03/14/2024 | Press release | Distributed by Public on 03/15/2024 06:34
Danske lønmodtagere rammes bredt af stress på tværs af køn, alder og type af job. Fælles for stressede lønmodtagere er, at de arbejder mindre og er oftere syge. Det økonomiske potentiale i at forebygge stress er enormt, konkluderer analyse fra AE og HK.
Stress rammer en alt for stor del af befolkningen, det er en kendsgerning.
Vi ved også godt, at udover de alvorlige menneskelige omkostninger for den enkelte som stress forårsager, så har det også gigantiske økonomiske konsekvenser for samfundet.
Men præcis hvor dyre er disse konsekvenser?
Det har AE og HK regnet på i en ny analyse, der bygger på data fra Danmarks Statistik og Det Nationale Forskningscenter: Helt præcist løber den samlede udgift for samfundet op på astronomiske 54.6 mia. om året.
Denne gigantregning forklares ved, at arbejdsrelateret stress årligt sænker arbejdsudbuddet med hele 55.600 fuldtidspersoner.
Det skyldes for det første, at stressede lønmodtagere arbejder mindre, og det resulterer i en nedgang i arbejdsudbuddet svarende til 33.000 fuldtidsstillinger om året.
For det andet er stressede lønmodtagere langt oftere syge, og det mindsker arbejdsudbuddet med 22.600 fuldtidsstillinger årligt.
Tallene fra analysen viser desuden, at den gennemsnitlige effekt arbejdsrelateret stress har for den enkelte, reducerer arbejdstiden seks timer om måneden.
Men det er et gennemsnit, der dækker over den kedelige kendsgerning, at hele 85% af faldet i fuldtidspersoner skyldes lønmodtagere, der helt stopper med at arbejde
Analysen konkluderer også, at stress er et generelt samfundsproblem.
Den dokumenterede stress relateret til jobbet rammer nemlig en bred vifte af mennesker, og de negative virkninger af arbejdsstress er minimalt forskellige på tværs af køn, alder og jobtype.
i forbedringer af de offentlige finanser
stigning i velstanden
ekstra fuldtidsstillinger
Danmark går glip af indtægter i milliardklassen, hvis vi ikke bliver bedre til at forebygge og forhindre stress.
Hvad ville det fx betyde, hvis vi kunne reducere arbejdsrelateret stress med blot 20%?
Det ville ifølge analysens beregninger resultere i årlige forbedringer af de offentlige finanser med 1,5 mia. kr., en stigning i velstanden på næsten 11 mia. kr. og en stigning i det effektive arbejdsudbud med over 11.100 fuldtidsstillinger.
FH arbejder hver dag for at sikre, at danske lønmodtagere kan passe deres arbejde med ro i maven.
FH og DA har derfor skrevet til beskæftigelsesministeren og opfordret til, at der politisk afsættes den nødvendige finansiering til en videreførelse af den arbejdspladsnære indsats i Branchefællesskaberne for et sundt arbejdsmiljø frem mod 2030:
Med udgangen af 2024 udløber midlerne til Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, som hver dag sikrer arbejdspladsnære lokale aktiviteter, der løfter arbejdsmiljøet for danske lønmodtagere. "Jeg har svært ved at forstå, at regeringen med den ene hånd presser danskerne til at arbejde mere, og med den anden hånd udhuler økonomien til den arbejdspladsnære arbejdsmiljøindsats", siger Flemming Grønsund.