AU-professor overtager ledelsen af national fødselskohorte

• Bedre sundhed i generationer (BSIG) er en landsdækkende fødselskohorte, som består af data i form af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og blodprøver.

• Formålet med BSIG er at skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden og den tidlige barndom påvirker moderens og barnets sundhed, så man kan forbedre den forebyggende indsats over for gravide kvinder og deres børn.
  
• BSIG indsamlede i perioden 1997-2004 data om godt 100.000 gravide og deres babyer. Det omfattende datamateriale tilvejebringer forskningsmuligheder, vi ikke tidligere har haft i Danmark.

• Kohortens størrelse gør det muligt at studere samspillet mellem blandt andet levevaner, infektioner, medicinske behandlinger, miljøforhold og medfødte (sjældne) misdannelser. Data fra BSIG vil også kunne belyse årsager til sygdomme, der først opstår senere i livet.

• Forskere fra forskellige faggrupper (fx jordemødre, sundhedsplejersker, læger, tandlæger, sociologer og psykologer) kan søge om adgang til data fra projektet. Det kræver, at forskeren har et projekt, som er godkendt af de videnskabsetiske komitéer, Datatilsynet og af BSIG's ledelses- og referencegruppe.

• De ældste 'børn' i BSIG fyldte 18 år i efteråret 2015, og forskerne kontaktede da alle kohortens unge deltagere og bad dem tage stilling til, om de fortsat ønskede at være med i BSIG. Kun få meldte fra, og det giver basis for nye undersøgelser - også når de unge selv begynder at stifte familie.

• Kohortens referencegruppe består af de sundhedsvidenskabelige dekaner i Danmark, heriblandt Health-dekan Anne-Mette Hvas, og formand for referencegruppen er Henrik Ullum fra Statens Seruminstitut. Referencegruppen tæller også repræsentanter for hhv. Dansk Epidemiologisk Selskab, Danmarks Frie Forskningsfond og BSIG's deltagerambassadørgruppe.

• Antallet af nye publikationer baseret på data fra BSIG nåede i 2023 op på 52, og dermed tæller BSIG's samlede publikationsliste nu 764 publikationer. Der er desuden skrevet 59 ph.d.-afhandlinger baseret på BSIG's data siden projektets start. Se den samlede liste over publikationerne via The National Library of Medicine.

Kilde: https://www.bsig.dk/

Det faglige:

• Har i sit videnskabelige arbejde særligt fokus på sædkvalitet, pubertetsudvikling og infertilitet. Hun undersøger bl.a., om de ting, man udsættes for som foster (fx hormonforstyrrende stoffer, morens livsstil og helbred) kan have en effekt på barnets kønsorganer, pubertetsudvikling, sædkvalitet, hormoner, fertilitet og infertilitet.
  
• Har publiceret 210 originalartikler og reviews inden for reproduktions-epidemiologi.
  
• Fik i 2017 fakultetets vejlederpris, JCD-prisen. I indstillingen til prisen skrev hendes ph.d.-studerende bl.a.: "Cecilia Ramlau-Hansen er en inspiration både i forhold til at opnå videnskabelige mål og i forhold til at balancere et familieliv ved siden af en forskerkarriere. Med sin adfærd lærer hun os, hvordan vi selv bliver gode vejledere en dag."
  
• Har Jørn Olsen, professor emeritus ved Institut for Folkesundhed, som sit videnskabelige forbillede: "Han er en blændende epidemiolog, som folk ude i verden kender og respekterer. Han var genialt visionær, ikke mindst da han tog initiativ til BSIG, og jeg og min forskergruppe samt en masse andre forskere i ind- og udland høster stadig frugterne af hans indsats," siger Cecilia Ramlau-Hansen.
  
• Er Primary Investigator for ERC-synergy-projektet BIOSFER, der i 2023 modtog 104 millioner kr. til at udrede årsager til lav fertilitet.
  
• Er sektionsleder og en del af institutledelsen på Institut for Folkesundhed.
  
• Er én af fakultetets 12 karriereambassadører.

Det private:

• Er gift med Søren, der er folkeskolelærer. De bor i Hobro og har sammen sønnerne Mikkel, Emil og Oskar på hhv. 28, 23 og 15 år.
  
• Har tidligere dyrket elite-redskabsgymnastik, været Aalborg-mester flere gange, og har også fungeret som ungdomstræner.
  
• Var som studerende aerobic-, spinning- og fitnessinstruktør i et motionscenter.

Det finurlige:

• Er født i 1970 i Sverige og har en finsk far og en dansk mor. Hendes far kom til Danmark for at læse medicin på AU i 1960'erne, hvor han mødte hendes mor, der arbejdede på Tandlægehøjskolen.
  
• Har en tvillingesøster og er ud af en børneflok på i alt fire.
  
• Mediterer og træner så ofte som muligt - det giver overskud.
  
• Synes at pizza og en god øl fredag aften er den bedste afslutning på en god arbejdsuge.

