EU i dagens aviser torsdag den 21. december 2023

Tophistorier

EU enes om historisk migrationspagt
Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene er blevet enige om en migrationspagt, der skal mindste antallet af asylansøgere og udvise mere solidaritet med de sydeuropæiske EU-medlemslande. Det skriver flere af dagens aviser.Kristeligt Dagblad skriver, at EU og dets medlemslande, siden flygtningekrisen i 2015, har forsøgt at nå til enighed om regler, som skal sikre koordineret asylhåndtering, mindske antallet af asylansøgere og mindske asylpresset på de sydeuropæiske EU-lande. Første forslag blev fremsat af EU-Kommissionen i 2020 og man har siden været igennem hårde forhandlinger. Ifølge Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, så vil migrationspagten "gå over i historien som en skelsættende aftale om nye regler for håndtering af migration og asyl." Som følge af migrationspagten vil alle asylansøgere, når de ankommer til EU, skulle igennem et fem dage langt screenings-, sundheds, og identitetstjek. Efter de fem dage fordeles asylansøgerne ud på to spor. I det ene spor sendes personer fra lande, hvis borgere, sandsynligvis vil få afslag. Deres sager vil blive hastebehandlet indenfor 12 dage, og afgørelsen kan ikke appelleres. Denne gruppe vil blive placeret i asylcentre ved grænserne til EU. Der vil ikke gælde undtagelser for mindreårige og familier. Personer, der vurderes at ville få deres ansøgning godkendt, får adgang til EU, og deres ansøgning vil blive behandlet på traditionel vis. Blandt andet Amnesty International og Red Barnet frygter, at asylansøgernes retsstilling vil blive forringet, som følge af pagten. Især frygter de, at pagten vil forværre situationen for mindreårige asylansøgere. Som en del af pagten har man udvidet definitionen af "sikre lande." Det skal gøre det nemmere at udvise afviste asylansøgere til deres hjemland eller et tredjeland, de er rejst igennem for at nå Europa. EU har, sideløbende med migrationspagten, forhandlet med nabolande om migrationsaftaler. Foreløbig er en aftale allerede indgået med Tunesien, og det ventes, at en aftale med Egypten snart vil være på plads. EU-Kommissionen har derudover godkendt muligheden for, at asylbehandlingen kan foregå i tredjelande. F.eks. har Italien allerede indgået en aftale med Albanien. Trods migrationspagten så gælder Dublin-forordningen stadig. Det betyder, at det land, en asylansøger først ankommer til, har ansvaret for at behandle asylansøgningen og evt. give asyl. Ved ekstraordinært pres på bestemte lande kan EU udløse en krisemekanisme, hvor de andre EU-medlemslande bedes om at lette presset på landet ved at overtage asylansøgere. Alternativt kan landene betale et beløb pr. asylansøger, de nægter at modtage. Migrationspagten er endnu ikke vedtaget formelt af Det Europæiske Råd. Det kan ikke udelukkes, at EU-medlemslandene kommer med ændringsforslag indtil da. Vedtagelsen skal ske inden EU-valget i juni. Hvis ikke, skal man begynde forfra. Danmark er som følge af danske retsforbehold ikke omfattet af EU´s fælles asylpolitik.

Berlingske skriver, at udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) forventer, at migrationspagten kommer til at gøre en forskel: "Med pagten får vi styrket EU's ydre grænser med styrket sikkerhed gennem screening og bedre registrering af asylansøgere og irregulære migranter. Vi får også bedre mulighed for at udsende personer, der har fået afslag på asyl. Det er positive elementer. Samtidig har vi fundet en måde at støtte EU-lande, der er under pres, uden brug af tvungen omfordeling af asylansøgere," udtaler Kaare Dybvad Bek.

Til Politiken udtaler Kaare Dybvad Bek, at han ikke tror, at den nye aftale alene kommer til at løse problemet med asylansøgere til Europa. "Nej, der kommer ikke styr på hverken den reelle indvandring af flygtninge eller migranter med den her aftale. Det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at få nogle procedurer til at virke mere effektivt, men der vil stadig være en menneskesmuglerindustri, efter at det her er blevet implementeret", siger Kaare Dybvad og tilføjer: "Og der vil stadig dø tusindvis af mennesker på Middelhavet," siger Kaare Dybvad Bek, og fortsætter: "Alt det her stopper først den dag, hvor det ikke er dem, der kommer først til Europa, som får asyl, men hvor det derimod er dem, som har det største behov, og som bliver modtaget gennem et tredjeland uden for Europa." Kaare Dybvad Bek mener stadig, at et modtagecenter i et tredjeland vil være den bedste løsning til at modvirke det massive flygtningepres mod Europa: "Vi havde møde for nylig i København på embedsmandsniveau, hvor det var over halvdelen af EU-medlemslandene, der deltog med udgangspunkt i at lave en tredjelandsaftale, hvor man har modtagelse og asylbehandling uden for Europa," afslører Kaare Dybvad Bek, som dog siger, at grundet EU´s størrelse, så kan det tage tid at beslutte og implementere ændringer. "Men det er klart, at EU er et stort system, og ting kan tage lang tid, men når først de er sat i funktion, så virker det også meget hurtigt," siger Kaare Dybvad Bek.

