Sjældne gæs står i vejen for den grønne omstilling

På et blødt bakket markområde ved den lille by Vinge tæt på Viborg, hvor der er småsøer og rigeligt med grønne spirer at nippe til om vinteren, går en flok tajgasædgæs.

Hver vinter lander flokken det helt samme sted i det midtjyske, efter de har ynglet og mæsket sig hele sommeren langt mod nord.

I modsætning til sin fætter, grågåsen, er tajgasædgåsen meget kræsen med de områder, den overvintrer på. Har den først fundet sig en mark, den holder af, kommer den tilbage til det præcis samme sted år efter år.

Problemet er, at lige der, hvor gæssene hver vinter hygger sig, har Viborg Kommune og virksomheden BioCirc Group ApS planer om at udvikle en såkaldt landbaseret energi-ø, som skal hjælpe den grønne omstilling på vej.

I første omgang går det ikke ud over gæssene, men på længere sigt er planen, at gæssenes marker bliver inddraget. Denne del af byggeriet kan dog først begynde, når gæssene er blevet genhuset et andet sted.

Og det er lettere sagt end gjort. For hvordan flytter man en flok gæs, der ikke er meget for at ændre vaner?

Tajgasædgåsen holder af rolige overdrev og enge, hvor den kan nippe til græs og afgrøder, mens den klarer sig i gennem vinteren. Når foråret kommer flyver den igen med nord til de arktiske egne. Billedet er taget i Schrevenpark i Kiel i Nordtyskland. Foto: Arne List / Flickr

Ifølge Jesper Madsen, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og en af dem, der skal forsøge at få flyttet gæssene, handler det om virkelig at motivere dem til at flytte.

- Så vidt jeg ved, er der aldrig nogen, der har forsøgt at flytte tajgasædgæs på denne måde. Vi skal derfor finde ud af, hvad der virker.

- Umiddelbart, foreslår vi at gøre andre områder mere attraktive. Områder som gæssene allerede bruger i et vist omfang, men hvor de måske kan drage fordel af mere plads og mindre forstyrrelse. De er nemlig meget sky og kan ikke lide mennesker, siger han.

En stokkonservativ gås

Tajgasædgåsen er lidt mindre end sin fætter, grågåsen, som de fleste af os kender. Hvor grågåsen kan være aggressiv og hvæse, når vi mennesker kommer for tæt på, vil tajgasædgåsen hellere gemme sig eller flygte. Den er nemlig meget sky. Gåsen overvintrer i Danmark, Sverige og Nordtyskland, hvor den, vinteren igennem, spiser afgrøderne på markerne - deraf navnet sædgås. Når først den har fundet et sted at overvintre, skal der meget til, at den finder et nyt sted. Forskerne kalder den derfor en meget konservativ gås. Når bare tingene forbliver, som de har altid været, er den tilfreds. Netop fordi tajgasædgåsen holder fast i de samme områder, er den dårligere til at tilpasse sig end for eksempel grågåsen. Det er nok en af grundene til, at bestanden er presset.

Sammen med sine kolleger på Aarhus Universitet har Jesper Madsen i årevis studeret tajgasædgåsen i Danmark. For nogle år siden satte et par af kollegerne GPS-sendere på nogle af gæssene, så de kunne blive klogere på deres adfærd.

Det lyder måske simpelt, men det er faktisk ret svært at fange gæs, der er så sky, som tajgadsædgåsen er, uden at skade dem. Derfor måtte de benytte sig af en særlig fangstteknik.

- Når gæssene kom trækkende sydpå, lagde vi et klapnet på 10 gange 15 meter ud på en mark. Nettet blev spændt op med fjedre, så vi kunne udløse det, når gæssene var gået i fælden. Det var sådan set nemt nok. Det svære er var lokke gæssene til at lande lige præcis i det lille område, hvor nettet var sat op, siger han.

Kortet her viser, hvor tajgasædgæssene overvintrer i Danmark. De blå prikker viser de gæs, der overvintrer i fuglebeskyttelsesområder, mens de røde klarer vinteren på ubeskyttede områder. Den store firkantede prik er Vinge ved Viborg, hvor energi-øen skal bygges. Figur: NOVANA-rapporten 2022

For at lokke gæssene i nettet, allierede forskerne sig med en specialiseret hollandsk gåsefanger, som holder tamme tajgasædgæs. Ude på fangstmarken lod han nogle af gæssene flyve ud, mens andre stod tøjrede bag klapnettet. De flyvende gæs lokkede deres vilde artsfæller ned til nettet, som derefter blev udløst.

