 20 unge om deres oplevelser med platformsarbejde.

- Mange af de unge, vi har interviewet, er faktisk glade for deres arbejde, fordi det er fleksibelt, og det er nemt at få adgang til opgaver. Men på grund af algoritmisk styring er der også rigtig meget i deres arbejde, som de ikke har indflydelse på. De har ikke en arbejdsgiver eller en arbejdsplads, men en app. De er overladt til sig selv. Influencere og gamere er også udsatte, hvis YouTube eller Instagram pludselig ændrer i deres algoritmer, og det kan de gøre fra den ene dag til den anden, forklarer Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Rapporten viser, at det især er udformningen af teknologien, som spiller en rolle for nye krænkelsesformer:

- Platformsarbejdere ser ofte først kunden, når de træder ind i kundens hjem. Det at kunder kan gemme sig bag anonymitet, skaber ikke kun usikkerhed, men forstærker også risikoen for, at platformsarbejderne udsættes for krænkende handlinger i forbindelse med deres arbejde, siger seniorforsker Johnny Dyreborg.

I marts 2024 vedtog EU et direktiv om bedre vilkår for platformsarbejdere. Direktivet pålægger bl.a. Danmark at indføre regler, der skal medvirke til at beskytte platformsarbejdere.

Om platformsarbejde

Om platformsarbejde

- I 2022 var mere end 28 millioner mennesker i EU ansat gennem en eller flere digitale platforme.

- I 2025 forventes det, at tallet vil stige til mere end 43 millioner mennesker.

- Fra 2016 til 2023 steg indtægten fra platformsøkonomien fra ca. 3 mia. euro til ca. 14 mia. euro.

Kilde: Det Europæiske Råd

Kontakt