"Et effektivt europæisk svar på denne europæiske udfordring" udtaler Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen om aftalen. skriver Information. Information skriver videre, at der ifølge Frontex er registeret 335.300 ulovlige grænsekrydsninger i løbet af årets første 11 måneder. Det er det højeste antal siden flygtningekrisen i 2015. Ditte Maria Brasso Sørensen, ph.d. i statskundskab og senioranalytiker i Tænketanken Europa kalder migrantpagten for en sejr for EU. "Grundlæggende er migration en asymmetrisk udfordring, på den måde at strømmene af mennesker rammer EU's yderstliggende medlemsstater hårdest. Det oprindelige Dublin-system var med til at forstærke den asymmetri, fordi ansvaret ikke blev fordelt mellem EU's medlemsstater, men pålå landene ved de ydre grænser. Derfor blev nogle stater ramt meget hårdt af migrationspresset og andre stater ikke så hårdt," siger Ditte Maria Brasso Sørensen. Hun tror også, at aftalen kan mindske den politiske højredrejning der for tiden er voksende i flere EU-medlemslande, og som ville kunne få indflydelse på det kommende Europa-Parlamentsvalg. "Asyl og migration vil stadig blive en stor valgdagsorden. For selv om man har fået denne aftale, vil der stadig være migrationsproblematikker i flere lande. Vi ved heller ikke endnu, hvor stor effekt de her regler vil have på antallet af mennesker, der søger mod Europa," forklarer Maria Brasso Sørensen. Mere end 50 NGO'er har i et åbent brev advaret om, at migrationspagten gør det muligt at tilbageholde børn og sende folk retur til lande, som har et kritisk forhold til demokrati og menneskerettigheder. Den bekymring kalder Maria Brasso Sørensen reel. På spørgsmålet om hun tror, migrantaftalen kommer til at fungere, svarer hun: "Jeg tror, at folk primært flygter på grund af push-faktorer som klimakrise, fødevareusikkerhed og krig. Hvis man ikke løser grundene til, at folk flytter sig, kan man ende i en nedadgående spiral, hvor de bliver ved med at migrere, fordi de omstændigheder, de lever under, ikke er mulige at leve under - samtidig med at man fra europæisk side forsøger at afskrække mere og mere."

Jyllands-Posten skriver, at European Council on Refugees and Exiles, kalder migrantaftalen for en "sort dag for Europa." Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender udtaler til gengæld: "Vi er blevet enige om en fælles pagt om migration og asyl med bedre beskyttelse af vores ydre grænser, mere solidaritet med og mere beskyttelse af udsatte mennesker og asylsøgere, baseret på europæiske værdier. Jeg er meget stolt i dag." Internt, i Europa-Parlamentet, mener kritikere, at EU´s flygtningepolitik stadig er pantsat udenfor EU´s grænser. Eve Geddie fra Amnesty International udtaler, at "aftalen nået i dag også tillader lande at hoppe ud af en bred vifte af asylregler i perioder med forstærket ankomst og i sager om såkaldt instrumentalisering af migranter eller force majeure." Eve Geddie mener også, at aftalen forstærker "EU´s afhængighed af lande uden for dets grænser."

Politiken skriver, at migrationsaftalen kommer på plads et halvt år inden valget til EU-Parlamentet, og i en tid, hvor indvandrerkritiske partier har medvind i EU-medlemslandene. Højrefløjspolitikere og Islam-kritikeren Geert Wilders oplevede markant stemmefremgang ved parlamentsvalget i Holland for nylig. Og i Tyskland går Alternative Für Deutchland (AFD) frem i meningsmålingerne. I Frankrig går højrefløjspolitikeren Marine Le Pen også kraftigt frem og er decideret opponent til præsident Emmanuel Macron. Mens konservative og socialdemokratiske europæiske politikere roser aftalen, så er venstrefløjen mere kritisk. Cornelia Ernst, medlem af Europa-Parlamentet for de tyske socialister i Die Linke, siger, at "I dag er et knæfald for Europas højrepopulister." EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, siger til gengæld, at med aftalen har Europa fået sig "et afgørende værktøj" til at håndtere migration. Med reformen er det "europæere og ikke menneskesmuglere, der afgør, hvem der kommer ind i EU, og hvem der må blive udenfor.", siger Ursula von der Leyen. Ylva Johansson, EU-kommissær med ansvar for migration mener, at aftalen er helt uden tabere, og at pagten er bevis for, at EU-landene er i stand til at løse de mest "komplekse udfordringer," og stadig være "tro mod vores værdier." Hans Lucht, migrationsekspert fra Dansk Institut for Internationale Studier, er ikke enig med Ursula von der Leyen i, at pagten vil sætte en stopper for menneskesmugling fra Nordafrika til Europa. "Tværtimod ved vi, at jo sværere det bliver at komme lovligt til Europa, jo bedre går det for menneskesmuglernes forretning," siger Hans Lucht.

Information skriver i en leder blandt andet: "Efter årelange forhandlinger blev Europa-Parlamentet og unionens medlemslande onsdag enige om en ny asyl- og migrationspagt, der har som mål at reducere migration til Europa. [...] Fokus er på at værne om EU's grænser, mens pligten til at hjælpe flygtninge skubbes til side. [...] Det er samtidig yderst tvivlsomt, om den nye aftale vil opfylde sine hovedmål. EU har hidtil haft utroligt svært ved at få oprindelseslande eller tredjelande til at tage imod afviste asylansøgere - det problem tilbyder onsdagens aftale ingen løsning på. Den vil formentlig heller ikke mindske migrationen til Europa, da den ikke gør noget for at tackle årsagerne til, hvorfor folk søger hertil - krig, fattigdom og klimaforandringer - og da der ikke åbnes op for legale, sikre migrationsruter til Europa, vil desperate og håbefulde flygtninge og migranter fortsat risikere druknedøden på turen over Middelhavet. Blot vil Europas intensiverede forsøg på at holde dem ude tvinge dem ud på endnu farligere ruter for at nå frem."

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Nu er EU-landene efter mange års tilløb blevet enige om en ny asyl- og migrationspagt, som hele vejen rundt forsøges solgt som både historisk og banebrydende. Det skal stå sin prøve i den virkelige verden. Helt tilfældigt er det næppe, at aftalen kommer i hus netop nu, kun et halvt år før valget til Europa-Parlamentet. Om aftalen kan afværge udsigten til et protestvalg, må også vise sig. [...] Meningen med den nye aftale er, at Europa tager kontrollen med asyl og migration tilbage. Den afgav EU-landene såmænd helt frivilligt, da de med Schengen-aftalen ophævede de indre grænser i EU, men imod alle udtrykkelige løfter undlod at sikre en tilsvarende kontrol med de ydre grænser. Det har ført til, at menneskesmuglerne i dag reelt styrer, hvem der slipper ind i Europa, og det er sjældent dem med størst behov. EU-systemet svigtede hér eklatant. Med den nye aftale forsøger EU at rydde op efter egne forsømmelser. [...] Alle forsøg på at håndhæve kontrollen med de ydre grænser er hidtil druknet i en offentlig forargelse over grænseagenturet Frontex' såkaldte push back-aktioner, der har forsøgt at holde migranter væk fra EU-grænserne. Kritikerne har aldrig formået at forklare, hvordan man ellers skal kunne forsvare EU's grænser som lovet af politikerne. Da det samtidig har været stort set umuligt at hjemsende flygtninge, der er sluppet ind i EU, skal den nye aftale åbne for en bedre styring af migrationen. Men det forudsætter, at det vitterlig lykkes at fastholde sagsbehandlingen - og asylsøgerne - på ydergrænserne, altså teknisk set uden for EU, inden de sendes tilbage eller lukkes ind som anerkendte flygtninge. Netop vanskelighederne ved at hjemsende afviste - og også kriminelle - migranter har fået en del EU-lande til at forsøge at flytte sagsbehandlingen til fjerne lande, f.eks. Rwanda."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 5; Information, s. 2, 8-9; Jyllands-Posten, s. 8, 22; Politiken, s. 4, 1,4 (21.12.2023)