Læs mere om professor Cecilia Ramlau-Hansen i artiklerne "Dansk professor får 104 mio. kr. til fertilitetsforskning", "Det koster noget at gå efter drømmen", "Ph.d.-studerende hædrer dedikeret professor" og "Tag fat i din lokale karriereambassadør".

Fødselskohorten Bedre Sundhed i Generationer (BSIG) er en uvurderlig dataressource for forskere i hele verden. Det mener professor og sektionsleder Cecilia Ramlau-Hansen, som er nyvalgt leder af kohorten. Og hun begrunder det med, at BSIG indeholder informationer om en stor gruppe menneskers udvikling og trivsel samt sundhed og sygdom helt fra fosterlivet op gennem barndom, ungdom og nu ind i voksenlivet. Det giver bl.a. mulighed for at studere årsagssammenhænge, dvs. hvilke faktorer, der påvirker helbredet, i et livstidsperspektiv.

"Vi har et meget omfattende og unikt datasæt, et repræsentativt udsnit af et helt lands befolkning, som vi kan kombinere med de landsdækkende registre, vi har i Danmark. For eksempel kan vi koble data fra kohorten med oplysninger i Landspatientregistret. Det kan man kun få steder i verden," forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.

Hun håber, at hun som leder for kohorten kan inspirere endnu flere kolleger, både på og uden for AU, til at gøre brug af BSIG's data i deres forskning i fremtiden.

Aarhus Universitet har sat og sætter fortsat stærke aftryk

Dekan Anne-Mette Hvas, som sammen med landets øvrige sundhedsdekaner er en del af kohortens referencegruppe, glæder sig over Healths stærke repræsentation i kohortens ledelse og ser et stort potentiale i det.

"Jeg er stolt af, at forskere fra vores fakultet har været med til at tage initiativ til Bedre Sundhed i Generationer-kohorten i sin tid, og at vi lige siden har haft en Health-forsker repræsenteret i den videnskabelige ledelsesgruppe," siger hun og fortsætter:

"Den nationale fødselskohorte er en guldgrube af værdifulde sundhedsdata. Og jeg kunne virkelig ønske, at endnu flere forskere fik øje på muligheden. Dataene er nemlig ikke bare værdifulde for vores forskning her på stedet, men for forskning i folkesundhed generelt. Derfor betyder det meget, at vi kan være med til at præge udviklingen af kohorten og styrke det potentiale, den rummer. Jeg er sikker på, at Cecilia Ramlau-Hansen er den helt rigtige til at løfte dén opgave."

Snart indeholder kohorten unikke sundhedsdata fra hele tre generationer

Bedre Sundhed i Generationer blev stiftet som et grundforskningscenter i 1994 med ønsket om at studere sundhed og sygdom, herunder fysisk udvikling, fysisk sundhed og mentalt helbred, i et livslangt perspektiv.

Formålet var og er at generere viden, som kan danne baggrund for forebyggende indsatser, og godt 100.000 gravide deltog oprindeligt i kohorten. Fokus var i starten på mor og foster/barn - og kun i et begrænset omfang på fædrene. Nu er børnene, cirka 92.000 unge kvinder og mænd, blevet voksne og begynder selv at stifte familie. Det betyder, at kohorten naturligt udvides med yderligere data fra og om deltagernes graviditeter og børn.

"Den her dataressource bliver bare mere og mere værd med tiden. Lige om lidt rummer kohorten hele tre generationer. De første er faktisk allerede født, og det bliver nok min vigtigste opgave som leder af kohorten de næste tre år: At vi får tredje generation, altså børnebørnene, med," siger Cecilia Ramlau-Hansen og fortsætter:

Deltagernes velvillighed er afgørende

"Vi kan kun have den her kohorte, fordi deltagerne fortsat velvilligt stiller op og deltager i vores undersøgelser - primært ved at besvare spørgeskemaer, men for eksempel også ved at levere blod- og sædprøver. Vi og jeg er dybt taknemmelige for deltagernes tid, åbenhed og indsats. 30-35% af alle danske børn født mellem 1996 og 2003 fra hele landet er med i kohorten. Det er fantastisk værdifulde sundhedsdata."

Cecilia Ramlau-Hansen er valgt af den øvrige videnskabelige ledelsesgruppe, der består af forskere fra Aarhus Universitet, Statens Seruminstitut, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden, til at overtage ledelsen af kohorten efter professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Københavns Universitet. Og det bliver bl.a. Cecilia Ramlau-Hansens opgave at sikre, at de i ledelsesgruppen går i samme retning, at kohorten bliver brugt til de formål, den i sin tid blev oprettet til, og at forskningen lever op til de allerhøjeste standarder.

"Jeg ser frem til at repræsentere BSIG som leder. Stort set al min forskning er baseret på data fra kohorten, og jeg føler et stort ansvar for at passe rigtig godt på både den og deltagerne. Som leder af BSIG får jeg også adgang til nogle videnskabelige og politiske fora, som jeg ikke før har været en del af. Jeg ved endnu ikke, hvad det kan åbne af døre, men jeg glæder mig og er spændt," slutter Cecilia Ramlau-Hansen.

Kontakt

Professor og sektionsleder Cecilia Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 26 29 57 15
Mail: [email protected]