Altid på jagt efter føde: Marsvin er mere udsatte for larm fra mennesker, end vi tidligere troede

Sommeren er på vej, og det betyder flere både i havet. Ved de danske kyster vrimler det med små både. Lokale, der står på vandski, er på fisketur eller sejler rundt i de smukke bugter og fjorde.

For det meste slapper folk af og hygger sig på vandet, men desværre er det ikke tilfældet for marsvinene. Jo flere motorbåde, der sejler larmende omkring, desto mere bliver de forstyrret. Og det kan være et stort problem for dyrene.

Fordi marsvinet er et relativt stort dyr, som lever af småfisk, bruger det en stor del af sin tid på jagt efter føde. Ny forskning viser nemlig, at marsvin bruger mere end 60 procent af tiden på at jage. Men hvis larm fra motorbåde forstyrrer dyret, og får det til at opgive jagten, kan det have alvorlige negative konsekvenser, forklarer Laia Rojano Doñate fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Hun er en af forskerne bag de nye resultater.

- Marsvin har for meget energi for at klare sig igennem en dag. Ikke fordi de skal bruge energien til at jage fisk, men fordi de har brug for den til at holde sig varm.

- Fordi marsvin lever i koldt vand, bruger de enormt meget energi på at termoregulere. Derfor er det et stort problem, hvis de bliver forstyrret af motorbåde midt i jagten, siger hun.

Et marsvin får sat en sender på. Apparatet sidder fast med sugekopper for at genere dyret så lidt som muligt. Det betyder dog også, at de typisk ikke sidder fast mere end et par dage. Når apparatet løsriver sig, flyder det på overfladen og sender et GPS-signal, så forskerne kan sejle ud og hente det. Foto: Aarhus Universitet

Siden 2012 har Laia Rojano Doñate og hendes kolleger placeret sendere på en lang række marsvin for at blive klogere på deres adfærd og på, hvordan dyret bliver forstyrret af menneskelig aktivitet.

I 2018 undersøgte hendes forskningsgruppe eksempelvis, hvor ofte marsvin kan høre støj fra både - og det høje tal kom bag på hende.

- Vi kunne høre støjen fra motorbåde nær dyrene 80 procent af tiden. Det er et kæmpe problem, når de har brug for at jage 60 procent af tiden, siger hun.

Senderen lytter ikke blot til alt, hvad der foregår omkring marsvinet, den måler også havdybde og har en GPS indbygget. Dataen fra 2018 viser tydeligt, at nogle af marsvinene stoppede midt i jagten på småfisk, når en motorbåd kom tæt på.

- Når de dykker ned for at fange fisk, laver de en buzz-lyd, lige før de fanger byttet. Lyden hjælper dem med at navigere i det mørke vand dybt under overfladen. Når en motorbåd nærmer sig, ser vi, at de sommetider stopper med at buzze, siger hun.

- Det er ikke et problem, hvis det sker en eller to gange om dagen. Men hvis støjen er konstant, fanger marsvinet ikke det antal fisk, det har brug for. På lang sigt slår det dyret ihjel.

Marsvinet kræver meget energi for at holde sig varm i det kolde havvand. Fordi det spiser småfisk, har det brug for at fange omkring 2000 fisk om dagen, og det kræver, at det meste af tiden går med at jage.

Men ligesom når køer går på græs og stille og roligt nipper til de saftige totter, kræver det ikke ret meget energi for marsvinet at jage.

Der er lavet meget forskning i marsvin - både i fangenskab og i naturen. Derfor ved vi ret meget om dyret og faktisk også, hvor meget energi, det bruger til forskellige aktiviteter.

Eksempelvis trækker et marsvin vejret omkring 4000 gange om dagen. Hvert åndedrag forbrænder omkring 5 kilojoule. Med lidt simpel matematik kan vi regne ud, at det kræver 20 megajoule at komme igennem en hel dag.

Det har forskerne fundet ud af ved at sprøjte vand med markerede isotoper ind i blodbanerne på en række marsvin i fangenskab. Isotoperne forsvinder i takt med at ilten i blodet forbrændes som en del af cellernes stofskifte. På den måde kan de se, hvor stor forbrændingen er og dermed regne ud, hvor meget energi dyret forbruger.

Det har forskerne omsat til en formel for energiforbrug, som varierer en smule efter det enkelte dyrs størrelse.

I mange år troede forskerne, at marsvinet i Kattegat har det godt. Bestanden forblev stabil på omkring 40.000 individer - og forurening, overfiskning og bifangst så ikke ud til at påvirke den.

Men nu ser det ud til, at et vendepunkt er nået. I den seneste optælling var bestanden faldet til 14.000 individer.

En forklaring kunne være, at der er blevet færre og mindre fisk i havet. Det tvinger marsvinene til at bruge mere tid på at jage, hvilket gør dem endnu mere sårbare overfor støj fra både, forklarer Laia Rojano Doñate.

- Forstyrrelser fra både er ikke den eneste årsag til, at marsvinene har det svært. Mere forurening og bifangst er også en del af forklaringen på, hvorfor de forsvinder så hurtigt i disse år.

- Sidst, men ikke mindst spiller gråsælen nok også en rolle. Populationen af gråsæler er voksende og de jager og dræber marsvin. Det er altså ikke nemt at være et marsvin for tiden.

Forskerne fanger ikke selv marsvinene. De bliver tilkaldt og fiskere, når marsvinene har forvildet sig ind i fiskenet som dette på billedet. Når Laia Rojano Doñate får en opringning fra en fisker, der har et marsvin i garnet, smider hun alt hvad hun har i hænderne og hopper på en båd. De marsvin, som de har mærket med senere er altså marsvin, som ved et uheld er svømmet ind i fiskenet og alligevel skal slippes løs igen. Foto: Aarhus Universitet

Selvom marsvinet er en del af hval-familien, bruger den ikke, som mange af sine fætre og kusiner, det meste af tiden på dybt. Tværtimod. Det er i hvert fald tilfældet for bestanden i Kattegat.

Marsvinet jager fisk på lavt vand, men det er uheldigvis også her, hvor de fleste fritidsbåde sejler rundt. Og det er et problem, forklarer Laia Rojano Doñate.

- Vi lægger sikkert ikke engang mærke til det, men når vi sejler ud på havet på en dejlig sommerdag, forstyrrer vi muligvis en masse dyr. Hvis vi skal gøre noget ved problemet, bliver vi nødt til at ændre vores vaner.

En løsning kunne være at indføre zoner, hvor motorbådene ikke må sejle hen, for at beskytte dyrene. Men meget mindre kan også gøre en forskel.

- Når vi er ude på vandet, vil det gavne marsvinene, hvis ikke vi hele tiden gasser op og ned og sejler rundt på må og få. Jeg ved, at det er sjovt, men altså ikke for marsvinene, siger hun.

Studietype:
Feltstudie

Ekstern finansiering:
Projektet er støttet af German Federal Agency for Nature Conservation, Danmarks Grundforskningsfond og Carlsbergfondet.

Interessekonflikter:
Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med studiet.

Link til den videnskabelige artikel:
Low hunting costs in an expensive marine mammal predator

Kontakt:
Laia Rojano Doñate
Postdoc
Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Email: [email protected]
Tlf.: +45 87 15 02 92

Jeppe Kyhne Knudsen
Journalist og videnskabsformidler
Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet
Email: [email protected]
Tlf.: +45 93 50 81 48