04/22/2024 | Press release | Distributed by Public on 04/22/2024 01:25
22. april 2024. Ordet 'varme' gløder som en rød åre gennem 2023-statusrapporten for det europæiske klima 'European State of the Climate 2023', der udgives af Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, og EU's jordobservationsprogram Copernicus.
Rapporten indeholder beskrivelser og analyser af klimaforhold og -variationer fra hele jordsystemet, nøglebegivenheder og deres indvirkning samt en diskussion af klimapolitik og -indsats med fokus på menneskers sundhed.
Det er en varm sag. Rapporten opsummerer nøgletral for temperatur:
Varm førertrøje
Europa er det kontinent, der opvarmes hurtigst, med temperaturer, der stiger omkring dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. 2023 var 2.48-2.58°C varmere end det førindustrielle niveau (1850-1900).
- Listen over rekorder fra 2023 er lang. Udviklingen er generelt set i tråd med forventningen til de igangværende klimaforandringer. Temperaturen for Europa i 2023 ligger inden for klimamodellernes sandsynlige interval, dog over medianen blandt modellerne, siger Rasmus Anker Pedersen, leder af Rigsfællesskabets Klima i Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, på DMI.
For året som helhed var den gennemsnitlige havoverfladetemperatur omkring Europa den varmeste, der er registreret. Dele af Middelhavet og det nordøstlige Atlanterhav oplevede den højeste årlige gennemsnitlige havoverfladetemperatur, der nogensinde er registreret.
Arktis trækker Europa-gennemsnittet op
Klimaforandringerne i Arktis går tre til fire gange så hurtigt som i resten af verden, og det i sig selv påvirker billedet af Europa.
2023 var det sjette varmeste år, der er registreret for Arktis som helhed. For det arktiske landområde var det det femte varmeste, tæt efter 2022. De fem varmeste år, der er registreret for landjorden i Arktis, har alle fundet sted siden 2016.
Udbredelsen af havis i Arktis forblev under gennemsnittet i det meste af 2023. Ved det årlige maksimum i marts var den månedlige udbredelse 4 procent under gennemsnittet, hvilket er det femte laveste nogensinde. Ved det årlige minimum i september lå den månedlige udbredelse på sjettepladsen med 18 procent under gennemsnittet.
Grønland er traditionelt en del af DMI's baghave, og selvom Arktis dækker et meget større område, er det satellitdata fra DMI, der ligger under ESOTC 2023-rapporten.
Med opvarmningen følger mere vand
Det er ikke bare varmerekorder, der påvirkes af den globale opvarmning. Nedbørsmønstre ændres, og der kommer mere nedbør i nordeuropa mens sydeuropa bliver tørrere. Dog stige nedbørsmængderne i de ekstreme nedbørshændelser i hele Europa. 2023 bød både i Danmark men også i resten af Europa på vandløb der gik over deres bredder som følge af regn.
Nøgleresultater vedrørende hydrologiske variabler i Europa:
- Vi ved, at der i takt med opvarmningen kommer mere vand. Danmark er særligt sårbar over for oversvømmelser på grund af hyppigere og gradvist mere omfattende stormfloder, skybrud, kraftig regn og langvarige perioder med regn. For at sætte beredskaberne bedre i stand til at håndtere oversvømmelser i Danmark, arbejder DMI nu som hydrologisk varslingsmyndighed, siger Simon Kramme, der er leder af vejrforsknings-enheden Oversvømmelser og hydrologi.
DMI Kommunikation
EU's jordobservationsprogram Copernicus holder øje med vores planet og dens miljø og udstiller både klimadata fra jord, hav og rum. Programmet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen.
Copernicus Climate Change Service (C3S) fokuserer på at overvåge, analysere og formidle informationer om klimaforandringer. Dette inkluderer data om atmosfæren, havene, landoverfladen og kryosfæren. Formålet er at støtte beslutningstagning på områder som klimatilpasning, forvaltning af naturressourcer, energiproduktion og andre områder, der er påvirket af klimaforandringer.
C3S giver adgang til klimarelaterede data, herunder observationer, modeller og analyser. Målet er at give forskere, beslutningstagere og offentligheden pålidelige og aktuelle oplysninger om klimaforhold, så de kan træffe informerede beslutninger og udvikle strategier til at håndtere klimaforandringer.
WMO er FN's meteorologiske organisation.
WMO fastsætter normer og retningslinjer for det internationale samarbejde, som blandt andet omfatter de globale observations- og kommunikationssystemer.
Kommunikation
22. april 2024