- Fordi tajgasædgæs er meget sociale - og stoler på hinanden - lokkede de tamme gæs dem til at lande i nettet. Når tilpas mange var landet, klappede vi fælden i og kunne i ro og mag sætte GPS'erne på dem, siger han og fortsætter:'

- Typisk fangede vi dog kun nogle stykker ad gangen. Det var derfor tålmodighedsarbejde, men det virkede.

Ikke plads til både gæs og energi-ø

Virksomheden BioCirc Group ApS har i samarbejde med Viborg Kommune planlagt at anlægge en såkaldt landbaseret energi-ø lidt uden for Viborg. I området er det planen, at der skal være både solceller, vindmøller, biogasanlæg og brintproduktion. Der skal desuden produceres eMethanol - et brændstof, som ikke udleder CO2 og som blandt andet kan bruges i skibstrafikken. Første etape af byggeriet generer ikke gæssene, men hvis alt går efter planen, skal anlæggene udvides om få år. Og det er udvidelsen, som vil trænge ind på gæssenes område. Virksomheden bag, Biocirc, betaler for, at Aarhus Universitet kan forske i, hvordan man flytter gæssene på en hensynsfuld måde, så de får det lige så godt på en anden græsmark.

Måden Jesper Madsen og hans kolleger fanger de sjældne gæs på, siger lidt om, hvor svært det er at flytte en flok gæs præcis derhen, hvor vi mennesker gerne vil have, de skal overvintre.

Forskeren tror dog, at en del af løsningen må være at lokke dem væk.

- Vi skal bare være sikre på, at området egner sig til flokken, inden vi forsøger at flytte dem, siger han.

For at tajgasædgåsen kan trives, skal der først og fremmest være mad nok. Der skal være grønne marker vinteren over. Der skal være små lavninger, gæssene kan gemme sig i. Og vigtigst af alt, skal der ikke foregå jagt eller andre rekreative aktiviteter i nærheden.

- En del af forskningen handler om, at vi skal blive helt sikre på, hvad der skaber de bedste betingelser for gæssene. De betingelser er vi nødt til at etablere et andet sted, for at vi kan lokke dem væk fra deres nuværende foretrukne område, siger han.

Om flokken, der skal flyttes

Der overvintrer lige i nærheden af 2000 tajgasædgæs på det område nær Viborg, som skal bruges til udvidelsen af energi-øen. Oprindeligt holdt tajgasædgæssene til i moser, men i takt med at de store moser blev drænet i løbet af de sidste par århundreder, har de mistet deres levesteder. I stedet må de søge over på landbrugsarealer. Til forskel fra eksempelvis bramgæs og grågæs holder de stadig til i de samme områder. Derfor er der ikke mange steder tilbage i Danmark, hvor de kan være. Lille Vildmose i Nordjylland er det område, hvor der er flest tajgasædgæs. Desuden er der mange ved Vinge udenfor Viborg. Det bliver derfor ikke nemt at finde et nyt område i det midtjyske til gæssene.

Noget af det, der stresser tajgasædgåsen mest, er lyden af jagt. I Jylland er den fredet. Jægerne må derfor ikke skyde den, men jagt på andre fugle i området, kan alligevel presse bestanden. Det forklarer Jesper Madsen.

- De er meget følsomme overfor forstyrrelser. De fortrækker fra et område, hvis de bliver forstyrret. Vi skal passe på, at vi ikke skubber dem helt ud af Midtjylland, siger han og fortsætter:

- Derfor skal BioCirC have lavet nogle aftaler med lokale jordbesiddere om, at de ikke må tillade jagt på deres områder, hvis vi skal finde et nyt sted til de gæs, vi gerne vil have flyttet.

Ud over ved Vinge er tajgasædgæssene også blevet set på et par andre områder omkring Viborg - og det er de områder, som Jesper Madsen og kollegerne har i kikkerten.

- Hvis vi kan sørge for, at områderne danner de ideelle rammer for gæssene, så tror jeg godt, at vi kan få dem flyttet derhen, siger han og slutter:

- Vi planlægger yderligere GPS-mærkning i de kommende vintre og håber, at vi kan følge de enkelte fugles flytninger mellem områderne og blive klogere på, hvad de foretrækker.

Bestanden af tajgasædgæs er gået tilbage i Danmark de seneste knap 20 år. Derfor er det vigtigt, at vi passer på de få steder i landet, hvor de overvintrer eller skaber nye attraktive områder til fuglene, forklarer Jesper Madsen. Figur: NOVANA-rapporten 2022

Jesper Madsen
Professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning
Mail: [email protected]
Tlf.: +45 29 44 02 04

Jeppe Kyhne Knudsen
Journalist og videnskabsformidler
Mail: [email protected]
Tlf.: +45 93 50 81 48