DEBAT: Mange multisyge vil presse sundhedsvæsenet yderligere

DEBAT: Mange multisyge vil presse sundhedsvæsenet yderligere

Stadig flere af os lever med flere sygdomme på én gang. Det er både et individ- og samfundsproblem. Hvis regeringens sundhedspakke skal bruges fornuftigt, skal vi turde forskelsbehandle patienterne, skriver Hans Erik Bøtker og Henrik Toft Sørensen.

28. juni 2023 af professor og overlæge Henrik Toft Sørensen og prodekan Hans Erik Bøtker

Den gode nyhed er, at danskerne lever længere. Det gør vi på grund af bedre kost, vaccinationer og sundere livsstil - men også fordi vi i sundhedsvæsenet er blevet dygtigere til at forebygge, diagnosticere og behandle.

Den positive udvikling betyder dog også, at mange lever med forskellige kroniske lidelser og senfølger af sygdom og behandling. Det kalder man i fagsprog multimorbiditet, eller som vi gør her: Multisygdom - flere forskellige sygdomme og lidelser på én gang.

Det skaber udfordringer for både den enkelte patient og for det i forvejen pressede danske sundhedsvæsen. Vi hører dagligt om patienter, som ikke får indfriet berettigede krav om hurtig diagnostik og behandling, og især multisygdom vil i fremtiden være med til at øge presset på både sundhedspersonale og - især ældre og sårbare - patienter.

Nu har regeringen afsat milliarder til en ny sundhedspakke, og her er fokus altafgørende. Et væld af interessenter kommer lige nu med råd og anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen ud fra snævre interessefelter, og det kan være vanskeligt at navigere i for politikere. Vi skal knivskarpt sikre, at vi handler der, hvor det er vigtigst for patienter, borgere og sundhedsvæsen. En helt afgørende fremtidssikring er, at vi, ud over at planlægge hurtige forløb for specifikke sygdomme, arbejder på løsninger, der kan hjælpe de mange multisyge, som udgør en stadig stigende andel af patienterne.

Hver anden dansker har flere sygdomme

Næsten halvdelen af danskerne (47%), lider af multisygdom. Alder er én af de mest betydende faktorer for udvikling af kroniske (multi)sygdomme såsom kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og demens.

Gennem de seneste 200 år er gennemsnitsalderen fordoblet i de fleste udviklede lande. I Danmark er der i dag 282.000 personer over 80 år. Tallet vil stige til 431.000 i 2030 og 617.000 i 2050.

Imidlertid er den del af livet, hvor vi er uden kronisk sygdom, ikke steget så meget som livslængden. En global stigning i 5-års forventet levetid mellem 2000 og 2015 blev således kun fulgt af 4,6 års stigning af livslængden uden kronisk sygdom. Derfor regner man nu med, at 16-20% af livet leves med kronisk sygdom.

Perioden er længere hos kvinder end mænd, og den er længere hos personer med lav socioøkonomisk status. Der er altså skævhed i hvem, der rammes mest. Hvis vi skal lykkes med at forbedre sundhedstilstanden blandt multisyge, skal der bl.a. være politisk villighed til at forskelsbehandle patienterne, så tiltagene rettes mod de svageste patienter, og der ikke er ensartede tilbud til alle. Det kan vi f.eks. gøre ved at foretage hyppigere og længerevarende konsultationer for sårbare, som rammest hårdest, end for højtuddannede og socialt velfungerende personer, som har bedre mulighed for at navigere i et komplekst sundhedsvæsen.

80 % af dødsfald i den vestlige verden skyldes hjertekarsygdomme, diabetes, kræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Livstilsfaktorer spiller i høj grad en rolle for udvikling af disse sygdomme. Det drejer sig om de velkendte risikofaktorer som rygning, uhensigtsmæssig brug af alkohol, mangel på fysisk aktivitet og dårlig kost. Den livsstil fører til forhøjet blodtryk, fedme, forhøjet blodsukker og forhøjet kolesterol. Alle disse risikofaktorer kan vi principielt set forebygge, men det kræver mod, og at vi sætter ind med den rette hjælp på den rette tid. Det kræver ikke kun en mere intensiv indsats over for de borgere, som er mest udsatte for at udvikle flere livstilssygdomme, men også strukturelle indsatser som f.eks. begrænset adgang til tobak og øgede afgifter på tobak, slik og chips.