Prioriterede historier

Energikæmper går i clinch med staten efter omstridt afgørelse
Jyllands-Posten skriver, at åben-dør-ordningen for havvind nu lukkes endegyldigt ned. Samtidig indsendes der massevis af klager fra de berørte virksomheder. Mængden af klager er usædvanlig, mener en professor. Selskaber anført af Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er ikke tilfredse med begrundelsen for afslagene, og har indsendt en massiv mængde klager til Energiklagenævnet. Politikerne besluttede tidligere, pludseligt, at ophæve åben-dør-ordningen, med henvisning til, at ordningen kunne være i strid med EU-lovgivning. Ordningen gjorde det ellers muligt for energiudviklere at opføre nye havvindmølleparker uden om offentlige udbud, så længe projektet ikke modtog statsstøtte. "Bevæggrunden bag klagerne er jo også, at vi fundamentalt set mener, at vores projekter er gode, relevante og gavnlige for Danmark i en energi- og klimasammenhæng. Vi har et tæt og stærkt samarbejde med kommunerne, hvor vi interagerer. Så klagerne er også et udtryk på, at vi ikke vil acceptere nedlukningen af åben dør-ordningen," udtaler Andreas Karhula Lauridsen, havvindchef i European Energy. Energistyrelsen har valgt at begrunde afslagene ved at henvise til havplanen, og det undrer flere eksperter. "I min optik har Energistyrelsen ikke hjemmelsgrundlaget på plads her," vurderer Bent Ole Gram Mortensen, juraprofessor med speciale i energiret ved Syddansk Universitet. I sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), klimaminister Lars Aagaard (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) kaldt i åbent samråd om sagen. På samrådet argumenterede ministrene, at det er EU´s statsstøtteregler, som har nødvendiggjort, at ordningen lukkes ned. Mona Juul (K) klimaordfører, mener, at den reelle nedlukning af ordningen først blev sneget ind i slutfasen af forhandlingerne om havplanen. "Jeg får det her papir i hånden (aftenen, inden aftalen blev præsenteret, red.), hvor der står en ny tekst til punkt 7, hvor åben dør de facto bliver lukket undtagen tre arealer," forklarer Mona Juul og fortsætter: "Hvor kom det fra? Hvornår kom det? Og hvorfor skulle det proppes ind i havplanaftalen?" Morten Bødskov, som stod i spidsen for havplanforhandlingerne afviste, at den ændrede formulering var et tegn på, at noget skulle presses igennem. Energiklagenævnet skal nu vurdere, hvorvidt Energistyrelsen har truffet de rigtige beslutninger i de mange sager. Og netop det store antal sager overrasker eksperter. "Det er ganske usædvanligt, at så stor en andel, ud af det samlede antal, klager," vurderer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, som kalder lukningen af ordningen for den største fadæse i moderne dansk energipolitik.

På samrådet blev Lars Løkke Rasmussen spurgt om, hvorfor embedsfolk i et kontor for havvind, under Udenrigsministeriet, har følt sig presset af Lars Løkke Rasmussen til at tilgodese projekter under kapitalfonden Copenhagen Infrastructure Partners. Det skriver Ekstra Bladet. Kontoret havde til opgave at finde en løsning, efter at projekter i åben-dør-ordningen var faldet på grund af EU-regler. Tre projekter i ordningen stod dog til at overleve. Alle var de projekter, hvor Copenhagen Infrastructure Partners var involveret. Det er kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen har nydt flere middage med chefer fra kapitalfonden samt promoveret dem i udlandet. "Det har været en mudret og lyssky proces. Og der tegner sig et billede af, at der er truffet beslutninger med andre hensyn end Danmarks interesse," udtalte Inger Støjberg (DD), partiformand, under samrådet. Den konklusion afviste Lars Løkke Rasmussen. "Vi forsøgte at genåbne den dør, der blev lukket af EU-regler. Vi har forsøgt at opretholde momentum i udbygningen af dansk havvind," svarede udenrigsministeren.

Information skriver, at partiformand Morten Messerschmidt (DF), på samrådet spurgte klimaminister Lars Aagaard (M), om han og de andre partier måtte se "den EU-retslige vurdering og de procespapirer, der ligger til grund for, at man ender med at konkludere den som stridende mod EU-retten?". Det ville klimaministeren ikke svare direkte på. I et skriftligt svar til Folketingets Europaudvalg for nylig har klimaministeren oplyst, at dialogen, vedrørende sagen, mellem danske myndigheder og EU-Kommissionen har været under forudsætning af fortrolighed.

