Solid fremgang for dansk økonomi

Stærke offentlige finanser

Ifølge de foreløbige opgørelse var overskuddet på de offentlige finanser sidste år på 87 mia. kroner, svarende til mere end 3% af BNP. Det var sjette år i træk med overskud, og Danmark har i flere år placeret sig blandt de lande i EU med de mest solide offentlige finanser.

Overskuddet de seneste to år er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi indtægterne fra pensionsafkastskatten i både 2022 og 2023 har været markant lavere end tidligere. Til gengæld er de offentlige indtægter de seneste år blevet styrket af et stort løft i indtægter fra personskatterne som følge af den betydelige fremgang i beskæftigelsen.

De store overskud på den offentlige saldo har også sat sit præg på bruttogælden, der er faldet støt de sidste 10 år. Faldet i gælden er sket, selvom der ved udgangen af marts stod mere end 230 mia. kroner på statens konto i Nationalbanken. Nettogælden er derfor faldet endnu hurtigere, og samlet har den offentlige sektor da også en finansiel nettoformue på godt 700 mia. kroner, svarende til omkring 20% af BNP.

Modsatrettede kræfter på boligmarkedet

Salgspriserne på parcel- og rækkehuse steg kraftigt fra midten af 2020 og et par år frem. Her blev priserne drevet frem af en kombination af stigende beskæftigelse, lave finansieringsomkostninger og færre boliger til salg. I midten af 2022 begyndte priserne dog at trække lavere som reaktion på de store rentestigninger og den højere inflation. Det betød, at de gennemsnitlige huspriser i 2023 faldt med 2,7%, hvilket var det første år med prisfald i mere end 10 år.

Vi forventer, at huspriserne over de kommende år kun vil stige en smule hurtigere end inflationen, da eftervirkningerne fra de højere finansieringsomkostninger fortsat vil præge udviklingen på boligmarkedet. Samtidig vil markedet skulle absorbere et større udbud af boliger til salg, der er i gang med at blive normaliseret efter nogle år med usædvanlig lav aktivitet. Omvendt vil udviklingen på boligmarkedet blive understøttet af boligskattereformen, der betyder af ca. 8 ud af 10 boligejere skal betale lavere samlede boligskatter. Den rekordhøje beskæftigelse og de store lønstigninger vil holde en solid hånd under prisdannelsen. Det ses ved, at restancer og antallet af tvangsauktioner fortsat er på et meget lavt niveau.

På markedet for ejerlejligheder steg antallet af handler betydeligt i løbet af 2023, da nye boligkøbere i mange tilfælde derved kunne opnå en skatterabat inden indførelsen af det nye skattesystem ved indgangen til 2024. Det har imidlertid efterladt et "hul" i markedet, og de foreløbige tal tyder da også på mindre prisfald på ejerlejlighedsmarkedet siden starten af året. For 2024 som gennemsnit venter vi, at priserne på ejerlejligheder vil være tæt på uforandret målt i forhold til sidste år.

Rentenedsættelserne er rykket nærmere

Vi forventer, at ECB vil sænke styringsrenten første gang i juni efterfulgt af to yderligere rentenedsættelser frem mod årsskiftet.

Den danske krone har i længere tid handlet meget stabilt over for euroen, og Nationalbanken har heller ikke haft behov for at intervenere på valutamarkedet siden starten af 2023. Derfor vil Nationalbanken med meget stor sandsynlighed vælge at følge ECB, så den danske styringsrente fortsat vil ligge 0,4 procentpoint lavere end i euroområdet. Behovet for en lavere rente i Danmark for at forsvare fastkurspolitikken skyldes bl.a. det meget store overskud på betalingsbalancen.

Det vil i givet fald medføre, at renten på indlån i Nationalbanken vil falde til 2,85% ved årets udgang mod 3,60% i dag. De kvartalsvise rentenedsættelser forventes at fortsætte frem mod udgangen af 2025.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

Public link

Please use the above public link if you want to share this noodl on another website.