Hyppige og komplekser kontakter med sundhedssystemet

Når vi skal løfte sundheden og forebygge bedre, gør vi det blandt andet ved at bruge forskning til at finde ud af, hvordan vi forbedrer livskvaliteten for de mange multisyge.

Hvis bl.a. Sundhedsstrukturkommissionen, planen for Det Nære Sundhedsvæsen, og de nyligt afsatte 5 mia. kr. til et løft af sundhedsvæsenet skal gøre den rette og nødvendige forskel, bliver vi nødt til at gå videns-og databaseret til værks.

Løsningerne handler om at sætte ind med evidensbaseret forebyggelse og om at uddanne sundhedsbehandlere til at have blik for multisyges behov. Fx kan der både være fysisk og psykisk sygdom på samme tid, hvilket er en særlig udfordring.

Vi er nødt til at uddanne behandlere på flere niveauer, fordi vi har fået delt sundhedsvæsenet op i en primær sektor med praktiserende læger, fysioterapeuter og hjemmesygeplejersker og en sekundær sektor med hospitaler og behandlende psykiatri. Det tiltagende specialiserede sundhedsvæsen med fokus på én sygdom og kort indlæggelsestid gør, at multisyge patienter ofte håndteres af almen praksis, som er under arbejds- og personalemæssigt pres, og i dele af landet er der mangel på praktiserende læger. Kommunerne har derfor en stor opgave at løfte med at hjælpe multisyge borgere.

Indsatsen kræver, at sundhedsbehandlere i alle sektorer er bedre og anderledes rustet end i dag. Der er nemlig særlige udfordringer hos patienter med multisygdom. F.eks. kan indtagelsen af mange lægemidler på samme tid (såkaldt polyfarmaci) lede til dårlig efterlevelse af behandlingerne (compliance) og alvorlige bivirkninger. Der er ofte komplekse behandlingsregimer, fordelt på flere og ikke altid logisk sammenhængende matrikler, som kan være vanskelige for patienterne at følge med i og forstå. Af det følger hyppige og komplekse kontakter med sundhedsvæsenet, som fører til problemer med at fastholde den kliniske kvalitet og koordination.

Desuden er der - trods de mange forbundne it-systemer - stadig mangel på klar kommunikation mellem de dele af sundhedsvæsenet, der tilser patienten.

Kræver prioritering og politisk mod

Der er altså ikke én let løsning på udfordringerne med multisyge. Men der er muligheder, og vi kan handle data-, videns- og evidensbaseret, hvis vi bl.a. anvender styrken i de danske registre til at afdække, hvorfor flere sygdomme optræder hyppigere hos nogle mennesker end hos andre, og hvad baggrunden for den sammenhæng er. De afgørende forandringer sker ikke uden, at vi tager fat på kendsgerningerne og lægger allerede eksisterende data og viden frem og bedriver ny forskning for at blive klogere på årsagerne. Det er muligt at organisere sundhedsvæsenet i realistisk sammenhæng mellem de behov, borgerne kan forvente at få indfriet, og de midler politikerne stiller til rådighed - men det kræver fokus, prioritering og politisk mod.

Vi skal følge de gode eksempler, der allerede er inden for forebyggelse af bl.a. hjerte-kar- og kræftsygdomme, styrkelse af almen praksis, organisering af sundhedsvæsenet og forbedrede kliniske retningslinjer.

Lægeforeningen har for nylig bragt en analyse, som kommer med forslag til 25 forskellige indsatser - også her er fokus på de ældre, multisyge patienter. Derudover bør vi justere sundhedsuddannelserne efter udviklingen af patienttyper. Forebyggelse og bedre koordinering på tværs om den samme patient er afgørende, hvis vi skal fremtidssikre sundhedsvæsenet og håndtere epidemien af multisygdom.

Det er samfundsmæssigt set ikke en mulighed at lade være, for vi har ganske enkelt ikke råd til andet, da hverken sundhedsvæsenet eller samfundsøkonomien kan følge med, hvis vi ikke gør noget for at forebygge belastningerne.

Kronikken blev bragt i Jyllands-Posten 29. juli 2023

Kontakt

Prodekan for forskning Hans Erik Bøtker
Aarhus Universitet, Health
Telefon: +45 40 29 33 89
[email protected]

Klinisk lærestolsprofessor og overlæge Henrik Toft Sørensen
Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Telefon: +45 87 16 82 15
[email protected]