Wind Estate har besluttet, at man fremover vil holde sig helt fra at engagere sig i havvindsprojekter i Danmark. Som følge af lukningen af åben-dør-ordningen har Wind Estate fået lukket to af sine foreslåede havvindprojekter. Det skriver Børsen.
Ekstra Bladet, s. 2; Jyllands-Posten, s. 6-7; Information, s. 4; Børsen, s. 11 (21.12.2023)

Eks-diplomat: Vesten er ved at begå historisk fejl
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:Carsten Søndergaard, der var ambassadør i Moskva, da Rusland angreb Ukraine, advarer nu Vesten om en ny verdensorden, som vil være en trussel mod vesten. Det skriver Børsen. Carsten Søndergaard, efterlyser politisk vilje til at agere imod Rusland og dets præsident, Vladimir Putin. Den voksende mening om, at man bør afgive dele af Ukraine til Rusland i forbindelse med fredsforhandlinger vil være en historisk fejltagelse, mener Carsten Søndergaard. I Serbien spiller man et dobbeltspil. Man knytter stærke bånd til Rusland, samtidig med, at man søger optagelse i EU. "Imødekommenhed bliver i Kreml betragtet som et svaghedstegn. For Rusland er forhandlinger ikke som i Vesteuropa et plussums-spil, hvor begge parter helst skal kunne fremvise et resultat. Nej, det er et nulsumsspil, dit tab er min gevinst. Sådan er den russiske tilgang, det ved østeuropæerne godt, for de har ingen illusioner, " siger Carsten Søndergaard. Polen har da også øget sine forsvarsudgifter, så de nu udgør 4 procent af landets bnp. Carsten Søndergaard erklærer sig også uenig med tidligere NATO-ambassadør, Michael Zilmer-Johns, som mener, at eftersom Ukraine umuligt kan vinde over Rusland, så bør landet tage initiativ til fredsforhandlinger med russerne. ""Selvfølgelig kan Ukraine vinde. Selv om vi kan diskutere, hvad "at vinde" egentlig betyder. Men vi skal give dem våben nok, de våben de har brug for," argumenterer Carsten Søndergaard.

Roman Abramovich har onsdag taget et sagsanlæg, hvor han søgte at få ophævet de sanktioner, EU har indført imod ham som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver Berlingske. EU-domstolen siger i sin afgørelse, at sanktionerne mod den russiske milliardær opretholdes, fordi han har relationer til det russiske stålselskab Eyraz, der er en vigtig stålleverandør til den russiske regering.

I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "I foråret mente 25 procent af danskerne, at Danmark bør være blandt de største donorlande i vores økonomiske hjælp til Ukraine. Den opbakning er i en ny måling steget markant til hele 45 procent. Samtidig bakker en tredjedel fortsat op om, at Danmark yder mere militær støtte til Ukraine. Danskernes stadigt mere positive holdning til Ukrainestøtten kommer ellers ovenpå nogle måneder, hvor fortællingen om Vestens krigstræthed fylder medierne, og hvor man politisk ser de første sprækker i en ellers langvarig og bred dansk enighed om massiv økonomisk og militær støtte til Ukraine. [...] Fremkomsten af den slags vurderinger blandt danske politikere og meningsdannere må lune enormt på den russiske ambassade. Her prædiker man omtrent samme budskab om, at Vesten må se at komme til fornuft, idet al modstand er nyttesløs mod mægtige Rusland, hvis viljestyrke og kraft er meget stærkere end de dekadente vesterlændinges, der hverken vil ofre velfærd og forbrugsmuligheder for Ukraine. Imidlertid er det et håbløst naivt scenario, som "realisterne" forestiller sig. En russisk sejr vil føre til en flygtningetsunami fra Ukraine, og ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) vil regningen komme i form af astronomiske forsvarsudgifter, fordi truslen mod Vesten bliver markant forhøjet. At prisgive Ukraine bliver som at tisse i bukserne for at holde sig varm på en frostkold dag."

