Nordeas cheføkonom: Det ligner en blød landing

Efter en række turbulente år er der udsigt til, at verdensøkonomien bevæger sig ind i en mere stabil periode, hvor inflationen igen vil falde på plads omkring 2%, og hvor pengepolitikken bliver normaliseret. De løbende aktivitetsindikatorer tyder på, at den moderate vækst, som har kendetegnet det seneste år, er fortsat ind i 2024. Der er fuld gang i den amerikanske økonomi, Kina vækster planmæssigt, mens euroområdet fortsat har problemer med at komme op i tempo efter energiprischokket, nedturen i fremstillingssektoren og den markante stramning af pengepolitikken.

Mens der over de seneste år har været tale om en meget uensartet udvikling i de store økonomier, er der nu også udsigt til bedre tider i Europa. Til trods for den svage økonomiske udvikling er ledigheden rekordlav i euroområdet. Sammen med en betydelig fremgang i reallønnen og udsigt til lavere renter baner det vejen for et forbrugsdrevet opsving mod slutningen af året.

Mens det hidtil især har været servicesektoren, som har nydt forbrugernes gunst, tyder meget på, at fremstillingssektoren også får del i opsvinget. Det skyldes bl.a., at lagernedbringelsen, som har resulteret i tynde ordrebøger hos mange virksomheder, synes at stå overfor sin afslutning. Det vil også bidrage til at trække verdenshandlen ud af lang tids dødvande. På den baggrund skønner vi, at væksten i verdensøkonomien i år vil lande på godt 3% eller nogenlunde det samme som sidste år. Også i 2025 venter vi en global vækst i overkanten af 3%. Det er lidt højere, end vi ventede i januar.

Selvom de økonomiske nøgletal indikerer, at sandsynligheden for en blød landing i verdensøkonomen er steget siden januar- prognosen, er der fortsat grund til at mane til forsigtighed. Det skyldes ikke mindst, at den geopolitiske situation er blevet forværret drastisk i forbindelse med eskaleringen af konflikten i Mellemøsten, ligesom der ikke er udsigt til en snarlig afslutning på Ruslands aggression mod Ukraine. Begge konflikter risikerer at føre til nye nedbrud i forsyningskæderne og puste til inflationen. Fragtraterne er allerede steget i kølvandet på angrebene på den internationale skibstrafik i Rødehavet, men situationen bliver langt mere alvorlig, hvis også energipriserne rammes af store stigninger.

En mere konkret risiko for, at inflationen bliver svær at få endegyldigt bugt med, knytter sig til de høje lønstigninger, som der kan observeres for tiden. Noget, som naturligvis har stor bevågenhed i centralbankerne, og som er en primær årsag til, at den amerikanske forbundsbank, Fed, næppe kommer til at lempe pengepolitikken i det omfang, som ellers har været forventet på de finansielle markeder. Udviklingen i lønstigningstakten står også højt på dagsordenen på rentemøderne i ECB og kan, hvis den ikke falder tilstrækkeligt, betyde, at også ECB vil være mere forsigtige med at sætte renten ned end ellers ventet.