Ministry of Foreign Affairs of Denmark

05/16/2022 | Press release | Distributed by Public on 05/16/2022 03:54

Dansk-tysk klimasamarbejde skal styrkes: Jeppe Kofod mødes med den tyske udenrigsminister Baerbock i Berlin

Dansk-tysk klimasamarbejde skal styrkes: Jeppe Kofod mødes med den tyske udenrigsminister Baerbock i Berlin

16.5.2022 11:45:42 CEST | Udenrigsministeriet

Del

Udenrigsminister Jeppe Kofod mødes tirsdag med sin tyske kollega Annalena Baerbock i Berlin.

På programmet står blandt andet, at Danmark og Tyskland skal styrke samarbejdet om klima og den grønne omstilling samt diskutere den aktuelle sikkerhedspolitiske situation

- Vi står i en historisk situation med en grundlæggende forandret sikkerhedspolitisk virkelighed. Det er helt tydeligt, at sikkerheds- og klimapolitik er tæt forbundne, og derfor skal vi gøre os uafhængige af russisk gas og fossile brændsler - også for at sikre den grønne omstilling for fremtidige generationer. Her er jeg glad for, at Danmark og Tyskland kan se fælles interesser, hvor vi sammen kan sætte ind, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

De to udenrigsministre vil holde fælles doorstep. Dette vil kunne følges via streaming - se mere her (@GermanyDiplo, livestream på dansk).

Under besøget skal udenrigsministeren også mødes med formanden for forbundsdagens udenrigsudvalg, Michael Roth.

For yderligere information om besøget, kontakt, fung. pressechef for udenrigsministeren: Sissel Christine Søe: +45 51 83 74 14 eller [email protected]

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448København K

33 92 00 00http://um.dk/