I en kronik i Berlingske skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) blandt andet: "Derfor er behovet for et tættere forsvars- og sikkerhedssamarbejde i Norden også større end nogensinde før. Og med de historiske beslutninger i Finland og Sverige om at søge optagelse i NATO, kombineret med afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold i EU, har vi en oplagt mulighed for at styrke det nordiske forsvarssamarbejde og stå endnu tættere sammen, end vi har gjort tidligere. [...] Vi får ganske enkelt et endnu stærkere NATO. Den udvikling skal vi understøtte i Norden ved at styrke det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Og mens USA i stigende grad kigger mod Stillehavsområdet, skal vi i Norden vise både USA og NATO, at vi i fællesskab kan løfte det ansvar, vi har i vores del af verden. [...] Under det svenske formandskab i 2023 har vi, de nordiske forsvarsministre, styrket vores samarbejde gennem en ny NORDEFCO-vision, som tager udgangspunkt i et samlet Norden i NATO. Det er vigtigt, at vi kan arbejde endnu tættere sammen både politisk og operativt. Vi både kan og vil mere, og det skinner igennem i de beslutninger, vi tager i fællesskab. Det danske formandskab vil bygge videre på de gode fremskridt, vi har gjort det seneste år. Vi vil sætte fokus på, at NORDEFCO's aktiviteter skal understøtte NATO. Og vi vil sætte fokus på støtten til Ukraine og sikkerhedssituationen i Norden samt Arktis og Nordatlanten. Herudover vil vi videreudvikle det stadigt tættere forsvarssamarbejde. [...] Med den nye sikkerhedspolitiske situation er det vigtigt, at vi ikke blot ser på Nordens sikkerhed. Vi skal fokusere på sammenhængen mellem sikkerhed i Europa og resten af verden. I den nordiske kreds er der stor fokus på støtten til Ukraine, som skal være både langvarig og holdbar. Det ses tydeligt i de donationspakker, som de nordiske lande leverer. [...] I Danmark betyder det konkret, at vi nu er i gang med at etablere ammunitionsproduktion. Der er nemlig mangel på ammunition i hele Europa, og som en følge heraf, skal vi kunne bidrage til produktion til både Ukraines og til vores eget behov. På den korte og på den lange bane."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, blandt andet; "Færøerne har forlænget den fiskeriaftale, som landsstyrekoalitionen for et år siden var imod. De mange russiske skibe i færøske farvande har påkaldt sig sikkerhedspolitisk interesse. [...] Færøerne har, som Norge, valgt at videreføre aftalen med Rusland om en udveksling af kvoter. I øvrigt har russiske fartøjer, der fisker i Nordatlanten, hidtil omlastet fangsten i færøske havne, hvor de også har kunnet bunkre og proviantere, ligesom de har kunnet lade foretage reparation af skibene. Men Færøerne har i det væsentlige indført samme sanktioner imod Rusland som EU. [...] Det vakte opsigt, da en nordisk tv-dokumentar tidligere i år kunne oplyse om den meget betydelige trafik af russiske skibe på færøske havne. Bedre blev det ikke af, at der om bord på et par af skibene af de norske myndigheder blev fundet overvågningsudstyr, der angivelig kunne bruges til at overvåge andet end fiskenes vandring. Høgni Hoydal, færøsk landsstyremand i udenrigsanliggender, kunne beroligende oplyse, at færingerne er "fuldt ud kapable til at vurdere, hvad der sker i vores område". Efter at have set dokumentaren besluttede Hoydal dog at reducere trafikken af russiske fiskefartøjer med 75 pct. Det sker ved, at adgangen til færøske havne forbeholdes fartøjer omfattet af den bilaterale fiskeriaftale."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S), blandt andet: "Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan MEP Anders Vistisen (DF) kan stille sig op og tale for at stoppe støtten til Ukraine, som han gjorde her i avisen 13. december. [...] Invasionen af Ukraine udgør den største trussel mod vores sikkerhed i mange årtier. Det er yderst foruroligende, at en politiker fra et dansk parti indtager denne position. [...] Tror Vistisen virkelig, at Putin stopper med Ukraine? Jeg troede, historien havde lært os, at "appeasement"-strategier (eftergivenhedspolitik, red.) over for tyranniske ledere ikke virker. Dette er ikke kun Ukraines kamp - det er hele Europas kamp. [...] Selvom Vistisen og det yderste af højrefløjen i Danmark har indtaget denne position, glæder jeg mig over, at der stadig er bred opbakning i Europa til at fortsætte med at støtte Ukraine, så meget som vi kan. Hvis vi giver op i kampen og støtten, er jeg oprigtigt bekymret for, hvordan Europa vil se ud i fremtiden."
Børsen, s. 16-17; Berlingske, s. 20-21, 23; Jyllands-Posten, s. 14 (21.12.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Skrappe krav om ligeløn rammer danske firmaer om tre år
Senest i 2026 skal Danmark gennemføre et nyt EU-direktiv, som indeholder vidtrækkende krav om løngennemsigtighed. Direktivet skal blandt andet være med til at mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det skriver Børsen. Mens ligestillingseksperter og fagbevægelser er glade for direktivet, så er arbejdsgiverne mere forbeholdende. Henriette Laursen, direktør for Kvinfo, videnscenter for køn og ligestilling, mener, at der er hårdt brug for de regler, som EU-direktivet indeholder. "Vi har haft krav om ligeløn i dansk lovgivning siden 1976, men alligevel er vi ikke nået så forfærdeligt langt. Vi kan ikke beslutte os til ligeløn uden aktivt at forandre. Det viser historien. Og det er bevist, at lønåbenhed og rapporteringspligt virker," argumenterer Henriette Laursen. DA har tidligere udsendt en pressemeddelelse, hvor viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen, påpegede, at det nye direktiv næppe vil sikre mere ligeløn i EU. "Vi ser frem til at drøfte, hvordan vi bedst muligt kan implementere direktivet i Danmark. Her skal vi både tage hensyn til overenskomsterne, arbejdsmarkedets parters rolle samt sikre færrest mulige byrder for virksomhederne," udtalte Pernille Knudsen videre i pressemeddelelsen. Pernille Knudsen påpeger, at man ikke er imod ligeløn eller andre af direktivets intentioner: "Man skal bare forstå, at dette direktiv er kompliceret, langt og omfattende og går videre end at regulere selve ligelønsspørgsmålet. Vi har ikke mange ligelønssager i Danmark. Derfor er spørgsmålet, om direktivet i virkeligheden er det rigtige værktøj? Vi skal være helt sikre på, at vi ikke går for vidt i forhold til, hvad der kræves af virksomhederne, og at vi tager de nødvendige hensyn til den danske model, hvor arbejdsmarkedsparter løser centrale spørgsmål gennem overenskomsterne," forklarer Pernille Knudsen.
Børsen, s. 4-6 (21.12.2023)

Det digitale indre marked

Stramme EU-regler rammer store pornohjemmesider
Pornohjemmesider hører til blandt verdens, og Europas, mest besøgte hjemmesider. Med så mange brugere, står mange af de store pornohjemmesider derfor også til at blive underlagt strenge, nye EU-regler. Det skriver Berlingske. EU vil have, at pornohjemmesiderne blandt andet skal verificere brugeralder og sikre, at personer, der optræder i videoerne, ikke gør det mod deres vilje, eller er mindreårige. Ifølge Financial Times vil EU´s krav ramme pornohjemmesider som Videos, Pornhub og Stripchat. Overholder pornohjemmesiderne ikke reglerne kan de pålægges bødestraf på op til seks procent af deres årlige omsætning. Hjemmesiderne kæmper dog imod, idet de hævder, at de slet ikke har de høje brugertal, som EU´s statistikker ellers påviser.
Berlingske, s. 9 (21.12.2023)

Finansielle anliggender

Gælden skal ned i EU
Onsdag aften er EU-landenes økonomi- og finansministre blevet enige om en aftale, som skal hjælpe EU-landene til at få mere styre på gæld og underskud og derved bedre kunne modstå nye kriser, Det skriver Politiken. Økonomiminister Stephanie Lohse (V) fremhæver, at aftalen indeholder minimumskrav til gældsreduktion, og at der har været et dansk aftryk på aftalen.
Politiken, s. 7 (21.12.2023)

