Danish Agency for Digitisation

04/16/2024 | Press release | Distributed by Public on 04/16/2024 03:01

Digitaliseringsstyrelsen udgiver guide til borgere om kunstig intelligens

Digitaliseringsstyrelsen udgiver guide til borgere om kunstig intelligens

16-04-2024

En ny guide giver gode råd til brug af kunstig intelligens som privatperson. Guiden giver eksempler på anvendelse, men også hvad man skal være forsigtig med.

Billede af en kvinde foran en computer og en robot. Billede genereret med kunstig intelligens.

Brugen af kunstig intelligens er stigende. Ikke kun i erhvervslivet, men også hos borgerne.

Derfor udgiver Digitaliseringsstyrelsen nu en guide til borgere om brug af værktøjer til kunstig intelligens.

Guiden giver flere eksempler på værktøjer og lister samtidig en række gode råd til, hvad man skal være særlig opmærksom på, når man benytter kunstig intelligens-værktøjer.

Blandt andet skal man være forsigtig med at skrive personlige oplysninger, fordi der i visse tilfælde kan være andre, der kan læse med i de informationer, man fodrer værktøjerne med.

De forskellige værktøjer kan fx danne billeder eller tekst, og kan derfor bruges til mange ting.

Eksempelvis kan man hurtigt få et bud på en opskrift, ud fra hvad man har i sit køleskab. Med et billedværktøj kan man generere unikke og personlige billeder, som kan bruges til festinvitationen, brochuren eller hjemmesiden. Man kan også vælge at gå kunstnerisk til værks og forsøge sig med abstrakte billeder.

Gå til guiden til borgere om brug af kunstig intelligens.