Nogen gange sner det i april – men maj byder ALTID på frost

Sæsonen tro følges aprils dalende begejstring blandt vinterbaderne med heftig aktivitet og optimisme blandt havemennesker og diskussionen: er det på tide at parkere badepedalerne og sætte dahliaknolde i jorden?

Lad det være sagt med det samme: DMI bruger hverken arbejdstid på plante- eller vinterbadesæson, men kan til gengæld tilbyde et kildevæld af data. Og de kan måske godt have interesse for de to interessegrupper.

Bundlinjen siger: Ja, der kommer nattefrost igen, inden sommeren er her, og ja havtemperaturen stiger. Det er den, der beskytter kystområderne mod nattefrost.

Tommelfingerregel: 12. maj
I gennemsnit optræder forårets sidste frost 12. maj et eller andet sted i Danmark, det gælder i hvert fald for perioden 2001-2023.

Seneste frostbid inden sommersæsonen forekom i 2019 og 2020, nemlig 29. maj. Figuren herunder fortæller til gengæld intet om klimaforandringer. Det skyldes, at en periode på 23 år er for kort til at sige noget om klima, og at vejrmæssige tilfældigheder spiller en stor rolle i forekomsten af forårets sidste frost. Tilfældighederne vil derved let komme til at overskygge klimasignalet.

Skal temperaturen komme ned under 0 °C sent på foråret skal flere forhold nemlig være opfyldt: Danmark skal ligge i et køligt højtryksområde, der skal være vindstille og skyfrit, og solen må ikke være kommet ret højt over horisonten.

Årets sidste frost optræder altid lokalt, måske kun på en enkelt vejrstation et eller andet sted i Danmark - ikke udbredt på mange lokaliteter.

Ser vi tilbage på de 150 års landsdækkende data vi har, så er der kun to år (1889 og 1895), hvor der ikke har været registreret frostvejr i maj.

Endelig forekommer sen nattefrost typisk i det indre Jylland langt fra havet, der - selvom det napper lidt for os, der ikke er vinterbadere - alligevel vil holde temperaturen oppe over 0 °C. I skrivende stund har den kystnære overfladetemperatur kurs mod 10 °C: Se dmi havtemperatur.
Koldt Østersø-havvand omkring Bornholm kan dog gøre, at klippeøen rammes af frost senere end andre danske øer. At havtemperaturen i Østersøen adskiller sig fra resten af de danske farvande skyldes Østersøens beskaffenhed - et meget dybt badekar, der holder på kulde og varme meget lang tid, så sæsonerne 'forsinkes'.

I øvrigt skal vi helt tilbage til 5. juni 1997 for at finde en dag med frost i juni måned.