Institutionelle anliggender

Trumpismen er kommet til Europa. Det kræver sammenhold som aldrig før
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Tobias Marney, kandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne, blandt andet: "Det er ikke mange år siden, at figurer som Wilders var nogle, vi grinte ad. Typer, der fik mere indflydelse i satiren end i parlamenterne, og som stod alene og langt ude på fløjen med deres ekstreme holdninger om lukkede grænser, minimale EU-beslutningskraft, og at klimaforandringer ikke findes. Nu er det vendt. Nationalkonservative kræfter vinder indpas i flere store europæiske lande med magtfulde bevægelser som AfD i Tyskland og Frihedspartiet i Finland. Selv et EU-grundlæggerland som Italien har nu en nationalistisk regering med Georgia Meloni i spidsen. [...] Vi griner ikke længere ad de højrenationale kræfter. For vi har set, hvor destruktive de kan være. Med brexit i Storbritannien er britisk bnp 850 mia. kr. lavere, end det ellers ville være. Valget af Trump kulminerede i et stormløb mod Kongressen, da man ikke ville afgive magten. Vi skal tage det alvorligt, når vi lige nu ser, at den yderste højrefløj vinder indpas i Europa. For kræfterne er ikke kun skabt af Trumplignende figurer, men er skabt af millioner af europæiske stemmer i stemmeboksene. Men vi skal også prøve at forstå det. Vi bør reflektere over, hvorfor så mange europæere stemmer, som de gør. Kriserne har konfronteret Europa de seneste år med coronakrise, klimakrise, migrationskrise, energi- og sikkerhedskrise. De nationalistiske stemmer lykkedes med at overbevise mange europæere om, at løsningen er at isolere sig selv mere. De har vundet med historien om, at trygheden findes i den lille nationalstat og ikke i det store Europa. Men vil vi skabe et bedre og mere trygt Europa, så må vi også gøre det i fællesskab. For kriserne kan kun løses i fællesskab. [...] Ukraines kamp mod Rusland skal støttes af en europæisk union, for så bliver indsatsen samlet, koordineret og helhedsorienteret. Den globale indsats mod klimaforandringer bør løftes gennem EU. For EU er verdens tredjestørste udleder og har meget mere vægt end de europæiske lande for sig. Den voksende nationalistiske magt kan have enorme konsekvenser, som vi unge i høj grad kommer til at mærke, hvis ikke det vender. Der bliver et EU, der lukker sig om sig selv og ikke er i stand til at levere de løsninger, som vi så desperat har brug for. Og det bliver et EU uden indflydelse på den globale scene og uden fælles løsninger for sikkerhed, migration og grøn omstilling. Derfor må vi sige fra over for de højrenationale kræfter."
Jyllands-Posten, s. 24 (21.12.2023)

Klima

EU-Ministerrådet forlænger nødforordninger mod høje energipriser
De europæiske ministre for energi og grøn omstilling holdt ministerrådsmøde i Bruxelles i denne uge. Jyllands-Posten skriver, at man på mødet besluttede at forlænge tre nødordninger, som blandt andet har til formål at beskytte EU-borgere mod unødvendigt høje energipriser. Aftalen har også til formål at styrke sammenholdet mellem stater, blandt andet via en forbedret koordinering af gaskøb og bytte af gas på tværs af grænser. En anden forordning, aftalt på mødet, skal fremskynde udbygningen af vedvarende energi i Europa, så man kan nå EU´s klimamål, Emil Fannikke Kjær, politisk direktør hos Dansk Industri, siger, at forlængelsen af nødordningerne viser, hvad EU kan gøre for at fremskynde udbygningen af vindenergi.
Jyllands-Posten, s. 11 (21.12.2023)

Regeringen er klar med statsstøtte til grøn industri
Børsen skriver, at regeringen nu melder sig klar til at afsætte en milliard kroner til grøn statsstøtte i 2024. Det sker efter, at danske virksomheder har advaret om konsekvensen ved, at danske virksomheder ikke har samme adgang til massiv statsstøtte, som deres rivaler i udlandet. "Der er ingen som helst tvivl om, at verden er forandret. Spørgsmålet om statsstøtte spiller nu en helt anden rolle i industripolitikken, end man har set for bare kort tid siden," udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S). Stephanie Lohse (V), økonomiminister, understreger, at statsstøtte ikke er en dansk mærkesag: "Der er ingen som helst tvivl om, at verden er forandret. Spørgsmålet om statsstøtte spiller nu en helt anden rolle i industripolitikken, end man har set for bare kort tid siden," forklarer Stephanie Lohse. Med den nye statsstøtte vil virksomheder kunne søge om støtte til ny produktion eller udvidelse af eksisterende produktion i Danmark. I mange EU-lande frygter man, at amerikansk og kinesisk statsstøtte vil trække investeringer, virksomheder og arbejdspladser væk fra Europa. Derfor har EU-Kommissionen i marts 2023 indført en midlertidig lempelse af statsstøttereglerne, så man frem til 2025 kan yde udvidet støtte til grøn industri.
Børsen, s. 6-7, 6-7 (21.12.2023)

Stort ulveboom i Europa: Nu vil EU skrue ned for beskyttelsen
EU-Kommissionen vil nu gøre op med ulvens beskyttelsesstatus i Europa. Det skriver Altinget onsdag. "Koncentrationen af ulveflokke i nogle europæiske regioner udgør en reel fare for især husdyr," udtaler kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse. Ulven har ellers været en stærkt beskyttet art siden 1982, hvor den var erklæret uddød i flere europæiske lande. I dag vurderes det, at der findes mere end 20.000 ulve i Europa. Ursula von der Leyen har selv mistet sin pony i et ulveangreb, og det har ført til beskyldninger om et personligt hævnmotiv overfor ulve. Det afviser Ursula von der Leyen dog. "Jeg er fuldkommen overbevist om, at vi kan og vil finde målrettede løsninger, der kan beskytte både biodiversiteten og levebrødet i vores landdistrikter," siger hun. IFAW, en international NGO, der kæmper for dyrevelfærd, er utilfreds med kommissionens forslag. "Mens verden står over for en hidtil uset biodiversitetskrise, ønsker EU-Kommissionen at hælde benzin på bålet ved at sænke ulves beskyttelse. Ulven er en del af Europas naturarv," udtaler Ilaria Di Silvestre, chef for IFAW´s politiske kontor i EU.
Altinget (21.12.2023)

Konkurrence

Super League møder sin skæbne med EU-dom torsdag
I dag, torsdag, afgør EU-domstolen, hvorvidt UEFA har ulovligt monopol på europæisk fodbold i forbindelse med Super League. Det skriver Jyllands-Posten, Børsen og Ekstra Bladet. I april 2021 lancerede 12 europæiske storklubber, deres egen europæiske liga, Super League. Mindre end 48 timer senere trak ni af klubberne sig fra projektet på grund af enorm modstand fra fans, politikere og andre fodboldklubber. Efter lanceringen forsøgte UEFA og FIFA øjeblikkeligt at afsøge måder, hvorpå de kunne sanktionere udbryderklubberne. Man undersøgte blandt andet muligheden for at forbyde spillere fra Super League klubber i at deltage ved landsholds-VM og -EM. EU-domstolen skal blandt andet vurdere, hvorvidt disse sanktioner er ulovlige. Super League klubbernes advokater søger at få EU-domstolens godkendelse til at liberalisere fodbold, sådan at det vil være lovligt at organisere internationale turneringer uden om fodboldforbundene. EU-Kommissionen og en række EU-lande støtter UEFA og FIFA i sagen.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 28; Ekstra Bladet, s. 11 (21.12.2023)

