Robotter på hospitaler kan skabe mere arbejde for personalet

Tekst: Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs. Fotos: Kristina Tornbjerg Eriksen (privat)

Robotter har gjort deres indtog på flere hospitaler i Danmark. Her udfører de opgaver, som tidligere blev udført af portører, som at fragte blodprøver, service og linned rundt mellem afdelinger.

Vores forestillinger om robotter stammer ofte fra science fiction, men de mobile robotter, vi møder på landets hospitaler, ser markant anderledes ud og er ikke særlig smarte.

Kristina Tornbjerg Eriksen, ph.d. på Aalborg Universitet

Ifølge Robusthedskommissionens anbefalinger, som Søren Brostrøm præsenterede i efteråret, skal nye teknologier være førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsnet. Så i fremtiden kommer robotter sandsynligvis til at være endnu mere almindelige på hospitalerne.

Der er bare et problem: de selvkørende robotter kører ikke helt af sig selv. Det viser et ph.d.-projekt, som Kristina Tornbjerg Eriksen fra Aalborg Universitet står bag. Her har hun undersøgt samarbejdet mellem mennesker og robotter på tre danske hospitaler og analyseret, hvordan robotterne egentlig fungerer i en hospitalshverdag.

Kristina Tornbjerg Eriksen er finalist i årets ph.d.-cup

"Der er et stort spænd mellem den idealiserede idé, vi har om robotter, og den måde de fungerer i praksis. Vores forestillinger stammer ofte fra science fiction, men de mobile robotter, vi møder på landets hospitaler, ser markant anderledes ud, og er ikke særlig smarte. Det er utrolig vigtigt at få identificeret de kløfter, der er mellem det, vi tror, robotterne kommer til at gøre, og det de rent faktisk kan," fortæller Kristina Tornbjerg Eriksen.

Simple opgaver kan blive komplicerede, når en robot overtager

De mobile robotter på hospitaler kan ikke udføre opgaver selv eller fungere uden menneskelig støtte. Deres manglende selvstændige evner betyder, at de ofte går i stå, hvis de møder forhindringer på deres vej. Selv de mest simple rutiner, der for et menneske kan synes helt enkle - som at flytte en ting fra A til B - kan blive komplicerede af, at der kommer en robot på opgaven.

En anden udfordring er, at robotterne er udviklet til industrien, der har meget mere automatiserede processer og store lagerhaller med god plads. Robotter fungerer fint i et miljø, hvor alt er timet og tilrettelagt til mindste detalje. Men sådan er det ikke på et hospital, der er meget mere ustruktureret. Der kan pludselig komme en akutpatient ud af en elevator, en seng kan stå skævt på gangen, eller der kan stå et løbehjul og blokere robottens mulighed for passage. Sådanne situationer er robotterne ikke gearet til at tackle.

Og så er hospitalernes gange ofte ikke brede nok til robotter, som kræver mere plads end mennesker. Det betyder, at personalet nogle gange bliver forsinket i arbejdet, fordi der ikke er plads til, at de kan overhale robotterne, som af sikkerhedsmæssige årsager kører ret langsomt.

Mennesker skal støtte robotter, for at robotterne kan støtte mennesker

Samarbejdet mellem robotter kan fungere så dårligt, at det er nemmere for personalet at gøre tingene selv, fortæller Kristina Tornbjerg Eriksen, som ligefrem har set eksempler på sabotage af robotterne, for at forhindre, at robotterne for eksempel går i vejen for mennesker på deres vej.

Hvis robotter ikke bliver understøttet, så er der faktisk en risiko for, at de kommer til at øge arbejdspresset på hospitalspersonalet.

Kristina Tornbjerg Eriksen, ph.d. på Aalborg Universitet

Robotterne aflaster ikke nødvendigvis hospitalspersonalet - tværtimod, siger hun:

"Det er fristende som hospitalsledelse at indkøbe robotter som løsning på et presset sundhedsvæsen, men det er svært at få robotterne til at fungere optimalt. I virkeligheden kræver det rigtig meget af de mennesker, der skal arbejde sammen med robotterne, og de er ikke automatisk en aflastning. Hvis robotter ikke bliver understøttet, så er der faktisk en risiko for, at de kommer til at øge arbejdspresset på hospitalspersonalet."

På nogle hospitaler har medarbejderne ligefrem fået flere arbejdsopgaver, efter robotter er implementeret - og robotterne viser sig at have skabt flere af den type opgaver, de var installeret til at afhjælpe. Robotterne skal spare personale for lange gåture på hospitalerne, men i visse tilfælde ser personalet sig nødsagede til at følge i hælene på robotterne for at sikre, at de udfører de opgaver, de er sat til.

Det er derfor uhyre vigtigt, fortæller Kristina Tornbjerg Eriksen, at hospitalsledelsen udpeger, hvem der har ansvaret for robotterne, som sørger for vedligeholdelse og for at få dem i gang igen, hvis de går i stå.

Anbefalinger til et vellykket samarbejde mellem mennesker og robotter

1. 1

   Afdæk kløften mellem det, vi tror, robotterne kommer til at gøre, og det, de rent faktisk kan. En af de store udfordringer i samarbejdet mellem mennesker og robotter er menneskets urealistiske forventninger til robotterne.

2. 2

   Kend hverdagen. Både robot- og menneskeopgaver skal planlægges ud fra hvordan hospitalshverdagen i realiteten ser ud.

3. 3

   Indret gangarealerne til robotterne, så de ikke bliver forhindret eller kommer til at hindre mennesker på deres vej. Robotter kræver mere plads end mennesker.

4. 4

   Afklar, hvem der er ansvarlig for robotterne. Personalet er nødt til at engagere sig og tage ansvar for robotter, hvis de skal drage fordel af robotternes assistance.

Mere information

Kontakt