Aalborg Universitet

04/10/2024 | News release | Distributed by Public on 04/11/2024 01:13

Stor royal anerkendelse: Dobbelt-op på dronningepriser for AAU-professor

Nyhed

Stor royal aner­kend­else: Dobbelt-op på dron­ninge­pri­ser for AAU-professor

Lagt online:10.04.2024

I februar overrakte H.M. Dronning Mary Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris til professor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab. I dag har han også modtaget H.M. Dronning Margrethe II's videnskabspris, der uddeles efter indstilling fra Videnskabernes Selskab.

Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs
Fotos: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Bakteriernes usynlige verden kommer frem i lyset, når Mads Albertsen anvender sekventering til at kortlægge deres DNA. Den viden kan eksempelvis bruges til bedre behandling af blodforgiftning og til udvikling af biologiske løsninger, der kan reducere klimaaftryk i landbrug og fødevareproduktion.

Sekventeringsmetoden viste sig også særdeles værdifuld for samfundet, da Covid-19-epidemien hærgede, og Mads Albertsens forskningsgruppe stillede deres faciliteter til rådighed for at sekventere SARS-CoV-2-genomer fra den intensive testning i Danmark.

"

Danmark er heldig at have en kapacitet som Mads i landet.

Dobbelt dronning

På den baggrund modtog Mads Albertsen tidligere i år EliteForsk-prisen, som blev overrakt af H.M. Dronning Mary.

Onsdag d. 10. april overrakte H.M. Dronning Margrethe ham så Videnskabsprisen fra Videnskabernes Selskab, der bærer hendes navn.

"Jeg er meget stolt! Det er en fantastisk anerkendelse af min forskningsgruppes arbejde gennem de sidste mange år," siger Mads Albertsen.

Anerkendelsen er tydelig i Videnskabernes Selskabs indstilling af Mads Albertsen:

"Hans forskning har ledt ham til spændende samarbejder med forskere over hele verden, hvor resultatet har været banebrydende forbedringer af vores evne til at sekventere mikroorganismer samt at isolere enkelte mikrobe-genomer fra en stor og kompleks sø af DNA og RNA. Danmark er heldig at have en kapacitet som Mads i landet."

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

På jagt efter de sidste 99 procent

Og arbejdet er kun lige begyndt: Under 1 procent af arvematerialet for naturens bakteriearter er i dag kendt, og da bakterierne har indflydelse på alt fra vores sundhed til den biobaserede økonomi og vores klima kan der være meget at vinde ved at få viden om de sidste 99 procent.

"Bakterierne danner fundament for så mange andre essentielle processer på vores klode og dagligdag, og jeg mener, at vi kan kortlægge deres DNA i løbet af de næste 10 år," forklarer han.

Mads Albertsen og kolleger er sådan set allerede begyndt på kortlægningen: I projektet Micro Flora Danica, der afsluttes i løbet af kort tid, har de kortlagt alle Danmarks bakterier. Nu venter så bakterierne fra resten af verden.

"Det er fantastisk at kunne gå på opdagelse og finde noget, som ingen andre har set før, samt at få lov til at arbejde med utrolig dygtige kollegaer og studerende," forklarer Mads Albertsen.

Fakta om Dronning Margrethe II's videnskabspris

Dronning Margrethe II's videnskabspris er på 100.000 kroner og gives én gang om året til en fremragende dansk forsker under 50 år, hvis forskning er inden for de videnskaber, som repræsenteres af Videnskabernes Selskab.

Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledningen af H.M. Dronning Margrethe II's 75-års fødselsdag.

Prismodtageren udpeges af Selskabets præsidium efter indstilling fra medlemmer af Selskabet. Tidligere prismodtagere er Mette Løvschal, Peter Lodahl, Lisbeth Imer, Anja Groth, Marie Louise Nosch, Morten Heiberg, Bo Brummerstedt Iversen og Jens-Christian Svenning.

Læs mere om prisen.