Migration

Macron trækker Frankrig hårdt til højre med udlændingeaftale
I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Emmanuel Macron kom til magten i 2017 på et eksplicit løfte om at stoppe den yderste højrefløjs fremgang og indflydelse i Frankrig. I 2022 gentog han løftet, da han genvandt embedet. [...] Nu har han gennemført den hårdeste stramning af fransk migrations- og asyllov i årtier. Det får den yderste højrefløj til at juble over stadfæstelsen af, hvad de ser som "national præference" i fransk lov, men har fået en række medlemmer af præsidentens eget parti til at stemme imod - og sundhedsminister Aurélien Rousseau til at trække sig. [...] "Vi kan fejre et ideologisk fremskridt, sågar en ideologisk sejr for Rassemblement National, eftersom denne lov nu stadfæster den nationale præference," sagde Le Pen om loven, som hun lovede at stramme yderligere, hvis hun vinder magten ved næste valg. Loven indebærer blandt andet, at sociale ydelser til udlændinge i Frankrig, der ikke kommer fra EU-lande, fremover først kan opnås efter fem år - mod seks måneder i dag. Hvis vedkommende er i arbejde, kan adgangen til støtte opnås efter 30 måneders beskæftigelse. Det gælder for familieydelser, hjælp til ældre, men også for ydelser til handicappede og boligstøtte, hvor der dog er forskellige tidsrammer - for eksempel kan boligstøtten opnås efter tre måneder, hvis man er i arbejde. Hertil kommer, at der indføres krav om, at udenlandske studerende skal stille en økonomisk garanti. [...] Reformen indeholder også indførelsen af kvoter fastsat af parlamentet for at begrænse antallet af udlændinge, der får adgang til Frankrig (undtagen asylansøgere) "i de følgende tre år" ved en årlig debat. Dele af loven betragtes dog som forfatningsstridig af præsidentens egen lejr, noget, premierminister Élisabeth Borne halvvejs indrømmede onsdag på fransk radio, da hun påpegede, at Forfatningsrådet nu skal tage stilling til lovens indhold."
Information, s. 9 (21.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Israels metoder er set før i Syrien. Dengang kaldte vi det krigsforbrydelser
I en kommentar i Information skriver Alice Al Maleh, Ph.d.-studerende, blandt andet: "På 73 dage har Israels bombardementer slået mere end 19.000 mennesker ihjel inklusive over 7.000 børn. Mere end 60 procent af Gazas boligmasse er blevet ødelagt, og hverken flygtningelejre eller hospitaler er blevet skånet. [...] Det er sådan set underordnet, hvad man mener om Israels 75 år lange besættelse af Palæstina. At udsulte civilbefolkningen som et våben i krig er strengt forbudt under international lov. Det samme er kollektiv afstraffelse og systematiske bombardementer af civil infrastruktur. Det gjaldt i Syrien, og det gælder også i Gaza. [...] Israel retfærdiggør brutaliteten med, at Hamas bruger civile som 'menneskelige skjolde' ved for eksempel at etablere baser på hospitaler. Det er sjovt nok præcis samme retorik, Assad-regimet brugte, da det bombede skoler og hospitaler i både Østghouta, Aleppo og Idlib. Men dengang afholdt det hverken USA eller EU fra hurtigt og kontant at fordømme regimets forbrydelser, kræve en omgående våbenhvile og indføre sanktioner mod regimet. Nu bidrager både USA og EU til finansieringen af selvsamme forbrydelser. Også Danmark er direkte involveret i massakren ved at tillade eksport af våben til Israel og ved selv at købe våben fra Israel for 1,7 milliarder kroner. [...] Har Mette Frederiksen tænkt sig at vente, til folkemordet er gennemført, inden hun fordømmer Netanyahu?"
Information, s. 17 (21.12.2023)

Kinesisk spionsag i hjertet af EU ryster Bruxelles
Information skriver, at en spionsag ryster Bruxelles. I mindst tre år, fra 2019 til 2022, har en ansat i det kinesiske efterretningsvæsen været føringsofficer for den belgiske højrefløjspolitiker Frank Creyelman fra det flamske parti Vlaams Besang. Føringsofficeren gav Frank Creyelman dessiner og opgaver, som politikeren søgte at føre ud i livet til gengæld for betaling. Ifølge Der Spiegel, Financial Times og Le Monde, som har afdækket sagen, så handlede Frank Creyelmans opgaver om at påvirke Europas politik overfor Kina. Men, Frank Creyelman fik også til opgave at skabe splittelse mellem EU og USA. Blandet andet fik den belgiske politiker til opgave at overbevise to medlemmer af Europa-Parlamentet om, at de skulle udbrede ideen om, at USA og Storbritannien underminerede europæisk sikkerhed. Dagen inden Charles Michel blev valg til formand for Det Europæiske Råd, bad kineserne også Creyelman om at skrive en rapport om Charles Michels politiske synspunkter, personlighed, hobbyer og syn på Kina. I 2019 afslørede Die Welt et omfattende netværk af efterretningsagenter i Bruxelles, som arbejder for Kina. Europæiske diplomater blev efterfølgende advaret om at benytte visse restauranter og barer i byen, hvor det er velkendt, at russiske og kinesiske efterretningsagenter forsøger at aflytte gæsterne. "Jeg er ærgerlig, men ikke decideret overrasket. Kina har tydeligvis en strategi, hvor man forsøger at etablere sig som en supermagt, både politisk og økonomisk. Det stærke bånd mellem USA og EU er en kæmpe hæmsko for Kina, fordi vi står meget stærkere sammen. Derfor har de en interesse i at svække os politisk - og de kan finde korrupte politikere, som de kan få til at tale deres sag," siger Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. "Der er selvfølgelig ingen stormagter, der opfører sig som dukse, når det kommer til den globale magtkamp. Det er klart. Når det er sagt, har jeg ikke hørt om eksempler i nyere tid på, at USA eller Frankrig ligefrem køber politikere i andre lande til at tale deres sag. Jeg synes i hvert fald, at vi har en interesse i at nedkæmpe den slags og gøre, hvad vi kan for at forhindre, at det sker," fortsætter Niels Fuglsang.
Information, s. 10 (21.12.2023)

