Tivoli A/S

06/15/2022 | Press release | Distributed by Public on 06/15/2022 02:00

Tivoli fejrer Islands Nationaldag Mange forbinder måske Island med vulkaner, sagaer og uldne sweatre, men d. 17. juni er det en meget bredere pallette af islandsk kultur, der[...]

15. juni 2022

Tivoli fejrer Islands Nationaldag

Mange forbinder måske Island med vulkaner, sagaer og uldne sweatre, men d. 17. juni er det en meget bredere pallette af islandsk kultur, der bliver præsenteret i Tivoli i anledning af Islands Nationaldag. I løbet af dagen kan man blandt andet opleve islandsk musik og stand-up, islandsk Michelin-mad og Tivolis hidtil længste guirlander med vimpler strikket af islandsk uld i bæredygtighedens tegn. Dagen sluttes af med Fredagsrock med Tina Dickow.

For første gang nogensinde fejrer Tivoli, i år den islandske nationaldag, som markerer Islands løsrivelse fra Danmark i 1944. Dagen bliver markeret med en smukt dekoreret Have i Islands tegn, hvor Tivolis gæster kan opleve en perlerække af islandske kunstnere, smage islandsk mad og fejre vores nordatlantiske broderfolk.

Frederiks Wiedemann, som er Kulturdirektør i Tivoli siger om fejringen:
"Tivoli har med stor succes fejret både 4th of July og Bastilledag, og nu synes vi, det giver god mening at udvide fejringerne med Islands Nationaldag. Ligesom med de franske og amerikanske pendanter forsøger vi her at skabe en autentisk fejring med masser af islandske islæt tilsat en god portion Tivoli-magi. Derfor har vi allieret os med nogle af de bedste kreative kræfter fra Island, som sammen med Tivolis dygtige folk har lagt sig i selen for at skabe en unik nationaldag."

Du kan blandt andet opleve:

Tivolis længste guirlande nogensinde
Tivolis gæster kan opleve de længste guirlander med vimpler strikket af islandsk uld. De over 1000 vimpler vil hænge fra Hovedalleen og hele vejen ned til Orangeriet, hvor mange af kunstnerne vil optræde i løbet af eftermiddagen og aftenen. Ideen med en guirlande af strikket islandsk uld i Tivoli er startet af fire islandske. De har aktiveret strikkere fra Island, Færøerne, Sverige og Danmark for at skabe rekord-guirlanden. Som supplement har de også købt slidte islandske sweatre fra Røde Kors og klippet vimpler ud af dem.

Musik og morskab
I løbet af eftermiddagen og aftenen er dermasser afislandsk underholdning i Haven.

Man kan blandt andetopleve et dygtigt islandsk kor, den islandske upcycling tekstilkunstner, Ýrúrarí, som kommer med tips til, hvordan man kan opfriske sin slidte sweater og høre komik på islandsk, når den islandske stand-up komiker Vilhelm Neto indtager Orangeriet.På Plænen underholder det islandske soulband Moses Hightower, inden Tina Dickow slutter aftenen af med en Fredagsrock-koncert. Tina Dickow bor til daglig på Island, som hun flyttede til på grund af kærlighed - både til sin islandske mand og til landet.

Der vil i dagene op til nationaldagen være en onlinequiz, hvor hovedpræmien er en rejse til Island.

Islandsk gourmet
Islands vel nok største kokkenavn, Gunnar Gislason, har slået sig sammen med vinderen af Michelin-guidens Young Chef award, Christoffer Sørensen fra Studio, for sammen at skabe dansk/islandsk magi på tallerkenerne i anledning af nationaldagen. Gunnar Gislason, som er køkkenchef på den islandske Michlin-restaurant, Dill, besøger nemlig Det japanske Tårn i Tivoli, hvor Christoffer Sørensen og holdet fra STUDIO kører pop-up i maj og juni. Sammen kreerer de to stjernekokke en unik once in a lifetime menu fuld af islandske smage, råvarer og tilberedninger tilsat Christoffer Sørensens nordisk/asiatiske twist. Gunnar Gislasson vender tilbage til Det japanske Tårn den 1. august, hvor han sammen med holdet fra Dill åbner pop-up-restaurant i en måned, men nationaldagsmenuen bliver altså kun lavet denne ene gang.

Særlig islandsk kage
Er man mere til det søde køkken, har Cakenhagens prisvindende konditorer kreeret en særlig islandsk kage - en islandsk skyr cheesecake med naturens røde bær - som kun kan købes d. 16.-18. juni.

I samarbejde med Den Islandske Ambassade i København, Iceland Air og Visit Iceland.

Med venlig hilsen

Andreas Ulrik Kragh Fruensgaard
Kommunikationskonsulent, Kommunikation & Presse

T +4522237320
[email protected]

Vesterbrogade 3, 1630 København V
www.tivoli.dk