Åbent brev: Hvad agter Danmark at gøre ved det tavse folkemord?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Kim Hartzner, læge og grundlægger af Mission10forty, Kirsten Callesen, psyko- log, Niels Birkemose, bestyrelsesfor- mand i Mission10forty, Jenis av Rana, medlem af Lagtinget og tidligere uden- rigsminister på Færøerne, Jørgen Sejergaard, tidligere sognepræst, Søren Klem, tidligere EU-diplomat i Armenien, Ole Buchardt Olesen, sognepræst, Irina Hayrapetyan, koncertpianist, Sose Hakhverdyan, økonomisk konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Marianna Shirinyan , koncertpianist, Helle Frimann Hansen, vikarpræst ved Vordingborg Kirke, Carsten Dalsgaard Hansen, leder af Hellig Kors Kloster, Anna Karapetian, næstformand i Dansk Armensk Venskabsforening, Christopher Arzrouni, cand.scient.pol. og tidligere særlig råd giver i Udenrigsministeriet, og Matthias Bjørnlund, historiker, blandt andet: "Vi har set dokumentation og hørt beretninger fra de flygtede om, at hundreder af de armenske civile i Nagorno-Karabakh blev udsat for voldtægt, mord og lemlæstelse. Aserbajdsjans præsident Alijev truer nu også selve Armenien og kalder Armenien for Vestaserbajdsjan. Samtidig køber Europa olie og gas i Aserbajdsjan og kører Formel 1 i Baku. Europa og Vesten støtter ganske enkelt en islamisk stat og lader de kristne armeniere betale prisen. Det er en katastrofe, og for det lille kristne land med godt to millioner mennesker på randen af Europa er det et spørgsmål om overlevelse. [...] På den baggrund ønsker vi at stille følgende åbne spørgsmål til den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Mod): Hvad agter Danmark at gøre i regi af Nato, EU eller Europarådet for at forhindre Aserbajdsjans aggressive fremfærd? Vil Danmark arbejde for at afbryde det sportslige og kulturelle samarbejde med Aserbajdsjan og i stedet indføre en embargo af landets ressourcer af olie og gas? Vil Danmark tale for at sende en fredsbevarende styrke bestående af soldater fra europæiske lande - for at forhindre en udvidelse af konflikten og overtagelsen af dele af eller hele Armenien? Vil Udenrigsministeriet tage imod en delegation fra Nagorno-Karabakh med vores ven, den tidligere statsminister for Nagorno-Karabakh Artak Beglaryan i spidsen?"
Kristeligt Dagblad, s. 11 (21.12.2023)

Udvidelse

Selvfølgelig skal Ukraine ikke være medlem af EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Søby Jørgensen, skolelærer, blandt andet: "Hvis Ukraine bliver fuldgyldigt medlem af EU, så vil det næste skridt formentlig være, at EU og dermed også USA kommer til at sende landtropper til Ukraine. Hvorfor vi fortsat støtter Zelenskyj og Ukraine, er og bliver en demokratisk gåde. Især når vi ser objektivt tilbage på de seneste 10 år. [...] Den vestlige myte om det forende Ukraines ubestridte tilhørsforhold til Europa er og bliver en naiv myte. Kyiv Post dokumenterede nemlig i 2021, at hele 41 pct. af ukrainerne var enige med Putins vision om "én nation", ligesom BBC's reportage fra 2014 skildrer et udpræget ønske om russisk funderet autonomi i det østlige Ukraine. [...] Amnesty Internationals rapport fra 2021 konkluderede, at basale menneskerettigheder er blevet overtrådt tusindvis af gange i Ukraine siden 2014. Disse overtrædelser på ukrainsk jord omfatter især udbredt vold mod kvinder, statslig anvendelse af tortur, hadforbrydelser rettet mod især homoseksuelle og romaer samt censur af såkaldte "prorussiske" medier. Lægger man samtidig den massive og forkrøblende samfundskorruption oven i Ukraines tvivlsomme antidemokratiske samfundsstruktur, så har man den absolutte modsætning til et gyldigt EU-medlemskab og vestlige værdier generelt. [...] Præsident Zelenskyj betegnes gang på gang af vestlige politikere og medier som demokratiets helt. Men hvor befinder dette ideal sig helt præcist i virkelighedens verden? Zelenskyj har nemlig suspenderet hele 11 oppositionspartier i og uden for det ukrainske parlament. Hans regering forbød ikke bare russisk tv, musik og litteratur i 2022, men den indledte også en religiøs klapjagt på både den ukrainsk- og russisk-ortodokse kirke samt andre religiøse mindretal. Tidligere i år underskrev præsidenten desuden lovforslag, der gav regeringen beføjelser til at regulere mediernes ytringsfrihed. Nu er Ukraine så kandidat til et EU-medlemskab, men det må blive et stort demokratisk og fredsønskede nej tak herfra."
Jyllands-Posten, s. 24 (21.12.2023)

Økonomi

Danmark havde de højeste forbrugerpriser i EU sidste år
Tal fra Danmarks Statistik og Eurostat viser, at danske forbrugere i 2022 betalte 49 procent mere for varer og ydelser end gennemsnittet i EU. Det skriver Berlingske og Børsen. Det gør Danmark til det dyreste EU-land at leve i. De danske tal skyldes, ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, høje lønninger, høj moms, og høje afgifter. "Det er især bolig, energi og restauranter som er markant dyrere i Danmark end i EU. Kød er den eneste varegruppe, der er lidt billigere i Danmark i forhold til gennemsnitsprisen i EU," forklarer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
Berlingske, s. 11; Børsen, s. 18 (21.12.2023)

Detaljer